Det centrale mødested for hele industrien

Det centrale mødested for hele industrien

Innovation og inspiration er i vente, når det hele går løs i MCH Messecenter Herning den 3. - 5. oktober 2023. Automation og robotter, intern logistik, underleverandører og fødevareteknologi, svejsning og produktionsudstyr samt maskiner udgør de fem sektorer på HI Tech&Industry Scandinavia, der på den måde spejler industrien i sin helhed

Knap 570 udstillere fordelt på 12 haller står klar til at gøre de mange tusinde besøgende klogere, og dertil kommer et rigt og alsidigt aktivitetsprogram.

‘Den vigtigste messe’, ‘en klar prioritering’ og ‘vi glæder os’. Sådan lyder det fra udstillerne på HI-messen, der med fem gennemførte sektorer favner og forener industrien i bredeste forstand.

Ny løsning til palletering
På aktuatorproducenten LINAK Danmarks stand kan de besøgende se frem til at blive opdateret på avancerede elektriske lineære aktuatorsystemer og løsninger.

- Vi kommer med alle vores nyheder, herunder ELEVATE, som er vores nye løsning til cobot palletering. Vi præsenterer hele vores produktprogram til industrien, og der er mulighed for, at de besøgende på vores stand kan få hands-on på vores intelligente systemer, oplyser John Lund, Sales Manager, TECHLINE hos LINAK Danmark, og slår fast:

- HI-messen har altid været den vigtigste messe for LINAK Danmark. Det er her, vi har mulighed for at vise, hvad det er, vi kan tilbyde til industrien. Der er så mange virksomheder repræsenteret, og for os er det helt klart messen at være repræsenteret på.

Han ser frem til gode dialoger med såvel eksisterende som potentielle kunder og håber desuden at få tid til selv at snuse rundt i hallerne - han betragter nemlig også HI-messen som en gylden mulighed for at blive opdateret på, hvad der aktuelt og i bred forstand rører sig i industrien.

Data og intelligent software
Blandt udstillerne hører også Wexøe, der i tæt samarbejde med Rockwell Automation tilbyder digitaliseringsrejser mod en mere bæredygtig fremtid, som samtidig tager højde for nye lovkrav om effektivisering af energiforbrug, materialeforbrug og transport.

- Ved at bruge data og intelligent software fra Rockwell Automation kan produktionsvirksomheder og maskinbyggerne ikke blot leve op til lovkravene, men også styrke konkurrenceevnen, bibeholde jobs på danske hænder og gøre en indsats for miljøet. På HI-messen kan industrien få inspiration til skræddersyede løsninger til smart machines, hvor intelligent software optimerer produktionen, afkorter time to market og hjælper med at reducere CO2-aftrykket, fortæller divisionschef i Wexøe, Peder Henriksen, og fastslår:

- Vi glæder os til at møde kunderne på messen og hjælpe og inspirere dem til at optimere deres forretning gennem digitalisering og en mere bæredygtig produktion.

I samarbejde med partnerne Rockwell Automation, HMS Networks og Belden agter Wexøe desuden på årets HI-messe at demonstrere løsninger til effektiv beskyttelse mod cyberangreb.

Svejserobot med alle de nyeste teknologier
Valk Welding Danmark, der udvikler og bygger nøglefærdige svejserobotsystemer, er ligeledes på pletten, og virksomheden går efter at fremvise et bredt udsnit af sine kompetencer.

- På standen kan de besøgende opleve en E-Frame-svejserobot med alle de nyeste teknologier, ligesom vi medbringer et stort udvalg af svejsetråd og software, som er en meget vigtig del af automationen af svejseprocessen. Vi møder talstærkt op på messen, så der bliver rig mulighed for at snakke med såvel teknikere som salgspersonale, lyder det fra salgsingeniør i Vald Welding Danmark, John Thura, som ser store kvaliteter i HI-messen:

-Det er en klar prioritering for os af være til stede på årets messe. HI-messen har en god placering for mange og dækker bredt branchemæssigt.

Han fremhæver særligt muligheden for at udveksle idéer og erfaringer netop på tværs af industriens brancher - og de gode betingelser for at finde fremtidige samarbejdspartnere.

Et omfattende aktivitetsprogram
HI-messen, der i år fejrer 60-års jubilæum, byder foruden de mange udstillere på et væld af aktiviteter og eventområder, der er med til at gøre messen til industriens centrum for viden, innovation og udvikling. Det gælder eksempelvis det teknologiske fremtidsunivers Technomania, 3D TECH, der har fokus på 3D-print, og The Smart Company, som beskæftiger sig med integration, transparens, digitalisering, transformering og business.

Aktivitets- og eventområderne tæller også Svejsebrancheklubben, der ligesom resten af messen favner morgendagens teknologier, og DI Produktion, der som noget nyt forestår et stort område til netværk, inspiration og faglige oplæg - alt sammen med fokus på mærkesagerne grøn omstilling, arbejdskraft i verdensklasse og digitalisering og automatisering.

Endelig udspiller også en række konkurrencer og prisuddelinger sig på årets HI-messe - det gælder HI Sustainable Development Award, DM i 3D-print, International Food Contest og DIRA Automatiseringsprisen 2023.

HI Tech&Industri Scandinavia finder sted i MCH Messecenter Herning fra den 3. til den 5. oktober.

hawin

18/8 2023
  • Internationalt samarbejde om alternative batterier

    Internationalt samarbejde om alternative batterier

    uddannelse ›Finsk-svenske Stora Enso vil kombinere sin viden om biomaterialer med kinesiske Shanshan Technology om udvikling af ligninbaseret hård kul til batterianoder
  • Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    uddannelse ›Flere end 400 unge deltog i Logistikkens Dag hos Lemvigh-Müller i Odense, hvor de fik mulighed for prøve kræfter med lager- og logistikbranchen
  • Fra stetoskop til søfragt

    Fra stetoskop til søfragt

    uddannelse ›Tidligere sygeplejerske skiftede kurs og har netop vundet prisen for bedste fagprøve inden for spedition og shipping. Samtidig er lærepladsen i Skagen hædret som Danmarks bedste inden for specialet
  • Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    uddannelse ›Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv
  •  Gule

    Gule "bøde-lapper" skruer (delvist) ned for støjhelvedet

    uddannelse ›Moderne biler tror ofte, de er bliver udsat for noget frygteligt, når motorerne på Molslinjens færger sender rystelser gennem vogndækket. Nu får sedler i vinduerne - i hvert fald nogle af - bilejerne til at slukke for alarmen
  • Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    uddannelse ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning
  • Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    uddannelse ›DTU-projekt om måling af bølger og havforhold får 4,5 millioner kr. fra Villum Fondens uddeling af midler til forskning på tværs af faggrænser
  • Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    uddannelse ›Danmarksmesterskaberne i 3D er en af de mange begivenheder, Nordeuropas største messe for fødevareindustrien byder på i næste uge. Danfoss stiller op med flere lærlinge