Nyt leveringssystem skal mindske tandklinikkers miljøaftryk

Nyt leveringssystem skal mindske tandklinikkers miljøaftryk

Den danske dentalleverandør, Plandent, og PostNord har sammen skabt et nyt alternativt leveringssystem med genbrugsposer, der bl.a. skal skære en fjerdedel af CO2-udledningen fra emballageforbruget hos danske tandlægeklinikker

Når de danske tandlægeklinikker i dag modtager tusindvis af varer pakket i pap, er emballagen en belastning på miljøet.

Derfor har Plandent og PostNord, i tæt samarbejde med en gruppe kandidatstuderende fra Center for Design, Innovation og Bæredygtig omstilling fra Aalborg Universitet, udviklet et mere miljøvenligt leveringssystem.

Fremover skal mindre forsendelser, som før blev sendt i papkasser, erstattes af genbrugelige poser.

Poserne returneres løbende til PostNord og forventes at kunne genbruges 50 til 80 gange, hvorefter de vil blive sendt til genanvendelse. På den måde reduceres affaldet, der spares plads og miljøbelastningen mindskes fra tandklinikker over hele landet.

Fordel for både miljøet og klinikkerne
De første klinikker anvender allerede systemet, men ambitionen er at udbrede det til alle Plandents kunder over det næste år.

-Som den førende leverandør til danske tandklinikker har vi et ansvar for at minimere branchens miljøpåvirkning, og vi vil hellere bidrage til at finde løsninger end vente på, vi bliver reguleret. Frem for at fortsætte med at anvende engangspapkasser, der er belastende for miljøet, har vi udviklet et nyt vareleveringssystem med genbrugelige poser. Det er ikke bare bedre for miljøet, det sparer også ressourcer på tandklinikken i form af affaldshåndtering og opbevaring, siger Kristoffer Larsen, bæredygtighedsingeniør fra Plandent.

Forskningsstudiet bag projektet viser, at miljøaftrykket fra emballagen forventes at blive reduceret på mange parametre, bl.a. 25% i udledningen af CO2 og andre drivhusgasser og en reduktion på mellem 20% og 55% luftforurening og vandmiljø.

-I PostNord arbejder vi målrettet for at gå foran med grønne løsninger i transport- og logistikbranchen. Derfor er vi glade og stolte over samarbejdet med Plandent, om at implementere et mere bæredygtigt leveringssystem og på den måde gøre en positiv forskel for miljøet, udtaler Mie Munck Bielefeldt, Bæredygtighedskonsulent hos PostNord Danmark.

Håbet er, at andre virksomheder vil lade sig inspirere og gøre brug af de genanvendelige poser.

-lipe

28/4 2023
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer