Dachser overtager logistikudbyderen Brummer

Dachser overtager logistikudbyderen Brummer

Den østrigske virksomhed, Brummer er specialist i transport af temperaturstyrede fødevarer mellem Tyskland, Østrig og nabolandene. Med opkøbet styrker Dachser dermed sit netværk til transport og opbevaring af fødevarer i Europa

Dachser køber alle Brummerkoncernens driftsaktiviteter. Virksomhederne har aftalt ikke at offentliggøre købsprisen, og overtagelsen afventer godkendelse af de tyske og østrigske konkurrencemyndigheder.

I 2023 genererede de familieejede virksomheder en omsætning på omkring 128 millioner euro, hvilket placerer dem blandt de førende leverandører af fødevarelogistik i Centraleuropa. Brummer Logistik GmbH blev grundlagt i 1977 i Neuburg am Inn i Bayern, hvor selskabet ejer et anlæg på 40.000 m² til køle- og frostvarer.

Brummer Logistic Solutions GmbH & Co KG blev stiftet i 2021 og råder over 45.000 m² lagerplads på sit forretningssted i St. Marienkirchen i Østrig. Det muliggør strategisk konsolidering af varestrømme fra hele Europa tæt på grænsen mellem de to lande, hvilket fremmer optimal udnyttelse af transportkapaciteten og mere effektive transittider. På kernemarkederne i Sydtyskland og Østrig beskæftiger Brummer i dag ca. 950 medarbejdere.

Som en full service-logistikudbyder fokuserer Brummer på transport, oplagring og kontraktlogistiktjenester på tværs af grænser for fødevarer i Tyskland, Østrig og nabolandene. Brummer tilbyder disse tjenester inden for hele temperaturintervallet, herunder for frosne fødevarer, der skal opbevares ved under -18 grader celsius. Derudover tilbyder Brummer omfattende logistikløsninger til kunder i detailhandlen og industrien.

Betydelige vækstpotentialer
I 2013 var Brummer en af grundlæggerne af European Food Network, som dækker 34 europæiske lande under Dachsers systemledelse. Inden for dette netværk har producenter, leverandører og detailhandlere på markedet for fødevarer adgang til unik netværksdækning for stykgodstransport i Europa.

Opkøbet vil udløse et betydeligt vækstpotentiale for Brummer.

-Brummer har været en af markedslederne inden for fødevarelogistik i Østrig og det sydlige Tyskland i mange år, fortæller Hans Brummer og Simone Brummer-Leebmann, som i fællesskab er administrerende direktører for og ejere af Brummer forud for overtagelsen, og fortsætter:

-Vores deltagelse i Dachsers europæiske netværk åbner op for yderligere vækstmuligheder. Derfor tager vi vores partnerskab, som har udviklet sig gennem årene, til næste niveau. Vi styrker vores langsigtede position på markedet og tilbyder vores kunder nye muligheder for grænseoverskridende stykgodstransport og kontraktlogistiktjenester for fødevarer. Det giver også vores medarbejdere tryghed og stabilitet.

Samtidig vil Dachsers kunder få adgang til Brummers distributionsnetværk i Sydtyskland, Østrig og Slovenien. Virksomheden betjener primært dette netværk med mere end 350 chauffører på lønningslisten og sin egen flåde bestående af over 300 kølebiler.

-Med købet af Brummer overtager vi en virksomhed, der har et godt ry som førende på kvalitet. Samtidig er vi glade for at udvide vores eget fødevarelogistiknetværk i Centraleuropa. Kombineret med vores nylige opkøb af Müller Fresh Food Logistics i Holland og Frigoscandia i Nordeuropa befæster vi vores position som en af de førende fødevarelogistikvirksomheder i Europa, forklarer Burkhard Eling, CEO hos Dachser.

-lipe

17/4 2024
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over