Ny generation af varmepumper kan hjælpe energikrævende virksomheder  Rejefabrikken Stella Polaris er en af deltagerne i projektet

Ny generation af varmepumper kan hjælpe energikrævende virksomheder

En papirfabrik, en reje- og en sukkerfabrik skal sammen med bl.a. Teknologisk Institut teste industrielle højtemperatur-varmepumper i projektet SPIRIT. Det skal hjælpe energitunge industrier med at blive fossilfri og samtidig sænke energiforbruget

Højtemperaturvarmepumper er en potentiel nøgleteknologi til elektrificering i virksomheder med stort energibehov. Teknologisk Institut deltager i det internationale projekt SPIRIT, som skal demonstrere, at varmepumpeteknologi er en robust og pålidelig energikilde – også ved temperaturer på over 100 °C.

– Vi forventer som minimum at opnå en reduktion i energiforbruget på 50 procent i de energitunge virksomheder. Når vi skruer ned for forbruget, betyder det samtidig lavere energiomkostninger og færre CO2-emissioner. Vi demonstrerer industrielle varmepumper, der opnår temperaturer på op til 160 °C hos tre virksomheder i fuld skala, siger Benjamin Zühlsdorf, forretningsleder på Teknologisk Institut.

Uafhængig af gas om få år
Teknologien genvinder overskudsvarmen ved lave temperaturer og løfter den til højere temperaturer ved hjælp af en mindre andel elektricitet. Temperaturerne er høje nok til at forsyne de samme processer, som leverer selve overskudsvarmen, med energi. Det understøtter industriens grønne omstilling og skiftet fra fossil til vedvarende energi.

– På den måde erstatter højtemperaturvarmepumperne den energi, som bliver leveret af kedler drevet af fossile brændsler nu. På Teknologisk Institut har vi i mere end 10 år arbejdet sammen med producenter, forsyningsselskaber, virksomheder og universiteter for at udvikle, teste og modne teknologien. Den er nu så moden, at virksomhederne kan bruge den i produktionen inden for to år, siger Benjamin Zühlsdorf.

 Papirfabrik

Demonstration baner vejen
SPIRIT har især fokus på de mest relevante industrier for højtemperaturvarmepumper: papir, fødevarer og drikkevarer. De tre demonstrationsvirksomheder producerer papir og pap, sukker og kogte rejer.

– De tre demonstrationer af højtemperaturvarmepumper baner vejen for, at industrien snart kan implementere teknologien. Det gør det muligt at elektrificere og effektivisere en stor andel af varmeforbruget hos danske procesvirksomheder. Vi forventer, at højtemperaturvarmepumper bliver den foretrukne løsning til levering af procesvarme i fremtiden, siger Benjamin Zühlsdorf.

Praksisnær og tilpasset industrien
I SPIRIT udvikler partnerne modulære anlæg, som kan tilpasses den enkelte virksomheds produktion. Anlæggene bliver produceret af store leverandører, som har et eksisterende netværk til installation, service og vedligeholdelse.

Samtidig udvikles strategier, som sikrer, at effekten af industrielle varmepumper bliver så stor som mulig. Partnerne gennemfører bl.a. en omfattende markedsvurdering – herunder spin-off til andre sektorer (fx fjernvarme) og fordele i form af energi- og CO2-reduktioner.

– Sammen undersøger vi også mulige barrierer, der forhindrer virksomhederne i at implementere højtemperaturvarmepumper, og kommer med løsningsforslag til at overkomme dem. Derudover udvikler partnerne et online-værktøj, der giver virksomheder mulighed for at kortlægge fordelene ved industrielle varmepumper i netop deres produktion, siger Benjamin Zühlsdorf.

Om projektet
I projektet, der løber over tre et halvt år (start september 2022), samarbejder Teknologisk Institut med en lang række partnere. Projektgruppen består af teknologileverandører, slutbrugere, forsknings- og udviklingsorganisationer samt erhvervs- og markedseksperter.

Partnerne tæller TNO (koordinator), Teknologisk Institut, Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt, European Heat Pump Association, Mayekawa, SINCLOC, EURAC, Euroheat and Power, Danmarks Tekniske Universitet, TVP Solar, Tiense Suiker, TLK Energy, GEA Refrigeration Germany, Spilling Technologies, Smurfit Kappa Paper Services, Smurfit Kappa Czech og Stella Polaris.

Projektet er støttet af Horizon Europe - EU's rammeprogram for forskning og innovation under tilskudsaftale nr. 101069672 (SPIRIT).

-lipe

 

 

23/11 2022
  • Internationalt samarbejde om alternative batterier

    Internationalt samarbejde om alternative batterier

    uddannelse ›Finsk-svenske Stora Enso vil kombinere sin viden om biomaterialer med kinesiske Shanshan Technology om udvikling af ligninbaseret hård kul til batterianoder
  • Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    uddannelse ›Flere end 400 unge deltog i Logistikkens Dag hos Lemvigh-Müller i Odense, hvor de fik mulighed for prøve kræfter med lager- og logistikbranchen
  • Fra stetoskop til søfragt

    Fra stetoskop til søfragt

    uddannelse ›Tidligere sygeplejerske skiftede kurs og har netop vundet prisen for bedste fagprøve inden for spedition og shipping. Samtidig er lærepladsen i Skagen hædret som Danmarks bedste inden for specialet
  • Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    uddannelse ›Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv
  •  Gule

    Gule "bøde-lapper" skruer (delvist) ned for støjhelvedet

    uddannelse ›Moderne biler tror ofte, de er bliver udsat for noget frygteligt, når motorerne på Molslinjens færger sender rystelser gennem vogndækket. Nu får sedler i vinduerne - i hvert fald nogle af - bilejerne til at slukke for alarmen
  • Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    uddannelse ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning
  • Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    uddannelse ›DTU-projekt om måling af bølger og havforhold får 4,5 millioner kr. fra Villum Fondens uddeling af midler til forskning på tværs af faggrænser
  • Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    uddannelse ›Danmarksmesterskaberne i 3D er en af de mange begivenheder, Nordeuropas største messe for fødevareindustrien byder på i næste uge. Danfoss stiller op med flere lærlinge