Danmark skal være førende inden for Power-to-X

Danmark skal være førende inden for Power-to-X

Nye effektive teknologier til at lagre og konvertere sol- og vindenergi skal opruste den danske energisektor og styrke Danmarks konkurrenceevne inden for Power-to-X. Teknologisk Institut skal stå i spidsen for nyt projekt om energilagring

Den varierende elektricitetsproduktion fra sol og vind vil i fremtiden resultere i et stort behov for at opbevare og konvertere energi fleksibelt. Derfor er der brug for nye teknologier, der kan optimere udnyttelsen af sol og vind. Det er netop visionen med en ny resultatkontrakt omkring energilagring og konvertering, som Teknologisk Institut står i spidsen for. Her udgør Power-to-X en stor del af indsatsen.

– Vi vil udvikle, teste og demonstrere nye effektive komponenter inden for fire aktivitetsområder: Power-to-X, el til transport, el til varme og elektrisk og termisk lagring, siger Christian Kallesøe, centerchef på Teknologisk Institut.

Danmark i førersædet
Målet med indsatsen er at gøre energilagring og konverteringsteknologier mere effektive. I Danmark er vi allerede konkurrencedygtige inden for bæredygtige e-fuels og grønne kemikalier baseret på el fra solceller og vindmøller. Udvikler vi videre på Power-to-X-teknologierne, kan vi blive verdensledende inden for komponenter.

– Lige nu investerer EU og resten af verden stort i nye lagrings- og konverteringsteknologier. Det resulterer i øget konkurrence på området. Vi skal derfor bevare og udbygge Danmarks internationale førerposition som leverandør og producent af komponenter. Både for fortsat at fastholde konkurrenceevnen og for at imødekomme regeringens målsætning om 70 % CO2-reduktion allerede i 2030, fortæller Christian Kallesøe.

Tæt samarbejde betyder markedsforspring
Teknologisk Institut vil også udvikle ydelser til test og demonstration af komponenter inden for Power-to-X. De er målrettet erhvervslivet og bliver gjort mulige gennem de test- og laboratoriefaciliteter, som instituttet råder over.

– Virksomhederne får et markedsforspring, fordi de får adgang til vores avancerede laboratoriefaciliteter inden for test og udvikling af bl.a. højtemperaturvarmepumper, termisk lagring, katalytiske processer, komponenter, batterier og elbilladere. Gennem et tæt samarbejde mellem virksomhederne og instituttet kan vi accelerere udviklingen inden for Power-to-X, siger Christian Kallesøe.

Grøn energi og mindre CO2-udledning
Der er mange positive effekter ved at udnytte sol og vind bedre. Erhvervsmæssige gevinster tæller fx øget beskæftigelse, eksport og konkurrenceevne inden for energi-, kemikalie- og plastindustrien. På miljøfronten kan vi reducere CO2-udledningen fra transportsektoren ved import af og fra produktionen af kemikalier og plastmaterialer markant.

– Aktiviteterne indenfor energilagring og konvertering kan resultere i en potentiel reduktion på 7,7 millioner ton CO2. Det svarer til 30 % af den nødvendige reduktion på 26 millioner ton for at opnå målsætningen om 70 % CO2-reduktion i 2030, siger Christian Kallesøe.

Opruster den danske energisektor
Teknologisk Institut forventer, at indsatsen opruster det danske energisystem ved at accelerere omstillingen af energisystemet og hurtigt etablere en række udviklings- og demonstrationsanlæg samt nye testfaciliteter inden for de fire aktivitetsområder.

– På de nye faciliteter har vi fokus på at fremstille e-fuels til transport, kemikalier til plast og medicinalindustrien, elektrificere industri- og fjernvarmesektoren og bygge testfaciliteter til termisk og elektrisk lagring. På den måde kan vi nå i mål med at udnytte den bæredygtige sol- og vindenergi i fremtidens grønne energisystem optimalt, siger Christian Kallesøe.

-hawin

 

Om projektet og resultatkontrakterne

I indsatsen inddrager Teknologisk Institut danske virksomheder i nationale og internationale demonstrationsprojekter i EUDP, Innomissions og Horizon Europe. Power-to-X-aktiviteterne i indsatsområdet vil desuden blive tæt koordineret med aktiviteterne i den fælles GTS-PtX-indsats sammen med Force Technology, DBI og Alexandra Instituttet.

Resultatkontrakter indgås mellem de syv GTS-institutter, herunder Teknologisk Institut, og Uddannelses- og Forskningsministeriet for at styrke innovation og konkurrencekraft i dansk erhvervsliv gennem ny teknologi. GTS står for Godkendt Teknologisk Service og GTS-institutterne tilbyder en kæde af teknologiske kompetencer, der rykker grænsen for, hvad der er muligt for virksomheder i hele landet.

29/11 2021
  • DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    DS Smith stopper bølgepapproduktion i Vejle

    transport ›Fabrikken er en af i alt 30 afdelinger emballagekoncernen nedlægger på globalt plan. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, mens der samlet skal spares ca. 480 mio. euro om året
  • Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    Ekspresfragt med 'grønt' flybrændstof

    transport ›DHL har underskrevet købsaftale om mere end 5 millioner liter SAF til logistikudbyderens fragtruter fra hovedkvarteret i Paris Charles de Gaulle Lufthavn i Frankrig
  • Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    Danske bilister ønsker lovpligtig vinterperiode for vinterdæk

    transport ›Ny måling fra Voxmeter viser, at 57 % af danske bilister ønsker en fast vinterperiode med lovpligtige vinterdæk. Samtidig kender fire ud af ti slet ikke eller er usikre på betydningen af lovgivningen og dækkenes vintermærkning
  • Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    Storebæltsbroen skal renoveres de kommende to år

    transport ›Et af broens hidtil mest komplekse renoveringsprojekter, som bl.a. indebærer 84 løft af brofagene, går i gang i det kommende år, og skal udføres mens trafikken stadig kører
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage