Brexit skaber stadig problemer for danske virksomheder

Brexit skaber stadig problemer for danske virksomheder

Den britiske lovgivning er fortsat et minefelt for danske eksportvirksomheder efter Brexit. Det oplever konsulentvirksomheden mediator, der rådgiver virksomhederne om kemi, miljø og farligt gods

Knapt et år efter Brexit er trådt i kraft, har danske eksportvirksomheder stadig store problemer med de nye regler og love i Storbritannien.

Sådan lyder det fra konsulentvirksomheden Mediator, der på daglig plan håndterer brexitudfordringer for danske virksomheder indenfor kemi, miljø og farligt gods.

- Virksomhederne har ikke en chance for at holde sig opdateret. Medmindre de har interne juridiske specialister på lønningslisten, er det næsten altid kun et spørgsmål om tid, inden de ikke efterlever de britiske regler og retningslinjer på deres område, og så koster det dyrt i tid og penge, fortæller direktør i Mediator Jens Haugaard.

Konsulenthuset møder blandt andet mange virksomheder, der ikke har været opmærksomme på, at udenlandske firmaer, der eksporterer produkter til Storbritannien, skal have en lokal adresse registreret i Storbritannien med en kontaktperson tilknyttet.

Kontaktpersonen skal sørge for, at virksomheden efterlever de britiske regler og retningslinjer. Derudover skal vedkommende også stå til rådighed for myndighederne, hvis for eksempel et produkt ikke lever op til kravene om indhold af kemiske stoffer og skal kaldes tilbage fra markedet.

Med overgangen til den nye situation under Brexit har myndighederne i UK valgt at tage udgangspunkt i det eksisterende registreringsreglement fra EU, og gjort det muligt for eksportvirksomhederne at overføre produktregistreringerne direkte til de nye britiske registre en til en.

Fristen for dette udløb dog i slutningen af oktober, hvilket betyder, at hvis en virksomhed ikke har fået sine varer registreret inden for tidsrammen, skal alle produkter på hylderne, der ikke er registreret korrekt, i realiteten trækkes tilbage, og virksomheden skal starte forfra med at registrere sine produkter på ny i forhold til kemisk indhold, produktsikkerhed og håndtering og opbevaring.

- Det er en stor administrativ udfordring for de fleste virksomheder. Heldigvis er der mulighed for, at man kan bruge en mellemmand, som har kontakten til myndigheder og andre interessenter i Storbritannien. Det gør opgaven lettere, men der ligger stadig meget arbejde foran de eksportvirksomheder, der kom for sent, forklarer Jens Haugaard.

Tidskrævende arbejde

Australian Bodycare, har siden 1995 markedsført mere end 100 hudplejeprodukter på det britiske marked. Og det har højeste prioritet for virksomheden, at de efterlever britiske regler og retningslinjer.

– Brexit har givet os en del ekstra at se til. Udover at vi skal have en ansvarlig person tilknyttet en fysisk adresse i Storbritannien, ligger der et stort stykke arbejde i, at man hele tiden skal monitorere de ændringer, der løbende vil komme i lovgivningen, forklarer Jan Kruse Hansen, som er CEO og medejer af Australian Bodycare. Den fynske virksomhed har valgt at outsource de mange ekstra opgaver, Brexit har ført med sig, til Mediator.

– På den måde kan vi fokusere på det, vi er gode til, i stedet for at være bange for, om vi fortsat er compliant med de seneste lovændringer. Der er styr på såvel den britiske lovgivning samt vores produkter, og så har vores samarbejdspartner en fysisk adresse i Storbritannien, så de kan være mellemmand for os, forklarer Jan Kruse Hansen.

Flere ændringer på vej

Jens Haugaard fra Mediator er overbevist om, at fremtiden byder på endnu flere udfordringer for eksportvirksomhederne:

- Der vil med sikkerhed komme endnu flere ændringer i den britiske lovgivning fremover, siger han, og den vurdering står han ikke alene med.

Poul Fritz Kjær, der er professor med speciale i europæisk politisk økonomi ved CBS, uddyber:

- Det bliver en langtrukken proces med at ændre den britiske lovgivning, og det vil nok vare de næste 5-10 år. Men lovændringer eller ej så vil der være ekstra processer i form af toldregistrering og lignende i forbindelse med handlen med Storbritannien. Det betyder, at virksomhederne er nødt til at have fagpersoner ansat til at tage sig af disse processer, hvis man fortsat vil handle med Storbritannien.

Prisen på at være compliant

Med udgangspunkt i en virksomhed på størrelse med Australian Bodycare kommer Jens Haugaard med disse eksempler på, hvad det kan koste en dansk virksomhed at holde sig compliant i UK efter Brexit:

1.   Genregistrering af produkter allerede på markedet efter registreringstidsfristens udløb: fra to timer og op per produkt afhængig af kompleksitet. Derudover skal virksomheden holde sig ajour med UK-lovgivning.

2.   Hvis et eller flere produkter skal tilbagekaldes: Det kan være dyrt – ofte koster et recall fra 100.000-250.000 dkk.

Hertil kommer uberegnelige skader på omdømme, samt mulig dårlig pressedækning

-hawin

22/11 2021
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport
  • Hver anden nye varebil kører på el

    Hver anden nye varebil kører på el

    transport ›Elektrificeringen satte ny rekord i august, når det gælder nye varebiler på vejene. Til gengæld faldt antallet af nye, eldrevne lastbiler
  • Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    transport ›Webfleets Fleet Insights og Asset Management 360 hjælper transportvirksomheder med at omsætte data om køretøjer og aktiver til bedre indsigt, hurtigere beslutninger og mere effektiv drift. De bliver vist på IAA Transportation 2026
  • Rift om lagerlokaler i Horsens

    Rift om lagerlokaler i Horsens

    transport ›2026 har budt på rekordmange lejeaftaler inden for lager og logistik hos Nordicals Horsens – inklusive årets største udlejning i hele landet
  • AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    transport ›En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer