Strøm på de første lynladeparker langs motorvejene på Sjælland

Strøm på de første lynladeparker langs motorvejene på Sjælland

Vejdirektoratet letter nu forholdene for el-bilisterne til og fra Sydsjælland. På rastepladserne Tappernøje Øst og Vest langs Sydmotorvejen, er den vestlige ladepark nu åbnet, mens den østlige får sat strøm til fredag den 12. maj

Det er første gang, at rastepladser på Sjælland bliver udstyret med lynladere – og endnu flere er på vej.

-Mange fylder strøm på bilen hjemmefra, men for de elbilister, der skal ud på de lange ture, er det vigtigt med muligheden for at fylde strøm på bilen undervejs, og det stiller store krav til vores ladeinfrastruktur. Det er derfor glædeligt, at vi nu kan åbne de første ladeparker langs motorvejene på Sydsjælland. Her på rasteplads Tappernøje Vest står 12 lynladepladser klar, og endnu flere er på vej, siger projektleder i Vejdirektoratet Charlotte Veiss-Pedersen.

Nemt og hurtigt videre
De nye ladeparker byder på 12 lynladepladser på hver af rastepladserne, hvoraf de 10 pladser er til almindelige personbiler og de to er til varevogne eller biler med eksempelvis campingvogn eller trailer. Lynladerne har en effekt på op til 300kW og drives af Cirkle K.

Ladeparkerne har direkte adgang til rastepladsernes øvrige faciliteter, og Vejdirektoratet er har stort fokus på indretningen af de nye ladeparker.

-Vi har indrettet ladeparkerne, så det er muligt at cirkulere rundt om ladestanderne. Det skal gøre det nemt for elbilisterne at finde en ledig plads og få placeret bilen rigtigt i forhold til ladestikket. Og så har vi gjort plads til de køretøjer, der fylder lidt mere, siger projektleder i Vejdirektoratet Charlotte Veiss-Pedersen.

Vejdirektoratet har derudover valgt at overdække ladeparkerne, så elbilisterne kan stå i læ for sol og regn, når de lader op. På taget er der lagt solceller til gavn for den grønne omstilling.

På rasteplads Tappernøje Øst er Vejdirektoratet desuden i fuld gang med at udvide med flere parkeringspladser til lastbiler. Der anlægges 10 ekstra pladser som står klar i slutningen af juni.

Udrulning af ladeinfrastrukturen i Danmark
Åbningen af de to ladeparker er en del af "Infrastrukturplan 2035" hvor der er afsat 500 millioner kroner til udrulning af ladeinfrastruktur frem mod 2030. Alt i alt bliver der etableret omkring 40 ladeparker med cirka 600 ladepladser rundt omkring i landet.

De nye ladeparker med lynladere bliver placeret på centrale dele af vejnettet og på rastepladser, hvor der i dag ikke allerede er opført ladestandere.

-lipe

10/5 2023
  • Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    Over halvdelen af solgte varebiler kører på el

    transport ›Salget af el-varevogne stiger fortsat og har nu overhalet dieselbiler, mens markedet for ellastbiler stadig halter efter. Det viser nyeste opgørelse fra Mobility Denmark
  • Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    Første rul på den kommende Hillerødmotorvej

    transport ›Fra natten mellem den 16. og 17. oktober bliver trafikken på en stor del af Hillerødmotorvejens forlængelse flyttet over på de nyanlagte spor til den kommende motorvej. Flytningen markerer dermed en stor milepæl for motorvejsudvidelsen
  • Transportemballage af genanvendt plast

    Transportemballage af genanvendt plast

    transport ›Brugte vandflasker udgør hovedingredienserne i Boxons Big Bags, som både er stærke og godkendt til fødevarekontakt
  • Lun levering i ny emballage

    Lun levering i ny emballage

    transport ›En pizzabakke af termoplastisk skum, der holder på varmen og samtidig fastholder fedt og madrester i emballagen, er Klöckner Pentaplasts nye løsning til takeaway og fastfoodlevering
  • Flere lastbiler på solenergi

    Flere lastbiler på solenergi

    transport ›PostNords har i et forsøgsår med 10 lastbiler vist store besparelser på både brændstof og udledning, så nu udvider virksomheden brugen af solceller
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer