300.000 elbiler i Danmark

300.000 elbiler i Danmark

Antallet af offentligt tilgængelige ladepunkter fortsætter med at stige over hele landet. Der er nu næsten 300.000 elbiler i Danmark

Af Dan Bjerring

Der er nu knap 300.000 elbiler i Danmark svarende til over 10 procent af alle indregistrerede biler.

Der er kommet 2.550 nye offentligt tilgængelige ladepunkter i tredje kvartal i år, og dermed er der samlet knap 26.500 offentligt tilgængelige ladepunkter fordelt i hele landet ved udgangen af september 2024.

Stigningen i ladepunkter er sket i stort set alle kommuner.

I tredje kvartal skete den største stigning i ladepunkter i Aabenraa Kommune, og blandt andre kommunerne Vesthimmerland, Faxe, Lemvig, Brønderslev og Høje-Taastrup ligger også i top-20 over største stigninger i ladepunkter.

Langt størstedelen af stigningen i lademuligheder sker uden for Region Hovedstaden.

Hidtil største vækst
Ifølge transportminister Thomas Danielsen (V) sker skiftet fra fossilbiler til elbiler med rekordfart. 55 procent af de nyregistrerede biler kører på ren el, og det hurtige skift sker blandt andet på baggrund af udvidelsen af ladeinfrastrukturen:

- Jeg er overbevist om, at den grønne omstilling af personbilerne fortsætter i et højt tempo, og at der fortsat kommer mange flere ladestandere i hele landet, siger Thomas Danielsen.

Ved udgangen af september 2024 var der næsten 300.000 elbiler i Danmark, svarende til 10,5 procent af den samlede bestand af biler.

Alene i tredje kvartal i år er der kommet godt 37.750 elbiler mere på vejene, og det er den hidtil største vækst i elbiler på et enkelt kvartal. Samtidig er bestanden af fossilbiler reduceret med knap 34.500 biler.

Generelt har bestanden af dieselbiler været faldende siden august 2020, mens bestanden af benzinbiler har været faldende siden august 2021.

Top 20
Med udviklingen i både elbiler og ladepunkter er der ved udgangen af september 2024 11,3 elbiler per offentligt tilgængeligt ladepunkt i Danmark.

Top20 over kommuner, der har haft den største stigning i ladepunkter i 3. kvartal:
1. Aabenraa
2. Middelfart
3. Vesthimmerland
4. Mariagerfjord
5. Tønder
6. Faxe
7. Vejen
8. Kolding
9. Kalundborg
10. Skive
11. Haderslev
12. Lemvig
13. Høje Taastrup
14. Ikast-Brande
15. Stevns
16. Billund
17. Herning
18. Vordingborg
19. Brønderslev
20. Gentofte

 

3/12 2024
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over