Danmarks bedste chauffør- og lagerlærlinge fundet

Danmarks bedste chauffør- og lagerlærlinge fundet

60 chauffør- og lagerlærlinge fra hele landet var udtaget til at deltage i årets store begivenhed inden for transportområdet, da DM for transportlærlinge løb af stablen på TEC i Hvidovre

Niveauet for disciplinerne var højt, og mange af lærlingene havde brugt ekstra tid på at finpudse deres færdigheder på skolerne i en række weekender i tiden op til DM. Og det gav pote, da pladserne på podiet skulle fordeles.

Alligevel var stemningen spændt til sit højeste, da vinderne skulle kåres sidst på eftermiddagen. Klapsalver og begejstrede tilråb lød i salen, da formand i TUR løftede sløret for vinderne.

Det var to stolte jyder fra AMU Nordjylland, som i sidste ende løb med pokalerne for chauffør- og lagerdisciplinerne: Mathias Christophersen fra Aalborg Vognmandsforretning A/S og lagerlærling Emil Larsen fra Ove Wrist & Co.

Fed ekstrapræmie til vinderne

Som noget helt nyt i år fik de tre vindere i lagerkategorien og de tre vindere i chaufførkategorien en tur med overnatning til Gøteborg.

Turen står i lastbilens tegn, når vinderne får en unik mulighed for at besøge Volvo Trucks’ democenter, Volvos lastvognsfabrik i Tuve samt Volvo-museet.

Til DM viser de dedikerede og dygtige lærlinge, at de lever op til de høje faglige kompetencekrav, som de bliver stillet over for i deres uddannelse og senere i deres arbejdsliv – og understreger, at de er en gevinst for transportbranchen.

En af TURs missioner er at ændre på transportuddannelsernes ellers lidt blakkede ry ved bl.a. at fortælle om den brede vifte af muligheder, det giver at tage en af de ni transportuddannelser.

Hvad enten man vælger at blive godschauffør, kranfører eller lageroperatør er man nærmest sikret job resten af sit liv.

For der er arbejde til alle inden for branchen – en hel generation af ældre vognmænd er på vej på pension, og således vil der om bare 4-5 år for eksempel mangle 2.500 godschauffører i Danmark.

Oven i det er der mange muligheder for at videreuddanne sig, så en transportuddannelse er et rigtig godt kort at have på hånden.

En anden mission er at vise, at det ikke er nok blot at have et kørekort, hvis man fx vil være godschauffør. Det kræver en lang række færdigheder, certifikater og kurser i bl.a. farligt gods, førstehjælp og kundeservice.

-mklarlund

 

Om mesterskaberne

Lærlingene blev udfordret på blandt andet præcision og tid, da de skulle gennemføre fem discipliner, der alle indeholdte en række normale arbejdsfunktioner fra lager- og chaufførbranchen.

DM for transportlærlinge foregik 21. maj og er arrangeret af TUR i samarbejde med landets transportskoler og en lang række sponsorer: Volvo Trucks, Toyota Material Handling, Danske Fragtmænd, 3F, DI, ATL, ITD, DTL, TU, GUU, Lastbilmagasinet og ProJob.

Billedtekst: Danmarks bedste transportlærlinge blev kåret til årets DM for transportlærlinge. Vicky Holm Obel fra Nomeco A/S blev nummer 2 i kategorien 'Lager'

10/6 2016
  • Internationalt samarbejde om alternative batterier

    Internationalt samarbejde om alternative batterier

    uddannelse ›Finsk-svenske Stora Enso vil kombinere sin viden om biomaterialer med kinesiske Shanshan Technology om udvikling af ligninbaseret hård kul til batterianoder
  • Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    uddannelse ›Flere end 400 unge deltog i Logistikkens Dag hos Lemvigh-Müller i Odense, hvor de fik mulighed for prøve kræfter med lager- og logistikbranchen
  • Fra stetoskop til søfragt

    Fra stetoskop til søfragt

    uddannelse ›Tidligere sygeplejerske skiftede kurs og har netop vundet prisen for bedste fagprøve inden for spedition og shipping. Samtidig er lærepladsen i Skagen hædret som Danmarks bedste inden for specialet
  • Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    uddannelse ›Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv
  •  Gule

    Gule "bøde-lapper" skruer (delvist) ned for støjhelvedet

    uddannelse ›Moderne biler tror ofte, de er bliver udsat for noget frygteligt, når motorerne på Molslinjens færger sender rystelser gennem vogndækket. Nu får sedler i vinduerne - i hvert fald nogle af - bilejerne til at slukke for alarmen
  • Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    uddannelse ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning
  • Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    uddannelse ›DTU-projekt om måling af bølger og havforhold får 4,5 millioner kr. fra Villum Fondens uddeling af midler til forskning på tværs af faggrænser
  • Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    uddannelse ›Danmarksmesterskaberne i 3D er en af de mange begivenheder, Nordeuropas største messe for fødevareindustrien byder på i næste uge. Danfoss stiller op med flere lærlinge