Speditør ville udfordre transport- og logistikbranchen og fik succes

Speditør ville udfordre transport- og logistikbranchen og fik succes

Søren Byder Gynge fra Ishøj-virksomheden DANX Group har netop vundet Årets Ejerleder 2018 i region Hovedstaden. Han vinder prisen for den succes, som virksomheden har opnået og sin evne til at skabe et stærkt fællesskab blandt medarbejderne

Vinder af Årets Ejerleder 2018 i Hovedstaden blev Søren Byder Gynge, DANX Group  A/S.  Søren Byder Gynge er ejerlederen bag DANX Group, som han etablerede i 1992, og virksomhedens aktiviteter består af transport- og logistikløsninger inden for reservedelslogistik til teknikere.

Ejerlederen er selv uddannet speditør og med udgangspunkt i branchens store fokus på leveringssikkerhed og kvalitet, har han udfordret branchen ved bl.a. at sikre sine kunder hurtigere leveringstider og bedre service. Søren ser samtidig sine medarbejdere som limen i virksomheden.

- Her er der tale om en ejerleder, som går forrest og er et naturligt omdrejningspunkt i virksomheden gennem sit daglige virke. Søren ønsker at skabe et fællesskab i virksomheden på tværs af landegrænser, så medarbejderne arbejder efter de samme mål og strategi. Det har haft en afgørende betydning for den succes, som ejerlederen har formået at skabe med DANX Group, udtaler Flemming Eghoff, partner i PwC i København og Hillerød.

Skalérbar succesvirksomhed

DANX Group har oplevet en flot udvikling og vækst de seneste år, som forventes at fortsætte fremadrettet. Virksomhedens styrke er bl.a., at DANX Group giver kunderne mulighed for at integrere deres it-system, så ordrer kan afgives online.

Derudover leveres der med en meget lav fejlprocent og til tiden med en præcision på 99,5 %, hvilket er meget højt branchen taget i betragtning. Kundetilfredsheden er således høj, hvilket afspejles i langvarige kundeforhold.

- Søren er til stor inspiration for andre ejerledere. Forretningsmodellen er særdeles skalérbar i forhold til den videre ekspansion i Europa. Samtidig er det en styrke, at ledelsen er vidende omkring såvel egne styrker som svagheder og derfor har indhentet eksterne kompetencer ind i bestyrelsen, hvilket i høj grad understøtter virksomhedens succes, siger Axel U. Henriques fra Nykredit.

Hos Dansk Erhverv lægger markedsdirektør Louise Riisgaard især vægt på, at virksomheden har formået at differentiere sig på flere afgørende parametre og søger at skabe mere værdi for kunden med fokus på at opbygge tillid mellem virksomheden, chaufførerne og kunderne.

- Ejerlederen har differentieret sig i forhold til sine konkurrenter og skabt det unikke inden for branchen i forhold til at kunne levere varerne før konkurrenterne. Han formår at sætte sig i kundens sted og levere den bedste service, og der spås virksomheden fortsat stor succes fremover, siger Louise Riisgaard og ønsker tillykke til Årets Ejerleder 2018 i region Hovedstaden.

-hawin

 

Fakta om DANX Group A/S

Søren Byder Gønge etablerede DANX Group A/S i 1992, og virksomhedens aktiviteter består af transport- og logistikløsninger inden for reservedelslogistik. Ejerlederen er selv uddannet speditør og fandt ud af, at branchen havde et stort fokus på leveringssikkerhed og kvalitet, som han selv ville udfordre ved bl.a. hurtigere leveringstider og bedre service til kunderne. Virksomheden har oplevet vækst de seneste år og øget antallet af medarbejdere fra 169 i 2016 til 188 i 2017.

 

Fakta om Årets Ejerleder 2018

Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag prisen, som uddeles for 15. gang. Årets tema er tillid.

 

De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 8. november 2018 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.

Juryen består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og sidste års vindere.

 

Tidligere landsvindere

Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007).

 

 

 

 

25/10 2018
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over