Lærlingeoprøret modtager årets SMV-pris 2024

Lærlingeoprøret modtager årets SMV-pris 2024

SMVdanmark præmierer Lærlingeoprøret for den bemærkelsesværdige indsats, gruppen har ydet for at få bedre forhold og stoltheden tilbage på erhvervsuddannelserne i Danmark

SMV-prisen uddeles af Fonden Håndværkets Hus og går til en person, virksomhed eller forening, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats for at skabe gode rammer for at etablere, drive og udvikle små og mellemstore virksomheder.

I år går prisen til Lærlingeoprøret, der blev startet af en gruppe lærlinge i 2022 som et oprør mod slidt og forældet udstyr samt for dårligt uddannede lærere på erhvervsuddannelserne.

Over 250 lærlinge og nyuddannede har skrevet under på, at de støtter oprøret, og der er samlet flere end 100 eksempler på, hvad eleverne ser som dårlige forhold på erhvervsskolerne. Lærlingeoprøret har siden starten udviklet sig til et nationalt initiativ, der kæmper for bedre forhold, for at få stoltheden tilbage i de faglærte fag og ligeværdighed for lærlinge sammenlignet med andre grupper i uddannelsessystemet.

En bemærkelsesværdig indsats
SMV-prisen er en anerkendelse af Lærlingeoprørets utrættelige indsats for at skabe bedre rammer og vilkår for erhvervsuddannelserne i Danmark. De unge lærlinge har ikke blot udtrykt deres utilfredshed over de eksisterende forhold. De har også aktivt arbejdet for at ændre dem – og det er lykkedes. Siden lærlingeoprørets opstart har regeringen afsat et trecifret millionbeløb til blandt andet kvalitet, bedre udstyr og dygtigere lærere på erhvervsuddannelserne.

Formand for SMVdanmark, Niels Techen, udtaler:

-Vi er utroligt stolte af at kunne tildele årets SMV-pris til Lærlingeoprøret. Deres arbejde har været en inspiration for os alle og har vist, hvor stor en forskel en gruppe engagerede unge kan gøre. De har været med til at sikre, at der er blevet afsat flere penge til erhvervsuddannelserne og givet lærlinge en stærkere stemme i den offentlige debat. Det er jeg glad for, at vi nu anerkender med denne pris.

Carl Emil Lind Christensen, der er initiativtager til Lærlingeoprøret, er glad for at modtage årets SMV-pris.

-Lærlingeoprøret er meget mere end et krav om penge til vores skoler. Det er også en kulturel kamp imod uddannelsessnobberi i samfundet. Tak for prisen, der giver vind i sejlende til den dagsorden, siger Carl Emil Lind Christensen.

Prisens betydning
SMV-prisen skal motivere andre til at tage initiativ og arbejde for forbedringer. SMVdanmark håber, at prisen vil bidrage til en positiv udvikling inden for erhvervsuddannelserne og opfordrer alle, herunder politikere, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner, til fortsat at forbedre forholdene for erhvervsuddannelserne.

-lipe

24/10 2024
  • Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    uddannelse ›DTU-projekt om måling af bølger og havforhold får 4,5 millioner kr. fra Villum Fondens uddeling af midler til forskning på tværs af faggrænser
  • Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    uddannelse ›Danmarksmesterskaberne i 3D er en af de mange begivenheder, Nordeuropas største messe for fødevareindustrien byder på i næste uge. Danfoss stiller op med flere lærlinge
  • DIRA skifter navn og bliver medlem af DI

    DIRA skifter navn og bliver medlem af DI

    uddannelse ›Dansk Robot Netværk bliver til Dansk Robot Forening og ruster sig til fremtiden som selvstændig medlemsforeningen under DI Produktion
  • Simuleringteknologi skal give dobbelt gevinst

    Simuleringteknologi skal give dobbelt gevinst

    uddannelse ›Større trafiksikkerhed og flere unge i transportbranchen er målene med et nyt, mobilt center med lastbil-, gaffeltruck- og kransimulatorer, som bliver etableret af ATTA Fonden og DEKRA
  • Danmark på 8. plads over verdens dygtigste fagatleter

    Danmark på 8. plads over verdens dygtigste fagatleter

    uddannelse ›En bronzemedalje og 12 medaljer for ekstraordinære præstationer inden for bl.a. mekaniker- og Industri 4.0. brancherne. Det blev høsten til det danske hold til WorldSkills 2026 i Kina
  • 15 unge fagtalenter klar til WorldSkills i Kina

    15 unge fagtalenter klar til WorldSkills i Kina

    uddannelse ›Fredag er det danske landshold fløjet til Shanghai for at dyste med mere end 1400 konkurrenter fra over 70 lande i VM for faglærte
  • Transportens Lærepladspris 2026 gik til Kolding

    Transportens Lærepladspris 2026 gik til Kolding

    uddannelse ›Godstransporten Kolding A/S har modtaget prisen fra ATL - Transportens Arbejdsgivere - for sit mangeårige engagement i uddannelsen af nye medarbejdere, sin rummelige tilgang til lærlinge og indsatsen for at styrke kvaliteten af transportuddannelserne
  • Dagrofa på Craft Festival - igen

    Dagrofa på Craft Festival - igen

    uddannelse ›1.400 udskolingselever fra Middelfart har netop besøgt Dagrofa Foodservice på uddannelsesmessen Craftfestival, hvor fødevareleverandøren nok engang havde det helt store setup med