Nyuddannet logistikøkonom sikrer sig job Mads Andersen fra Hobro er nyuddannet logistikøkonom.

Nyuddannet logistikøkonom sikrer sig job

Første hold logistikøkonomer bliver nu færdige på Erhvervsakademi Dania. For Mads Andersen fra Hobro er eksamensbeviset lig med et nyt liv som kørselsassistent ved Dagrofa, hvor han skal matche over 1000 paller om dagen med antallet af lastbiler

Champagnepropperne springer i disse dage lystigt på Erhvervsakademi Dania i Hobro, hvor blandt andre logistikøkonomer bliver færdige med deres toårige videregående uddannelse.

En af dem er Mads Andersen fra Hobro, der har ekstra meget at fejre. Efter sin praktik ved Dagrofas kørselskontor i Vejle har han fået job i afdelingen, hvor han skal starte på 1. juli. Her skal han sørge for, at over 1000 paller om dagen med varer til butikker som Kiwi, Meny og Spar kommer til at passe med antallet af lastbiler.

- Det er os, der til enhver tid ved, hvor alle paller er, og hvor de skal hen. Jeg skal sikre, at alt er klar til chaufførerne, lave aftaler med eksterne transportører, sætte turene op, og skulle en chauffør ikke kunne finde en palle, går jeg også ud og kigger efter den.  Der er med andre ord meget at holde styr på, men jeg glæder mig rigtig meget, smiler 22-årige Mads Andersen, der siden år 2010 har arbejdet i Kiwi i Hobro og derfor kender Dagrofa-koncernen særdeles godt.

- Jeg har arbejdet i butik så mange år, så det kunne være spændende at bygge videre på den viden, jeg har. Som logistikøkonom bliver vi udlært i hele forsyningskæden, så uddannelsen virkede oplagt for mig, fortæller Mads Andersen, der fremhæver det sociale miljø og de nye venner på holdet som noget af det bedste ved uddannelsen.

Får hjælp til at finde job

Mads og ni andre er det første hold, som bliver færdige som logistikøkonomer fra Dania, og selvom en ny videregående uddannelse altid udfordrer, er campuschef Jens Peter Dahlgaard tilfreds med forløbet.

- Det har været spændende og udfordrende at starte uddannelsen op. Ingenting vokser ind i himlen fra dag 1, men alle studerende kom i praktik, og flere er nu på vej i job. For os er det ikke kun et succeskriterie, at de studerende får en uddannelse, men også at de får job efterfølgende, siger Jens Peter Dahlgaard og forklarer, at Dania nu går i gang med at hjælpe de, der mangler arbejde, via forskellige netværk.

På landsplan er kun 14,6 procent af uddannede logistikøkonomer ledige et år efter endt uddannelse, og for Mads Andersen har et job efter studietiden også været et succeskriterie.

- Jeg har en høj arbejdsmoral og kan godt lide, at der er gang i den, så jeg ser meget frem til at starte i Vejle på fuldtid, slutter han.

Der er ansøgningsfrist til uddannelsen den 5. juli kl. 12.00 via optagelse.dk.

-hawin

Fakta om uddannelsen til logistikøkonom

  • En praksisnær toårig videregående uddannelse, som startede op i Hobro i september 2014
  • De første halvandet år er teoretiske, hvor der arbejdes meget praksisnært og med projekter
  • Det sidste halve år foregår i praktik i en virksomhed og med at skrive det afsluttende eksamensprojekt
  • Det centrale fag på uddannelsen er logistik, som rummer indkøbs-, lager- og produktionsstyring. Derudover har uddannelsen også økonomi, statistik, jura, distribution og informationsstyring
  • Uddannelsen åbner op for job som fx logistikassistent, produktionsplanlægger, logistikkonsulent, indkøber, transportplanlægger, shippingmedarbejder og eksportmedarbejder
  • Det er muligt at læse til logstikøkonom i Vejle, Køge, København og på Dania i Hobro.
20/6 2016
  • Internationalt samarbejde om alternative batterier

    Internationalt samarbejde om alternative batterier

    uddannelse ›Finsk-svenske Stora Enso vil kombinere sin viden om biomaterialer med kinesiske Shanshan Technology om udvikling af ligninbaseret hård kul til batterianoder
  • Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    uddannelse ›Flere end 400 unge deltog i Logistikkens Dag hos Lemvigh-Müller i Odense, hvor de fik mulighed for prøve kræfter med lager- og logistikbranchen
  • Fra stetoskop til søfragt

    Fra stetoskop til søfragt

    uddannelse ›Tidligere sygeplejerske skiftede kurs og har netop vundet prisen for bedste fagprøve inden for spedition og shipping. Samtidig er lærepladsen i Skagen hædret som Danmarks bedste inden for specialet
  • Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    uddannelse ›Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv
  •  Gule

    Gule "bøde-lapper" skruer (delvist) ned for støjhelvedet

    uddannelse ›Moderne biler tror ofte, de er bliver udsat for noget frygteligt, når motorerne på Molslinjens færger sender rystelser gennem vogndækket. Nu får sedler i vinduerne - i hvert fald nogle af - bilejerne til at slukke for alarmen
  • Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    uddannelse ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning
  • Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    uddannelse ›DTU-projekt om måling af bølger og havforhold får 4,5 millioner kr. fra Villum Fondens uddeling af midler til forskning på tværs af faggrænser
  • Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    uddannelse ›Danmarksmesterskaberne i 3D er en af de mange begivenheder, Nordeuropas største messe for fødevareindustrien byder på i næste uge. Danfoss stiller op med flere lærlinge