Lufthavnen skubber flystøjen længere væk fra Amager

Lufthavnen skubber flystøjen længere væk fra Amager

Borgere langs Amagers østkyst mærker nu mindre til fly, der letter fra Københavns Lufthavn. Metoden er simpel: Flyene bliver sendt længere ud over Øresund - længere væk fra kysten

Københavns Lufthavn offentliggør nu data, der viser, at en stor gruppe fly og den støj, de skaber, er skubbet længere væk naboerne. Flyene følger nemlig en ny rute længere ude i Øresund.

Der er tale om de fly, der letter ud over Øresund fra bane 04R, og herefter sætter kursen mod nord og vest - for eksempel mod Oslo, Aalborg eller Reykjavik.

Særligt i forbindelse med take-off støjer flyene, fordi de er på vej op i højde. Derfor har det været lufthavnens ønske, at flyene langs Amagers østkyst skulle længere væk fra naboerne. 

I samarbejde med Naviair, der varetager flyveledelsen af det danske luftrum, har Københavns Lufthavn derfor oprettet et såkaldt udflyvningspunkt et stykke ude over Øresund.

Det er et punkt, som det enkelte fly ledes ud til, når standardproceduren følges, før det drejer. Nu viser data fra det første halve år, at tiltaget virker - at langt størstedelen af de pågældende fly befinder sig længere væk fra naboerne nord for lufthavnen. 

- Man bemærker sin nabo, når der er tale om Danmarks største lufthavn. Derfor bruger vi allerede vores baner på en måde, så flyenes starter og landinger påvirker vores naboer mindst muligt. Nu har vi så taget endnu et greb i brug, der påvirker udflyvningen fra bane 04R, og vi er rigtig glade for at se, at det virker, siger Peer Borglund, som er Senior Specialist i Københavns Lufthavne. 

Støjen falder
Det er vanskeligt at måle støjen fra fly ude over Øresund, da biltrafikken og andre støjbidrag vil forstyrre støjmålerne. Derfor er der ikke sat konkrete tal på, hvad det nye udflyvningspunkt betyder for decibel-niveauet. 

Overordnet viser støjmålinger og beregninger, at støjbelastningen er faldet 8 dB siden 1994, hvilket svarer til 84%. Det skyldes først og fremmest, at moderne flyvemaskiner støjer langt mindre end deres forgængere samtidig med, at antallet af starter og landinger er på samme niveau. 

Miljøstyrelsen har via to miljøgodkendelser fastsat kravene til Københavns Lufthavns drift og overvågningen af støj og luftkvalitet.

Styrelsen fører tilsyn med, at målingerne foretages som angivet i godkendelsen. Placeringen og antallet af målepunkter er fastsat af myndighederne.

Der er opstillet 12 faste støjmålestationer i og omkring lufthavnen samt to stationer til måling af luftkvalitet.

-hawin

 

9/6 2023
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer