MiR og UR flytter sammen i verdens største automationshus

MiR og UR flytter sammen i verdens største automationshus

Den 20. april bliver første spadestik taget til det fælles hovedsæde i Odense. Med 20.000 m2 bliver bygningen verdens største Cobot & Autonomous Mobile Robot (AMR), og skal huse over 600 medarbejdere. Byggeriet ventes færdigt om to år

Baggrunden for at bygge et nyt, fælles hovedkontor er MiR og Universal Robots’ eksplosive vækst. I 2021 vækstede begge virksomheder mere end 40 procent, og ambitionerne er fortsat skyhøje. Til sammen forventer Universal Robots og MiR at ansætte over 200 nye medarbejdere alene i 2022, og derfor er der brug for større lokaler.

De perfekte rammer for innovation
Tanken bag det nye hovedsæde er dog ikke blot at skabe mere plads, fortæller Kim Povlsen, President for Universal Robots.

-Det handler ikke kun om kvadratmeter. Det handler også om at skabe de optimale rammer for vores medarbejdere. Vi arbejder hele tiden på at innovere og rykke grænserne for, hvad cobots og automatisering kan, og med det nye hovedkontor skaber vi et unikt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor vi også vil nyde godt af et øget samarbejde med MiR og de synergieffekter, det vil give os begge. Bygningen er derfor tegnet med et gennemgående fokus på medarbejdernes trivsel og på at fremme det uformelle samarbejde i hverdagen.

Den nye bygning kommer til at bestå af naturlige byggematerialer og vil fremstå som en integreret del af omgivelserne.

Odense er en robothovedstad
President for MiR, Søren E. Nielsen, glæder sig også til at rykke ind i den nye Cobot Hub, som han ser som en gevinst ikke kun for MiR og Universal Robots, men også for Odense som robotby.

-Markedet for både autonome mobile robotter og cobots bliver ved med at vokse, og vi ser frem til at give vores nuværende og kommende medarbejdere attraktive og inspirerende rammer for deres arbejde. Odense har en stærk talentmasse og har formået at positionere sig ude i verden som en førende robotby. Derfor er vi glade for, at vi sammen med Universal Robots kan investere langsigtet i det helt særlige fynske robotmiljø, vi også selv har været med til at skabe, og bygningen vil stå som et synligt bevis på, at Odense er en robothovedstad.

Fakta om byggeriet
Det nye hovedsæde for Universal Robots og Mobile Industrial Robots kommer til at ligge på Energivej i Odense S - få hundrede meter fra Universal Robots’ nuværende hovedkontor.

Den nye bygning bliver cirka 20.000 m2 og skal huse op til 600 medarbejdere. Produktionen af robotterne skal fortsat ske på Universal Robots og MiRs eksisterende lokationer.

Anlægsprisen er 325 mio. kr. Hovedentreprenør på byggeriet er NCC. Byggeriet er skabt af 3XN/GXN, MOE og Henrik Jørgensen Landskab.

Universal Robots og MiR er begge ejede af amerikanske Teradyne og fortsætter som to selvstændige virksomheder.
Planerne om et fælles hovedsæde blev offentliggjort i 2020, og efter at være blevet forsinket på grund af coronapandemien er der første spadestik på byggeriet 20. april.

-lipe

4/4 2022
  • Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    truck ›Baltic Steelwork har udviklet en serie med bl.a. palleløftere. Ambitionen er at skabe en stærk position for ståludstyr med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift
  • AVAS bliver en del af Kloster

    AVAS bliver en del af Kloster

    truck ›Transportkoncernen Kloster har netop underskrevet en aftale om at overtage alle aktiviteter i Aalborg Vognmandsforretning, Avas. Aftalen skal sikre AVAS et varigt og solidt fundament, og virksomheden fortsætter under eget navn og med Jan Kjelgaard som direktør
  • Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    truck ›Hos logistikvirksomheden ALPI er ergonomi blevet en stadig vigtigere del af hverdagen. Når medarbejderne tilbringer mange timer hver dag i en truck med gentagne bevægelser, bliver selv små forbedringer hurtigt mærkbare. Derfor har ALPI i Padborg nu valgt fem Linde el-truck med minirat – et styrekoncept, hvor det traditionelle rat er erstattet af et minirat integreret i armlænet
  • Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    truck ›Et omfattende konferenceprogram venter de besøgende på årets Automatik-messe, hvor både konkrete virksomhedscases og indsigt i de nyeste teknologiske tendenser er på programmet
  • Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    truck ›Scantrucks nye Sennebogen-sælger har selv haft skrothandel og har solgt Sennebogen-maskiner i mange år
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart