Selvkørende transportmidler skaber juridiske udfordringer

Selvkørende transportmidler skaber juridiske udfordringer

Mens den teknologiske udvikling stormer frem og skaber nye muligheder i samfundet, rejser der sig samtidig en rækkespørgsmål i forhold til de juridiske rammer på fremtidens marked. Advokat og partner Bjarke Holm Hansen kaster lys over emnet til Logistikkens Dag i Aalborg

Den 6. december 2017 danner Aalborg Kongres & Kultur Center igen rammen om Logistikkens Dag, hvor der som altid stilles skarpt på en række aktuelle emner, der skal holde danske logistik- og produktionsvirksomheder på forkant med den teknologiske udvikling. Men hvordan stiller de juridiske rammer sig egentlig i forhold til emner som selvkørende transportmidler, dataanvendelse og 3D-print?

Spørger man advokat og partner Bjarke Holm Hansen fra CORE Advokatfirma, der er specialister inden for juridisk rådgivning til fortrinsvis produktions-, logistik- og transportbranchen, er der især tre juridiske områder, som bliver mere og mere aktuelle i takt med den voldsomme teknologiske udvikling:

- Når vi taler om digitalisering og ny teknologi, er det ikke alene faktorer, der potentielt set sprænger rammerne på handelsmarkederne. Den teknologiske udvikling skaber også juridiske udfordringer og usikkerheder, eftersom at ny lovgivning og regulering ofte udformes som et led i en reaktiv proces, der efterfølger udviklingen i samfundet, forklarer Bjarke Holm Hansen og fortsætter:

- Derfor er det yderst relevant at betragte de nye og fremtidige teknologiske muligheder ud fra de eksisterende juridiske rammer. Her er det min vurdering, at emner som autonome teknologier, brug af data og 3D-print ikke kun vil skabe et utal af muligheder for danske virksomheder i fremtiden – det vil også øge kompleksiteten i markedet set fra et juridisk perspektiv.

Autonome teknologier
Autonomi ligger højt på dagsordenen blandt mange danske produktions- og logistikvirksomheder, da overgangen fra menneskestyret til computer- og maskindrevet teknologi allerede er i fuld gang.

- Blandt nogle af de mest ventede teknologiske udviklinger inden for autonomi er selvkørende transportmidler og skibe med en høj grad af autonomi. Disse teknologier vil unægteligt skabe store logistiske muligheder og medføre markante forandringer inden for transport og shipping. Samtidig skaber de også en række juridiske gråzoner, for hvem bærer det juridiske ansvar ved eventuelle ulykker og forvoldelse af skade? Bør juraen tilgodese passagererne inde i den selvkørende bil eller føreren af den konventionelle bil? Og hvilke beslutninger vil overhovedet kunne overlades til maskiner og kunstig intelligens? spørger Bjarke Holm Hansen retorisk.

Dataanvendelse og -håndtering
Data har været et varmt emne i dansk industri over en årrække og bliver i stadig stigende grad betragtet som det nye værdifulde råstof, der kan skabe stor værdi for både den enkelte virksomhed såvel som for hele industrier.

Datahåndtering og -anvendelse er ord, som de fleste er bekendte med, men som for mange virksomheder stadig kan virke diffust og sværttilgængeligt.

- Vigtigheden af data i den moderne industri er svær at komme udenom. Det helt afgørende er dog, at man fra starten af sikrer en korrekt håndtering af data både i forhold til kunder og samarbejdspartnere samt hele vejen gennem forsyningskæden. Udveksling af data mellem virksomheder er helt almindelig, men det er yderst vigtigt at gøre sig klart, hvem der ejer data, og hvordan man må bruge data, forklarer Bjarke Holm Hansen.

Det kan for eksempel vise sig vigtigt i forhold til fusioner mellem virksomheder eller andre virksomhedssamarbejder, hvor data fra den ene virksomhed skal kunne overgå til fælles anvendelse. Dette kan kun opnås gennem rettidig og korrekt datahåndtering, der samtidig sikrer virksomheden de nødvendige rettigheder over egne indsamlede data, fortsætter han.

3D-print teknologier
3D print er et teknologisk fremskridt som på sigt kan redefinere måden, hvorpå vi tænker produktion, alt imens det potentielt set også kan føre til et mindsket behov for oversøisk transport af varer. Masseproduktionen kan i stedet klares effektivt ved printere, der vækker 3D-filens indhold til live med komplet nøjagtighed.
 
- 3D-print er lidt af et dilemma, da teknologiens positive egenskaber samtidig danner nogle store problemstillinger. Med 3D-print bliver det meget lettere at lave nøjagtige kopier og forfalskninger af analoge produkter i store mængder på meget kort tid. Der er dermed store risici forbundet med 3D-print og det at opbevare samtlige nødvendige produktdetaljer som 3D-filer. Fra et juridisk synspunkt er 3D print da også en kompleks størrelse, da det kan berøre mange dele af juraen såsom ophavsret, patentret, designret, markedsføringsret, kontraktregulering, fortrolighedsbestemmelser, osv., siger Bjarke Holm Hansen.

Matcher målgruppen
CORE Advokatfirma har især erfaring med industri- og produktionsvirksomheder i forhold til ansvars- og forsikringsforhold i kontrakter over for kunder og leverandører. Det rådgivende advokatfirma har samtidig en særlig interesse i nye teknologier og forretningsmodeller inden for transportsektoren, og netop derfor udgør Bjarke Holm Hansen en anderledes, men oplagt indlægsholder ved Logistikkens Dag:

- Jura er normalt ikke et emne, der fylder ret meget på Logistikkens Dag. Men i denne sammenhæng må det siges at være et yderst relevant indslag, som kan tilføre en helt anden vinkel på en lang række emner, der er i den grad interesserer vores kernemålgruppe, forklarer Jens Uggerhøj, som er netværksfacilitator for logistik- og vidensnetværket SmartLog, der står bag arrangeringen af Logistikkens Dag.

Formålet med Logistikkens Dag er at få flere virksomheder til at samarbejde om logistik og produktion samt at bidrage til en øget konkurrenceevne i dansk erhvervsliv. Blandt de andre bekræftede indlægsholdere ved konferencen er professor Steen Hildebrandt, senior specialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut, Sustainability Manager Jonas Engberg, IKEA A/S, CEO Jeremie Pierre Gay, Create it REAL, direktør Per Bech Rasmussen, BILA A/S, og Head of eCommerce ved Wupti.com Michael Ejby, Dansk Supermarked Group.

SmartLog, der står bag Logistikkens Dag, er et af de førende logistik- og vidensnetværk i Danmark og arbejder for at videreudvikle de danske kompetencer inden for logistikløsninger. SmartLog arbejder tæt sammen med Center for Logistik på Aalborg Universitet (CELOG), som er Danmarks eneste logistik-forskningscenter, og har blandt andet til formål at etablere erfa-netværk og at danne forum for vidensdeling og vidensudveksling.

-lipe

22/11 2017
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer