EOT åbner med det nyeste indenfor elektronik og teknologiFoto: MCH/Tony Brøchner

EOT åbner med det nyeste indenfor elektronik og teknologi

Tirsdag den 7. maj åbner Elektronik- og teknologibranchens innovative fagmesse EOT - Electronics of Tomorrow i MCH Messecenter Herning. På messen kan de besøgende hente ny viden og få inspiration fra 118 udstillere, 40 konferencer, workshops, en pitchkonkurrence for startups og meget mere

Det nyeste af det nye indenfor elektronik og teknologi kan opleves, når EOT - Electronics of Tomorrow finder sted 7.-9. maj
i MCH Messecenter Herning. Fagmessen binder mennesker, vidensdeling, netværk og forretning tæt sammen gennem et væld af aktiviteter og konferencer, hvor udvikling og innovation er i højsædet.

Netop kombinationen af udstillere og aktiviteter giver de besøgende gode muligheder for at mødes med andre fra branchen.

- Det er en meget positiv udvikling for branchen, at det personlige møde er en mulighed. Til EOT kan man ikke alene se de nyeste chips og elektronikkomponenter, man kan også lade sig inspirere ved at møde nogle af de førende eksperter og mest inspirerende profiler for at høre, hvad de arbejder med, og hvad de tænker om de næste generationer indenfor elektronik og teknologi, siger Rolf Ask Clausen, som er teknologisk talsmand for Ingeniørforeningen, IDA.

Co-founder af teknologi- og rådgivningsvirksomheden Indesmatech Søren Manicus understreger, at det er enormt vigtigt for branchens aktører at få inspiration, som er af høj international klasse, fordi udviklingen i elektronik- og teknologibranchen går virkelig stærkt.

- EOT byder på fremvisning af de nyeste tekniske komponenter, men der er også aktiviteter med fokus på teknologiudvikling set ud fra et forretningsmæssigt perspektiv, og den kombination er værdifuld for beslutningstagere, når de skal sætte en retning på et strategisk plan. Sammensætningen af udstillinger, workshops og EOT's stærke konferenceprogram berettiger, at beslutningstagere fra elektronik- og teknologibranchen bruger en hel dag i Herning, siger Søren Manicus.

Et godt mix af aktiviteter og konferencer
Til EOT kan de besøgende hente viden hos 118 udstillere, heraf 24 startups, se startups pitche forretningsidéer i en konkurrence, deltage i workshops, vælge mellem hele 40 konferencer og meget mere. De mange konferencer er fordelt i de seks konferencespor Internet of things, Startups & funding, Wireless & cloud, Business, Security og Tech, hvor sidstnævnte konferencespor blandt andet byder på et oplæg fra astronaut Andreas Mogensen om den teknologiske udvikling i rummet.

Foto: MCH/Tony Brøchner

I et 200 kvadratmeter stort innovationsområde kan de besøgende få en hands-on-oplevelse med konkrete produkter, så de for alvor kan mærke, hvad industrien har i pipelinen. Derudover åbnes et nyt område til årets EOT-messe kaldet MakerChain, hvor opfindere viser, hvordan innovative og skæve idéer bliver til fremtidens løsninger indenfor elektronik og teknologi.

Messens aktivitets- og konferenceprogram er udviklet med henblik på at inspirere til nye løsninger og udviklingspotentialer.

- Man skal tage på EOT for at være med helt fremme. Det er vigtigt at se produkterne ude på standene, men det er også værdifuldt at høre nogle oplæg fra dem, der bygger næste generation af komponenter til teknologi- og elektronikbranchen.

Uanset om du skal bruge konkret inspiration til din specifikke opgave lige nu, eller om du skal bruge bred inspiration til at udvikle nye produkter, så er EOT værdifuld. Messen er ikke kun det ene eller det andet - EOT er det hele, siger Rolf Ask Clausen.

Andreas Mogensen står for den officielle åbning af elektronik- og teknologibranchens fælles mødested EOT - Electronics of Tomorrow. Messen finder sted 7.-9. maj i MCH Messecenter Herning.

Fakta om EOT
EOT - Electronics of Tomorrow arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med den danske elektronik- og teknologibranche, Ingeniørforeningen, IDA, Professionel Elektronik og DI Digital. EOT byder på udstillere indenfor elektronik- og teknologibranchen og binder mennesker, brancher, vidensdeling, netværk og forretning tæt sammen for at inspirere til nye løsninger og udviklingspotentialer. EOT afholdes 7.-9. maj 2019 i MCH Messecenter Herning. Det er anden
gang, at messen finder sted.

-lipe

6/5 2019
  • Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    uddannelse ›DTU-projekt om måling af bølger og havforhold får 4,5 millioner kr. fra Villum Fondens uddeling af midler til forskning på tværs af faggrænser
  • Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    uddannelse ›Danmarksmesterskaberne i 3D er en af de mange begivenheder, Nordeuropas største messe for fødevareindustrien byder på i næste uge. Danfoss stiller op med flere lærlinge
  • DIRA skifter navn og bliver medlem af DI

    DIRA skifter navn og bliver medlem af DI

    uddannelse ›Dansk Robot Netværk bliver til Dansk Robot Forening og ruster sig til fremtiden som selvstændig medlemsforeningen under DI Produktion
  • Simuleringteknologi skal give dobbelt gevinst

    Simuleringteknologi skal give dobbelt gevinst

    uddannelse ›Større trafiksikkerhed og flere unge i transportbranchen er målene med et nyt, mobilt center med lastbil-, gaffeltruck- og kransimulatorer, som bliver etableret af ATTA Fonden og DEKRA
  • Danmark på 8. plads over verdens dygtigste fagatleter

    Danmark på 8. plads over verdens dygtigste fagatleter

    uddannelse ›En bronzemedalje og 12 medaljer for ekstraordinære præstationer inden for bl.a. mekaniker- og Industri 4.0. brancherne. Det blev høsten til det danske hold til WorldSkills 2026 i Kina
  • 15 unge fagtalenter klar til WorldSkills i Kina

    15 unge fagtalenter klar til WorldSkills i Kina

    uddannelse ›Fredag er det danske landshold fløjet til Shanghai for at dyste med mere end 1400 konkurrenter fra over 70 lande i VM for faglærte
  • Transportens Lærepladspris 2026 gik til Kolding

    Transportens Lærepladspris 2026 gik til Kolding

    uddannelse ›Godstransporten Kolding A/S har modtaget prisen fra ATL - Transportens Arbejdsgivere - for sit mangeårige engagement i uddannelsen af nye medarbejdere, sin rummelige tilgang til lærlinge og indsatsen for at styrke kvaliteten af transportuddannelserne
  • Dagrofa på Craft Festival - igen

    Dagrofa på Craft Festival - igen

    uddannelse ›1.400 udskolingselever fra Middelfart har netop besøgt Dagrofa Foodservice på uddannelsesmessen Craftfestival, hvor fødevareleverandøren nok engang havde det helt store setup med