Farusa påbegynder større ekspansion

Farusa påbegynder større ekspansion

Med ansættelsen af ny salgschef og en byggetilladelse under kommunal behandling gør specialisten i Heavy Duty transportemballage i Farum klar til udvidelser, der kan modsvare efterspørgslen

Af Lisbeth Petersen

Nabogrunden i industrikvarteret i Farum er overtaget og ryddet og venter kun på en byggetilladelse af Furesø Kommune. Kontrakten med den nye salgschef er til gengæld underskrevet, og Michael Bonvang har allerede taget plads i FARUSA’s eksisterende domicil på Bygmarken i Farum.

Midt i fejringen af 100 års-jubilæet begyndte forberedelserne til en stor opgradering af såvel de fysiske rammer som medarbejderstaben i virksomheden, der er Skandinaviens førende producent af transportemballage i det ekstremt stærke Heavy Duty-bølgepap.

De specialfremstillede emballager benyttes især af eksportvirksomheder, og med muligheden for at erstatte tunge træemballager med papkasser, som kan bære op til seks ton, modstå hårde distancer i en sø-container, er både genanvendelige i færdigt format og genbrugelige, når det gælder råmaterialet, er de stadig mere eftertragtede af virksomheder, som går lige meget op i grønne og sorte regnskaber.

Fuldt fokus på hvert område
Det kan mærkes i Farusa, hvor Arne Hammer er tredje generations ejerleder og hidtil har bestredet både den samlede ledelse af virksomheden og jobbet som salgschef. Med ansættelsen af Michael Bonvang er der nu sket en opsplitning af arbejdet.

- Michael overtager det overordnede ansvar for salget fra mig. Jeg vil så fremover tage mig specifikt af vores Key Account-kunder med de store ordrevolumener og i øvrigt hellige min tid mere direkte til forretningen, fortæller Arne Hammer.

 Arne Hammer, fabrikant Farusa

- Vi har brug for at fokusere fuldt og helt på de enkelte områder. Tilstrømningen af kunder er meget stor, både i Key Account-gruppen og den større, øvrige kundegruppe, og begge områder behøver en nærværende chef. Efterhånden, som vi har fået mere travlt, har vi fået større behov for en ’helikopterpilot’, som altid har overblikket over, at vi har den rette kapacitet, hvornår vi sætter nye skibe i søen osv.

Et stort spring for virksomheden
Den nye salgschefstilling er langt fra den eneste tilføjelse i medarbejderstaben. En af Michael Bonvangs opgaver de første 6 måneder er at ansætte en kollega til sælgeren i FARUSA’s svenske søsterselskab, og i Farum skal der findes både endnu en salgskoordinator til at assistere sælgerne og en konstruktør, som skal arbejde med design og konstruktion af de skræddersyede emballager.

- Samlet udvider vi dermed fra 14 til 18 medarbejdere, og når byggetilladelsen på nabogrunden foreligger, opfører vi efterhånden 2500 m2 kombineret produktion og lager, som næsten fordobler vores produktionsarealer, understreger Arne Hammer, som håber, at første del af nybyggeriet vil kunne indvies i begyndelsen af 2024. Han tilføjer:

- Hele denne opgradering er et stort spring for os. Men at det netop er i år, hvor virksomheden fylder 100 år, er naturligvis en ekstra stor glæde for mig.

20/9 2023
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over