Vinderne af e-handelsprisen 2016 er...

Vinderne af e-handelsprisen 2016 er...

10 glade og stolte vindere kunne onsdag d. 18. maj hæve hænderne i jubel, da de modtog en eller flere af de 12 FDIH E-handelspriser.

Den prestigefyldte konkurrence var igen i år hård og tæt – ikke mindst i kategorien Guld, som dog i sidste ende gik til madentusiasterne fra Aarstiderne, der også sikrede sig 1. pladsen i specialkategorien ”Fødevarer direkte til døren”.

De 12 priser blev uddelt i Tivoli Hotel og Congress Center, hvor næsten 650 gæster fejrede Danmarks dygtigste e-handlere og leverandører.

Der var både nye og tidligere vindere blandt de glade sejrsherrer, som tæller alt fra mindre netbutikker til store internationale virksomheder.
De nominerede er vidt forskellige, men de har det fællestræk, at de alle er suverænt dygtige. Det gjorde arbejdet med at finde vinderen udfordrende for jurymedlemmerne:

- Juryarbejdet har været præget af gode og lange diskussioner, fordi der har været så mange dygtige og innovative finalister, der har præsenterer nogle meget spændende og succesfulde forretningsmodeller. Samtidig bliver konkurrencen hvert år skrappere i takt med, at e-handlen vokser, og flere brancher får øjnene op for de digitale muligheder. De mange gode præsentationer viser heldigvis, at Danmark har mange dygtige e-handlere, og det er også nødvendigt i kampen mod den stærke udenlandske konkurrence fra internationale e-handelsgiganter, siger administrerende direktør i FDIH, Niels Ralund.

Guld til Aarstiderne
Juryen valgte også vinderen af årets specialpris, som i år var ”Fødevarer direkte til døren”. Der skulle næsten målfoto til, før e-handelsveteranerne fra Aarstiderne tæt fulgt af de nystiftede Too good to go og pionererne fra Irma.dk kunne juble over 1. pladsen.

Jublen blev ikke mindre, da Aarstiderne også vandt den ultimative pris: E-handelsprisen Guld 2016. Dermed er virksomheden den bedste blandt de bedste, forklarer juryen og giver vinderen følgende beskrivelse:

"Årets guldvinder formår at holde fast i deres oprindelige opskrift på succes og krydrer det samtidig med innovation. De har styr på deres forsyningskæde, de mestrer logistikken og er stærke på brugerinvolvering. Den forretningsmodel inspirerer mange andre virksomheder – både online og offline – og deres menuer vækker forbrugernes appetit, som man tydeligt ser i den flotte vækst i både antallet af kunder og omsætning.”

Netop innovation er en stor del af virksomheden, der med jord under neglene allerede i 1999 gik i gang med at sælge via nettet.
Det har de gjort med succes og ikke mindst stærk indtjening lige siden. Derfor fortjener de i høj grad årets Guldpris, som selvfølgelig fik de brede smil frem hos vinderen:

- En stor tak til avlerne og vores mange kunder for at de tror på, at vi kan hjælpe med at vælge aftensmaden, og tak for at de bevarer jordforbindelsen. Det er en stor anerkendelse fra branchen at få prisen, så vi er glade og ydmyge. Nu ser vi frem til konkurrencen i Barcelona, mens først skal vi fejre prisen, sagde Phillip Thestrup fra Aarstiderne.

Aarstiderne deltager i slutningen af maj i den europæiske e-handelskonkurrence ”European Ecommerce Awards” i Barcelona.

Brugerne er vilde med cykler og garn fra Jylland
”Brugernes favorit” blev også kåret til prisfesten, og efter en lang og tæt kamp blev det for 2. år i træk Cykelpartner.dk, der stak af og sikrede sig i sejren i kategorien, som er den eneste, hvor forbrugerne udpeger vinderfeltet ved at stemme på deres yndlingsnetbutik.

I år blev Cykelpartner.dk jagtet af Rito.dk og Coop.dk. I alt 23218 kunder stemte i konkurrencen. i konkurrencen.

Michael Givskov, stifter af Cykelpartner takkede for kamp til stregen, da garnbutikken Rito.dk er stiftet af hans mangeårige medarbejder, Dennis Drejer.


Alle vinderne og 2. og 3. pladser:

Bedste B2C-virksomhed med online omsætning fra 3 - 25 mio. kr.
Vinder: Halifax
2. plads: Unoliving
3. plads: Rezet Sneaker Store

Bedste B2C-virksomhed med online omsætning fra 25 - 75 mio. kr.
Vinder: Next forsikring
2. plads: Københavns Lufthavne
3. plads: Luxplus

Bedste B2C-virksomhed med online omsætning over 75 mio. kr.

Vinder: Bolia.com
2. plads Aarstiderne
3. plads Whiteaway

Bedste B2B-virksomhed

Vinder: A&O Johansen
2. plads: Clearhaus
3. plads: Lomax

Bedste nye e-handelsvirksomhed

Vinder: POWER
2. plads: Washa
3. plads: Luxplus

Bedste omni-channel-virksomhed

Vinder: A&O Johansen
2. plads Brd. Dahl
3. plads Telenor

Bedste cross border-virksomhed

Vinder: Unisport
2. plads: Alphalyse
3. plads: Skatepro.dk

Årets bedste optimeringsdetalje

Vinder: Løbeshop.dk
2. plads: Normann Copenhagen
3. plads: Stof og Stil

Bedste e-handelscase - webbureau og andre leverandører

Vinder: Vertica med casen Bolia.com
2. plads: Netcompany med casen A&O Johansen
3. plads: PostNord med casen Cykelpartner.dk

Brancheprisen 2016: Fødevarer direkte til døren

Vinder: Aarstiderne
2. plads: Too good to go
3. plads: Irma.dk

Brugernes favorit

Vinder: Cykelpartner.dk
2. plads: Rito
3. plads: COOP

Guldpris 2016
Vinder: Aarstiderne

-mklarlund

19/5 2016
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport