Element Logic Danmark opruster med ny Delivery Director

Element Logic Danmark opruster med ny Delivery Director

Element Logic Danmark, der er markedets førende leverandør af AutoStore-robotlageranlæg, har ansat Mads Remy Stentoft som ny Delivery Director

Den 39-årige, erfarne branchemand kommer til virksomheden efter blandt andet 14 år hos tyske SSI Schäfer, hvor han den seneste årrække har været i ledelsesstillinger som Helpdesk Manager og Service Account Manager. Han bringer således en masse erfaring til Element Logic Danmark.

- Det er utroligt spændende for os at få en kapacitet som Mads ind i vores organisation. Med sin mangeårige erfaring fra logistikbranchen ser vi meget frem til, at han kan styrke vores i forvejen stærke team med sin faglighed og karakter, siger Nikolaj Bjørn Eriksen, administrerende direktør hos Element Logic Danmark.

Forståelse for flere forretningsben
Mads Remy Stentoft skal stå i spidsen for det team, der har til opgave at levere alle bestilte aktiver til virksomhedens kunder. Dette indebærer samtlige skridt fra underskrevet kontrakt over leverance og installation til færdig drift ude hos kunden. Mads Remy Stentoft og hans team er desuden ansvarlige for at overlevere det enkelte kundeprojekt til Element Logics Support & After Market-afdeling.

Det er blandt andet i samarbejdet med Element Logics forskellige afdelinger, at Mads Remy Stentoft qua sin erfaring selv mener, at han kan gøre en forskel.

- Jeg kommer fra en verden med service og support, og er nu i levering. Med min forståelse for flere segmenter kan jeg være med til at knytte organisationen tættere sammen, og forhåbentlig kommer det mine kolleger og vores kunder til gode, siger Mads Remy Stentoft.

En virksomhed i buldrende vækst
Element Logic er verdens førende leverandør af AutoStore.

I Danmark beskæftiger Element Logic Danmark ca. 30 medarbejdere på hovedkvarteret i Odense, og virksomheden har leveret robotlageranlæg til blandt andre Proshop, Hummel, T. Hansen, Imerco, Sanistål, EET Group, DSV Prime Cargo og Kids-world.

- Jeg er imponeret over de effektive men på samme tid enkle løsninger, som Element Logic tilbyder. Hastigheden og stabiliteten på de leverede anlæg, virker til at overraske positivt hos kunderne og det glæder jeg mig meget til at være en del af. Når man har glade kunder, er det sjovere at tage på arbejde, siger Mads Remy Stentoft og fortsætter:

- Samtidig betyder det meget for mig, at der hos Element Logic er en mentalitet, hvor man ser medarbejderne som den vigtigste ressource. Selvom virksomheden er veletableret, er der en iværksætterånd og et sammenhold, som er umulig at undgå at bemærke.

Privat bor Mads Remy Stentoft I Middelfart med sin kone og børn. Han er far til fire børn på henholdsvis 17, 15, 2 og 0 år.

-lipe

25/9 2022
  • Danfoss investerer i fremtidens intralogistik

    Danfoss investerer i fremtidens intralogistik

    truck ›Toyota Automated Logistics er valgt som hovedentreprenør for den omfattende opgradering af logistiksystemet i Danfoss’ centrale distributionscenter i Rødekro i Danmark
  • LogiMAT markerer 25 år med intralogistik

    LogiMAT markerer 25 år med intralogistik

    truck ›LogiMAT i Stuttgart har på 25 år udviklet sig fra en regional fagmesse til en af verdens førende internationale mødepladser for intralogistik. Udviklingen afspejler samtidig en branche, der har gennemgået markante teknologiske forandringer
  • Øger kapaciteten på lageret

    Øger kapaciteten på lageret

    truck ›Jungheinrich og Automha indgår strategisk partnerskab om gradvis automatisering af eksisterende lagre og maksimering af deres kapacitet via øget palletæthed
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion