Erhvervsskole skal arbejde målrettet med grøn transportFoto: TEC

Erhvervsskole skal arbejde målrettet med grøn transport

Technical Education Copenhagen er en af tre 'klimaerhvervsskoler', regeringen har udnævnt til at sikre miljøvenlige kompetencer og færdigheder på uddannelserne. TEC-skolen på Frederiksberg, som bl.a. uddanner mekanikere, chauffører og lager- og logistikoperatører får transporten som ansvarsområde

Af Lisbeth Petersen

TEC- Technical Education Copenhagen har et bredt udbud af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser inden for transportsektoren herunder cykel- personvogn-, og lastvognsmekaniker, karrosseri-og flytekniker, og vejgodschauffør, lager og logistik-, og lufthavnsoperatør.

Skolen har for nylig åbnet 'Center for Transportteknologi', som er et innovationscenter for grøn transport, der bl.a. kommer til at huse landets første erhvervsuddannelse som elbiltekniker.

Med udnævnelsen til klimaerhvervsskole og de ekstra, tilførte midler får TEC nu mulighed for at styrke udviklingen inden for grøn transport og gøre skolen til et aktivt test- og udviklingscenter for hele branchen.

Den nye viden og nye erfaringer skal løfte erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne, så blandt andet mekanikere, flyteknikere og chauffører bliver bedre klædt på til at håndtere fremtidens krav til grøn omstilling og bæredygtighed.

Skolen vil desuden arbejde strategisk med at skabe nye samarbejder med virksomheder, vidensmiljøer og centrale aktører inden for grøn transport.

-Vi står overfor en enorm udfordring
Direktør for TEC, Morten Emborg siger om udnævnelsen:

-Jeg er utrolig stolt og ydmyg over for den vigtige opgave, TEC er blevet betroet som klimaerhvervsskole. Danmarks transportsektor vil i 2030 udlede 8,4 mio. ton CO2, hvilket svarer til 33 procent af landets samlede CO2-udledninger.

 Morten Emborg, Direktør for TEC - Technical Education Copenhagen på Frederiksberg. Foto: TEC

Han fortsætter:
-Vi står altså over for en enorm udfordring. Det kræver, at vi udvikler helt nye uddannelser, nye måder at lære på og nye rammer at lære i. Dét skal vi gøre sammen med virksomheder, uddannelser, fonde og hele transportbranchen. Jeg glæder mig til at sætte turbo på opgaven, som vi løfter sammen med de to andre klimaerhvervsskoler – til gavn for klimaet og grøn transport.

Skoler skal være drivende kræfter
TEC Copenhagen er en af de tre klimaerhvervsskoler, Børne- og Undervisningsministeriet netop har udnævnt.

Ud over hovedstadsskolen er der tale om Rybners i Esbjerg, som skal arbejde med omlægning af energisektoren og Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, der skal være klimaerhvervsskole inden for klimavenlig landbrug og bæredygtig byggeri.

Der er afsat cirka 105 millioner kroner årligt i 2024–2028 og cirka 30 millioner kroner årligt derefter til etablering og drift af de tre klimaerhvervsskoler, der skal være med til at sikre:

  • at erhvervsskoler og elever i hele landet er på forkant med den grønne omstilling

  • at der uddannes dygtige faglærte med kompetencer og færdigheder inden for områderne: omlægning af energisektoren, grøn transport, klimavenligt landbrug og bæredygtigt byggeri.

-Skolerne skal fungere som drivende kræfter for udviklingen på tværs af alle erhvervsskoler og udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser og skal sprede ny viden til alle erhvervsskoler i landet. I fremtiden bliver det også muligt for elever på andre skoler at deltage i blandt andet undervisningsforløb udviklet af de tre klimaerhvervsskoler. Det kan enten foregå på elevens egen skole eller på en af klimaerhvervsskolerne, skriver Børne- og Undervisningsministeriet i sin pressemeddelelse.

 

17/9 2024
  • Internationalt samarbejde om alternative batterier

    Internationalt samarbejde om alternative batterier

    uddannelse ›Finsk-svenske Stora Enso vil kombinere sin viden om biomaterialer med kinesiske Shanshan Technology om udvikling af ligninbaseret hård kul til batterianoder
  • Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    uddannelse ›Flere end 400 unge deltog i Logistikkens Dag hos Lemvigh-Müller i Odense, hvor de fik mulighed for prøve kræfter med lager- og logistikbranchen
  • Fra stetoskop til søfragt

    Fra stetoskop til søfragt

    uddannelse ›Tidligere sygeplejerske skiftede kurs og har netop vundet prisen for bedste fagprøve inden for spedition og shipping. Samtidig er lærepladsen i Skagen hædret som Danmarks bedste inden for specialet
  • Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    uddannelse ›Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv
  •  Gule

    Gule "bøde-lapper" skruer (delvist) ned for støjhelvedet

    uddannelse ›Moderne biler tror ofte, de er bliver udsat for noget frygteligt, når motorerne på Molslinjens færger sender rystelser gennem vogndækket. Nu får sedler i vinduerne - i hvert fald nogle af - bilejerne til at slukke for alarmen
  • Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    uddannelse ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning
  • Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    uddannelse ›DTU-projekt om måling af bølger og havforhold får 4,5 millioner kr. fra Villum Fondens uddeling af midler til forskning på tværs af faggrænser
  • Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    uddannelse ›Danmarksmesterskaberne i 3D er en af de mange begivenheder, Nordeuropas største messe for fødevareindustrien byder på i næste uge. Danfoss stiller op med flere lærlinge