Fleksibel parkering giver bedre plads til lastbiler

Fleksibel parkering giver bedre plads til lastbiler

Vejdirektoratet sætter næste år et forsøg i gang på en rasteplads i Midtjylland, hvor lastbiler får mulighed for at parkere mere fleksibelt, for at vurdere, om det kan bidrage til at løse kapacitetsudfordringen på landets rastepladser  

Af Dan Bjerring

Christiansborg

 

Der er rift om parkeringspladserne på rastepladserne langs motorvejsnette, og det skaber en udfordring for transportbranchen, hvor repræsentanter for chaufførerne har foreslået, at kapaciteten på rastepladserne udnyttes bedre ved, at lastbiler kan parkere mere fleksibelt via det, der populært kaldes ’tetrisparkering’.

Transportminister Benny Engelbrecht peger på, at transportbranchen har problemer med at finde ledig parkering på rastepladserne hver dag.

Vejdirektoratets forsøg på rastepladsen i Merring skal gøre mybndighederne klogere på, om pladsen kan bruges bedre, hvis man gør, som chaufførerne foreslår, og laver ’tetrisparkering’.

 

Forsøgsplads

Vejdirektoratet har udpeget rastepladsen ved Merring, som ligger i sydgående retning på E45 Østjyske Motorvej mellem Hedensted og Horsens, da den er kendt for at være udfordret på kapaciteten, og samtidig er indrettet på samme måde, som mange andre rastepladser.

Det gør erfaringerne fra forsøget mulige at overføre til lignende områder. Desuden er indretningen af rastepladsen overskuelig for brugerne af pladsen, således at risikoen for uheld minimeres.

 

Afmærket med stiplede linier

Forsøget betyder, at parkeringsarealerne til lastbiler kan anvendes mere fleksibelt, idet afmærkningen af de eksisterende parkeringsbåse erstattes med stiplede linjer som kan ’styre’ parkeringen uden at være bindende.

Forsøget igangsættes 1. maj 2022 med afslutning 1. september, og der tages dermed højde for spidsbelastning i sommersæsonen.

Uafhængigt af forsøget blev der med Infrastrukturplan 2035 afsat 50 millioner kroner til udvidelse af rastepladser langs statsvejnettet

2/12 2021
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport
  • Hver anden nye varebil kører på el

    Hver anden nye varebil kører på el

    transport ›Elektrificeringen satte ny rekord i august, når det gælder nye varebiler på vejene. Til gengæld faldt antallet af nye, eldrevne lastbiler
  • Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    transport ›Webfleets Fleet Insights og Asset Management 360 hjælper transportvirksomheder med at omsætte data om køretøjer og aktiver til bedre indsigt, hurtigere beslutninger og mere effektiv drift. De bliver vist på IAA Transportation 2026
  • Rift om lagerlokaler i Horsens

    Rift om lagerlokaler i Horsens

    transport ›2026 har budt på rekordmange lejeaftaler inden for lager og logistik hos Nordicals Horsens – inklusive årets største udlejning i hele landet
  • AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    transport ›En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer