Ny, europæisk standard kan reducere virksomheders metalforbrugMetoden anvender specielle høj-energi røntgenfaciliteter som i denne opstilling til ikke-destruktiv måling af restspændinger på Deutsches Elektronen-Synchrotron (DESY) i Hamburg. Foto: Teknologisk In

Ny, europæisk standard kan reducere virksomheders metalforbrug

Dansk Standard og Teknologisk Institut har udviklet retningslinjer for at måle såkaldte restspændinger i metalstrukturer. De kan hjælpe virksomheder med at mindske metalforbruget med op til 15 procent

Stål er et af de mest anvendte materialer i energi-, bygge- og transportsektoren, da det både er stærkt og formbart. Men produktionen af stål udleder samtidig store mængder af CO2, og fremstillingen af stål står for hele syv procent af verdens samlede CO2-udledning.

Nu er der udkommet en ny standard, udviklet af Dansk Standard og Teknologisk Institut, der kan hjælpe industrien med at undgå at kassere stålkomponenter unødigt.

Luftfart, vindmøller, olie og gas
I daglig tale hedder den DS/CEN/TS 18094, mens det fulde navn for standarden er: Ikke-destruktiv prøvning – Prøvningsmetode til bestemmelse af egenspændinger ved synkrotron røntgendiffraktion.

- Standarder er en slags sprogkode, som sikrer at alle er enige om kravene, en struktur skal leve op til. Uden en standard for at måle restspændinger, har man været tvunget til at overdimensionere metalstrukturer eller skrotte brugte komponenter, som egentlig godt kunne fungere mange år endnu, siger Nikolaj Zangenberg, centerchef på Teknologisk Institut og projektleder på det Europæiske EASI-STRESS projekt, og fortsætter:

Det gælder især inden for industrier som luftfart, vindmøller og olie og gas, hvor levetid, driftssikkerhed og produktsikkerhed er i højsædet

Når man producerer stål, er man nødt til at tage hensyn til restspændinger (også kaldet for tøjninger), som dannes under materialebehandling og brug.

Restspændinger har stor indflydelse på stålets egenskaber som fx modstand mod brud. Spændingerne kan skabe revner og desuden være kimen for korrosionsangreb. Begge dele kan i værste fald føre til knækkede komponenter og kortere levetid af strukturerne.

Metoderne harmoniseres
Metoden, som den nye standard bygger på, anvender specielle høj-energi røntgenfaciliteter, hvor røntgenstrålerne passerer igennem materialet og afslører usynlige problemer i materialet.

- I forskningsverdenen har man gennem flere årtier brugt smarte metoder til at aflæse rest-spændinger uden at skulle opskære komponenterne. Men disse metoder er ikke blevet systematisk valideret til industrielt brug.

Da vi kiggede nærmere på problemstillingen, indså vi, at nye standarder kunne harmonisere metoderne på tværs af landegrænser og øge tilliden til teknikkerne, siger Nikolaj Zangenberg,

Danmark har gennem de seneste år haft en central rolle i arbejdet, hvor både Teknologisk Institut og Siemens Gamesa fra dansk side har bidraget til at udforme den endelige standard.

Med en standard for målemetoden kan virksomheder nu være sikre på, at resultatet lever op til deres kvalitetskrav, samtidig med den kan bruges til at optimere deres produktdesign. Det gør, at virksomheder både kan forbedre produktiviteten og bidrage til en mere bæredygtig industri.

- Formålet med dette projekt har været at skabe fælles retningslinjer på tværs af Europa, som industrien har tillid til, når de måler restspændinger. Det er nemlig helt afgørende, at virksomheder kan reducere deres ressourceforbrug uden at gå på kompromis med materialernes holdbarhed, siger Maria Skou, direktør for international politik i Dansk Standard.

-lipe

27/1 2025
  • Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    uddannelse ›DTU-projekt om måling af bølger og havforhold får 4,5 millioner kr. fra Villum Fondens uddeling af midler til forskning på tværs af faggrænser
  • Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    uddannelse ›Danmarksmesterskaberne i 3D er en af de mange begivenheder, Nordeuropas største messe for fødevareindustrien byder på i næste uge. Danfoss stiller op med flere lærlinge
  • DIRA skifter navn og bliver medlem af DI

    DIRA skifter navn og bliver medlem af DI

    uddannelse ›Dansk Robot Netværk bliver til Dansk Robot Forening og ruster sig til fremtiden som selvstændig medlemsforeningen under DI Produktion
  • Simuleringteknologi skal give dobbelt gevinst

    Simuleringteknologi skal give dobbelt gevinst

    uddannelse ›Større trafiksikkerhed og flere unge i transportbranchen er målene med et nyt, mobilt center med lastbil-, gaffeltruck- og kransimulatorer, som bliver etableret af ATTA Fonden og DEKRA
  • Danmark på 8. plads over verdens dygtigste fagatleter

    Danmark på 8. plads over verdens dygtigste fagatleter

    uddannelse ›En bronzemedalje og 12 medaljer for ekstraordinære præstationer inden for bl.a. mekaniker- og Industri 4.0. brancherne. Det blev høsten til det danske hold til WorldSkills 2026 i Kina
  • 15 unge fagtalenter klar til WorldSkills i Kina

    15 unge fagtalenter klar til WorldSkills i Kina

    uddannelse ›Fredag er det danske landshold fløjet til Shanghai for at dyste med mere end 1400 konkurrenter fra over 70 lande i VM for faglærte
  • Transportens Lærepladspris 2026 gik til Kolding

    Transportens Lærepladspris 2026 gik til Kolding

    uddannelse ›Godstransporten Kolding A/S har modtaget prisen fra ATL - Transportens Arbejdsgivere - for sit mangeårige engagement i uddannelsen af nye medarbejdere, sin rummelige tilgang til lærlinge og indsatsen for at styrke kvaliteten af transportuddannelserne
  • Dagrofa på Craft Festival - igen

    Dagrofa på Craft Festival - igen

    uddannelse ›1.400 udskolingselever fra Middelfart har netop besøgt Dagrofa Foodservice på uddannelsesmessen Craftfestival, hvor fødevareleverandøren nok engang havde det helt store setup med