Eftertragtet, maritim uddannelse får kniven

Eftertragtet, maritim uddannelse får kniven

Eleverne står i kø til uddannelsen på skoleskibet Georg Stage og rederierne står i kø for at ansætte dem. Men på trods af, at regeringen gang på gang påstår at ville styrke erhvervsuddannelserne, vil den spare halvdelen af skoleskibets togter væk og dermed halvere antallet af elever

Af Lisbeth Petersen

-Hvordan kan Statsministeren stå og sige, at der mangler hænder til at montere havvindmøllerne, men samtidig skrue ned for en uddannelse, der leverer netop dét?

Det spørgsmål stiller direktøren for skoleskibet Georg Stage, Asser Amdisen nu direkte til Mette Frederiksen (S) efter at hun og den øvrige regering i sidste uge fremlagde finanslovsforslaget for næste år.

Her har regeringen gjort alvor af en tidligere fremsat plan om at spare de otte millioner kroner, som ville kunne sikre, at skibet fortsat kunne sejle togter om året og dermed uddanne 126 såkaldt ubefarne skibsassistenter under den maritime grunduddannelse.

-Det er lige før, jeg kalder det hykleri
Stiftelsen Georg Stages Minde er verdens ældste sejlende søfartsskole og har uddannet søfolk siden 1882. Indtil nu har det nuværende skib, en tremastet fuldrigger, hvert halve år stævnet ud på et 20 ugers togt med 63 nye elever. 95 procent af eleverne gennemfører uddannelsen, og de er eftertragtede hos arbejdsgiverne:

- Vi har masser af ansøgere, og rederierne skriger på arbejdskraft. Arbejdsgiverne står nærmest for foden af masten for at fange vores elever. Nu må vi håbe, at Folketingets andre partier kan se fornuften i at få unge i arbejde i stedet for at fastholde dem i passivitet, siger Asser Amdissen, som med egne ord er rasende og vantro over regeringens beslutning om, kun at støtte en enkelt årlig togt.

-Regeringen svigter sin egen politik. Det er lige før, jeg kalder det hykleri, siger han.

Økonomisk dumt og umenneskeligt
Georg Stage er blandt landets bedste uddannelser til at få unge i gang. Selv om ca. 70% af skoleskibets elever mangler job eller uddannelse, når de starter, bliver under 1% af dem arbejdsløse. I gennemsnit har Georg Stage mere end tre gange så mange ansøgere, som der er plads til.

Asser Amdissen fortsætter:

-Til regeringen vil jeg sige, at I kommer til at se en tragisk stor del af de unge igen ude i kommunerne. Det kan godt være, I bare ser dem som udgifter i socialbudgettet, men jeg står ansigt til ansigt med dem, hver gang et nyt hold starter. Mange kommer fra systemer, de ikke passede ind i, men på Georg Stage får de lyset tilbage i blikket. Nu slukker regeringen håbets lys i deres øjne. Og samtidig skal jeg stå og kigge på et skib, der ligger stille halvdelen af året. Det er økonomisk dumt, det er politisk hykleri, og det er umenneskeligt.

4/9 2023
  • Internationalt samarbejde om alternative batterier

    Internationalt samarbejde om alternative batterier

    uddannelse ›Finsk-svenske Stora Enso vil kombinere sin viden om biomaterialer med kinesiske Shanshan Technology om udvikling af ligninbaseret hård kul til batterianoder
  • Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    uddannelse ›Flere end 400 unge deltog i Logistikkens Dag hos Lemvigh-Müller i Odense, hvor de fik mulighed for prøve kræfter med lager- og logistikbranchen
  • Fra stetoskop til søfragt

    Fra stetoskop til søfragt

    uddannelse ›Tidligere sygeplejerske skiftede kurs og har netop vundet prisen for bedste fagprøve inden for spedition og shipping. Samtidig er lærepladsen i Skagen hædret som Danmarks bedste inden for specialet
  • Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    uddannelse ›Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv
  •  Gule

    Gule "bøde-lapper" skruer (delvist) ned for støjhelvedet

    uddannelse ›Moderne biler tror ofte, de er bliver udsat for noget frygteligt, når motorerne på Molslinjens færger sender rystelser gennem vogndækket. Nu får sedler i vinduerne - i hvert fald nogle af - bilejerne til at slukke for alarmen
  • Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    uddannelse ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning
  • Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    uddannelse ›DTU-projekt om måling af bølger og havforhold får 4,5 millioner kr. fra Villum Fondens uddeling af midler til forskning på tværs af faggrænser
  • Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    uddannelse ›Danmarksmesterskaberne i 3D er en af de mange begivenheder, Nordeuropas største messe for fødevareindustrien byder på i næste uge. Danfoss stiller op med flere lærlinge