Scantruck etablerer fast base ved FemernScantruck er netop nu ved at etablere en fast base i Rødby i forbindelse med byggeriet af Femern-forbindelsen.

Scantruck etablerer fast base ved Femern

Under hele byggeriet af Femern-forbindelsen vil Scantruck have værksted, reservedelslager og servicemontører tilgængelig on-site

Det er næppe gået nogens næse forbi, at Femern-forbindelsen er ved at blive realiseret.

En 18 kilometer lang sænketunnel bygget af gigantiske betonelementer skal koble Lolland sammen med Nordtyskland, og i den forbindelse er Rødby forvandlet til en kæmpe byggeplads med et væld af aktiviteter.

Der skal graves, læsses, flyttes og sorteres jord, sten, sand og grus i store mængder, og derfor er en lang række firmaer og endnu flere entreprenørmaskiner i fuld gang på projektet, der forventes at vare cirka 8,5 år.

Aktuelt er forarbejdet på den store skurby, der skal huse de 2.600 mand, som skal arbejde på og have tilknytning til projektet, i gang.

Femern-forbindelsen, der skal koble Lolland sammen med Nordtyskland, er undervejs og forventes af vare cirka 8,5 år. (Foto: Femern A/S)

For Scantruck A/S, der importerer, forhandler og servicerer en lang række af verdenskendte maskinmærker og -typer, er det en prioritet at kunne servicere sine kunder med kort varsel - også når behovet opstår akut. Derfor etablerer Scantruck nu en fast base ved byggeriet af Femern-forbindelsen.

- Flere aktører i byggeprocessen er i gang med at slå sig ned i Rødby eller har allerede etableret sig. Vi ønsker at være tæt på vores kunder, så vi kan servicere dem hurtigt og effektivt. Med alle de aktiviteter, der sker allerede på Femern-byggeriet, og som vil fortsætte de næste mange år, giver det mening, at vi har en fast base i nærheden, og den er vi nu i gang med at etablere, siger Steen Kjær, servicechef i Scantruck.

Scantruck er med hele vejen

Allerede i løbet af juni måned vil den nye Scantruck-base i umiddelbar forbindelse med byggeriet være en realitet. Den vil indeholde et værksted med tilhørende reservedelslager, så de mest gængse reservedele er tilgængelige on-site.

- Vi har allerede flere servicemontører i gang i området. De er alle bosat på Lolland, så de er tæt på og sikrer hurtig responstid. Vi er således tilgængelige på byggepladsen hver dag, siger Steen Kjær.

I forvejen har Scantruck flere servicemontører tilknyttet Lolland, hvor de servicerer hurtigt og effektivt.

Scantruck har Danmarks største flåde af servicebiler til entreprenørbranchen i form af 53 mobile servicemontører. De besidder stor ekspertise og er vant til at reparere og servicere entreprenørmaskiner, kraner, lifte, trucks m.m.

- Vi kan tilbyde hjælp til alle maskinmærker og alle former for entreprenørmaskiner. Vi er til stede, indtil projektet er afsluttet, da vi har maskiner, som er aktive i hele projektets forløb. Bagefter byggeriet skal området reetableres, og det vil også kræve maskiner og udstyr, hvor det er oplagt, at vi som serviceleverandør fortsat er tæt på, siger Steen Kjær.

Scantrucks søsterselskab N.C. Nielsen vil ligeledes være repræsenteret og tilbyde sin assistance til Heavy Handling maskiner.

-hawin

 

4/6 2021
  • Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    truck ›Baltic Steelwork har udviklet en serie med bl.a. palleløftere. Ambitionen er at skabe en stærk position for ståludstyr med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift
  • AVAS bliver en del af Kloster

    AVAS bliver en del af Kloster

    truck ›Transportkoncernen Kloster har netop underskrevet en aftale om at overtage alle aktiviteter i Aalborg Vognmandsforretning, Avas. Aftalen skal sikre AVAS et varigt og solidt fundament, og virksomheden fortsætter under eget navn og med Jan Kjelgaard som direktør
  • Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    truck ›Hos logistikvirksomheden ALPI er ergonomi blevet en stadig vigtigere del af hverdagen. Når medarbejderne tilbringer mange timer hver dag i en truck med gentagne bevægelser, bliver selv små forbedringer hurtigt mærkbare. Derfor har ALPI i Padborg nu valgt fem Linde el-truck med minirat – et styrekoncept, hvor det traditionelle rat er erstattet af et minirat integreret i armlænet
  • Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    truck ›Et omfattende konferenceprogram venter de besøgende på årets Automatik-messe, hvor både konkrete virksomhedscases og indsigt i de nyeste teknologiske tendenser er på programmet
  • Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    Ny Sennebogenspecialist - til skrot og affald

    truck ›Scantrucks nye Sennebogen-sælger har selv haft skrothandel og har solgt Sennebogen-maskiner i mange år
  • IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    IBF skruer op for grøn omstilling med 24 Linde X50 el-truck

    truck ›Betonproducenten IBF har taget et markant skridt i retning af en grønnere fremtid med anskaffelsen af i alt 24 nye Linde X50 elektriske gaffeltruck
  • IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    IFOY Award 2026: Vinderne er fundet

    truck ›De bedste innovative løsninger inden for intralogistik er blevet udvalgt: I Stuttgart blev vinderne af IFOY Award 2026 fra fem lande hædret foran omkring 150 gæster fra industrien, den akademiske verden, politik og medierne
  • Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    Dansk virksomhed vinder IFOY Award

    truck ›I kategorien ”Industrial Truck of the Year” har danske The Mobile Robot Company netop vundet en IFOY Award for den selvkørende palletruck, J1600. Prisen blev overrakt ved en ceremoni i Stuttgart