El-færges batterier går i landHer er det Henrik Andersen i baggrunden og Kun Qian med ryggen til.

El-færges batterier går i land

Ærø el-færgen Ellens 26.000 battericeller er slidte. I stedet for at skrotte dem vil to SDU-forskere bruge batterierne i et nyt projekt, hvor de skal lagre sol og vind

På Ærø har verdens længst sejlende el-færge, Ellen, sejlet i over fem år på ren el og skrevet sig ind i transporthistoriens grønne kapitel.

Men som alle batterier mister de over tid kapacitet – og for en færge, der skal sejle 40 kilometer uden opladning flere gange dagligt, er kravet nådesløst: Når batterierne falder til 80 % kapacitet, må de udskiftes.

Hvad så? Bliver det skrottet? Nej. Et nyt projekt viser, at batterierne kan få et nyt liv på land – som stabile energilagre til sol- og vindenergi.

- Det er næsten det perfekte genbrug, siger Henrik Andersen, lektor på Syddansk Universitet i Sønderborg.

Sammen med sin kollega, forsker Kun Qian, står han i spidsen for et projekt, der giver færgens batterier en 'second life' som hjørnesten i fremtidens energilagring.

En kæmpe skjult ressource
De fleste elbilbatterier fortsætter i mange år, selv når deres rækkevidde falder. Færgebatterier er anderledes. De skal kunne levere fuld kraft hver eneste dag, mange gange om dagen. Derfor udskiftes de, længe før de er udtjente.

Og potentialet er enormt. Ellen sejlede med et batteri på 4,3 megawatt-timer – svarende til 26.000 individuelle battericeller. Nok til at opbevare strøm til flere store solcelleanlæg eller vindmøller.

- De er stadig rigtig gode batterier, forklarer Kun Qian, og fortsætter:

- Vi har testet dem i laboratoriet, og deres kapacitet og modstand er stadig stabil. De kræver kun minimal sortering for at kunne bruges i stationære lagre.

Nye teknologier gør drømmen mulig
Det nye projekt, UniversalBatteryPowerStorage, støttet af EUDP-fonden, gør genbruget muligt. Her udvikler forskere og virksomheder en fleksibel container-løsning, der kan rumme både nye og brugte batterier – fra elbiler, busser og nu også færger.

Ved hjælp af avanceret elektronik kan systemet håndtere batterier med forskellig alder, kemi og kapacitet – noget, der ellers har været en kæmpe teknisk udfordring.

Resultatet? Et mobilt energilager, der kan lagre grøn strøm fra sol og vind, reducere spild og stabilisere elnettet – til en markant lavere pris end med nye batterier.

Den grønne fremtid sejler videre
For Henrik Andersen og Kun Qian handler projektet ikke kun om teknologi – men om visionen om en cirkulær energisektor.

- I stedet for at smide noget væk, der stadig virker, kan vi skabe en kædereaktion af grøn innovation, siger Andersen.

Han lægger da også op til overvejelserne om, hvor grøn en el-færge egentlig er, hvis batterierne ikke kan genbruges.

- Det handler om at bruge det, vi allerede har, på klogere måder. Ellers flytter vi bare miljøproblemet fra udstødning på havet til batteriaffald på land, understreger Henrik Andersen.

De to forskeren har netop modtaget det avancerede testudstyr, der gør det muligt at analysere batterierne i detaljer.

Med klimakammer, batteritester og præcise måleinstrumenter handler det nu om at bevise, at bæredygtig transport ikke stopper ved havnekajen – men fortsætter hele vejen ind i genanvendelsens cirkel.

-hawin

20/6 2025
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over