Salget af varebiler er vokset
Salget af varebiler blev i maj på 3.230, hvilket er 23 procent over maj sidste år. Med maj-tallene ligger årets første fem måneder 18,7 procent over den samme periode sidste år
- De Danske Bilimportører ser naturligvis med glæde på denne positive udvikling for bilsalget generelt, men også for kommercielle biler, da de udgør en del af driftsmidlerne, ikke kun i transportbranchen, men inden for mange forskellige erhverv. Sammen med de meget positive tal for salget af personbiler er det naturligvis positive indikatorer for branchen, men endnu vigtigere tegn på en god økonomisk aktivitet i samfundet, siger Gunni Mikkelsen, der er administrerende direktør hos De Danske Bilimportører.De mindre varebiler (op til 2.500 kg totalvægt og 50 procent afgift), udgjorde med 1.186 enheder ca. 37 procent af de solgte varebiler. De øvrige varebiler fordelte sig med 1.372 i segmentet 2.501-3.490 kg totalvægt, mens 672 var på 3.5 ton. 310 varebiler - knap 10 procent - blev leveret til private, og af disse var hovedparten i segmentet op til 2.500 kg totalvægt. Diesel er med over 92 procet dominerende, 7,7 procnet var benzinbiler, mens 4 var elbiler. Knap 72 procnet af varebilerne er leasede.
transportnyhederne.dk