''Historisk løft til erhvervsuddannelserne sikrer flere faglærte''Kasper Munk Rasmussen er uddannelseschef i SMVdanmark.

''Historisk løft til erhvervsuddannelserne sikrer flere faglærte''

Ja, sådan lyder det fra SMVdanmark, der roser ny politisk aftale, som med et historisk stort beløb skal løfte kvaliteten på erhvervsuddannelserne. Det vil nemlig kunne mærkes hos tusindvis af unge over hele landet og sikre flere faglærte, lyder vurderingen

En ny, bred politisk aftale fordeler over 500 mio. kr. årligt til landets erhvervsuddannelser. Heraf går størstedelen til et direkte løft af økonomien på uddannelserne. 

- Den her aftale er et historisk stort løft af erhvervsuddannelserne målt på kroner og ører. Erhvervsuddannelserne har desværre været økonomisk underprioriterede.

- Den her aftale betyder, at fremtidige elever vil blive mødt af en højere kvalitet i form af blandt andet bedre og mere moderne udstyr.

- Det vil tusindvis af elever kunne mærke i hverdagen, så det glæder jeg mig meget over, siger Kasper Munk Rasmussen, uddannelseschef i SMVdanmark. 

Bedre hjælp til elever med udfordringer 
Initiativerne i aftalen har især fokus på at reducere frafaldet, der har ligget relativt højt på erhvervsuddannelserne. Blandt andet sætter man ind med bedre specialpædagogisk støtte (SPS) til elever med ordblindhed samt psykiske og fysiske diagnoser.  

- Antallet af elever med særlige udfordringer er i eksplosiv vækst, og på nogle uddannelser udgør gruppen faktisk flertallet. Vi kan se, at hjælp virker, så eleverne gennemfører deres uddannelser i langt højere grad, hvis de får den nødvendige støtte.

- Hjælpen mangler især ude på lærepladserne, men den kommer med nu, og på den måde får vi flere faglærte og færre unge uden uddannelse i Danmark, siger Kasper Munk Rasmussen.  

SMVdanmark fremhæver også eud-fleks-ordningen som et værdifuldt tiltag, der gør det muligt at tage en erhvervsuddannelse på nedsat tid for elever, der af forskellige grunde har nedsat arbejdsevne. 

Internationale erhvervsuddannelser 
Med aftalen bliver der også bedre muligheder for at tage en erhvervsuddannelse på engelsk eller tysk.   

- På nogle videregående uddannelser er næsten halvdelen af de studerende udenlandske, og den elevsammensætning har vi endnu til gode at se på erhvervsuddannelserne.

- Der ligger et kæmpe potentiale i at få flere udlændinge ind på danske erhvervsuddannelser, som undervisning på engelsk og tysk kan være med til at indfri, siger Kasper Munk Rasmussen.  

SMVdanmark forventer, at internationale elever på sigt kan blive et vigtigt bidrag til flere faglærte i Danmark.   

På trods af en positiv modtagelse, er der én ting, SMVdanmark savner i aftalen i forhold til fokus på talenter.  

- De danske erhvervsuddannelser er af virkelig høj kvalitet, og det skal vi værne om. Aftalen mangler målrettede initiativer, der fokuserer på talenterne og på at få de dygtigste unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

- Vi havde håbet på øremærkede midler til faglig opkvalificering af underviserne på uddannelserne, siger Kasper Munk Rasmussen.  

-hawin

7/5 2025
  • Internationalt samarbejde om alternative batterier

    Internationalt samarbejde om alternative batterier

    uddannelse ›Finsk-svenske Stora Enso vil kombinere sin viden om biomaterialer med kinesiske Shanshan Technology om udvikling af ligninbaseret hård kul til batterianoder
  • Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    uddannelse ›Flere end 400 unge deltog i Logistikkens Dag hos Lemvigh-Müller i Odense, hvor de fik mulighed for prøve kræfter med lager- og logistikbranchen
  • Fra stetoskop til søfragt

    Fra stetoskop til søfragt

    uddannelse ›Tidligere sygeplejerske skiftede kurs og har netop vundet prisen for bedste fagprøve inden for spedition og shipping. Samtidig er lærepladsen i Skagen hædret som Danmarks bedste inden for specialet
  • Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    uddannelse ›Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv
  •  Gule

    Gule "bøde-lapper" skruer (delvist) ned for støjhelvedet

    uddannelse ›Moderne biler tror ofte, de er bliver udsat for noget frygteligt, når motorerne på Molslinjens færger sender rystelser gennem vogndækket. Nu får sedler i vinduerne - i hvert fald nogle af - bilejerne til at slukke for alarmen
  • Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    uddannelse ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning
  • Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    uddannelse ›DTU-projekt om måling af bølger og havforhold får 4,5 millioner kr. fra Villum Fondens uddeling af midler til forskning på tværs af faggrænser
  • Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    uddannelse ›Danmarksmesterskaberne i 3D er en af de mange begivenheder, Nordeuropas største messe for fødevareindustrien byder på i næste uge. Danfoss stiller op med flere lærlinge