Flere af GLS' pakker leveret på el

Flere af GLS' pakker leveret på el

I samarbejde med Norlys satser GLS på elektrificering af hele flåden og etablering af en omfattende ladeinfrastruktur inden 2035, hvor målet er, at alle nyindkøbte køretøjer skal være nul- eller lavemissionskøretøjer

Med 1.300 varebiler på tværs af Danmark og daglige pakkeleveringer fra ni depoter er elektrificering af flåden afgørende for GLS og den grønne omstilling.

Det reducerer ikke blot CO2-udledningen, men imødekommer også efterspørgslen efter emissionsfrie leveringsløsninger fra både erhvervskunder og private modtagere.

- Med næste generations elektriske varebiler og en robust ladeinfrastruktur er vores omstilling til elbiler ikke længere et spørgsmål om ‘hvordan, men ‘hvornår, udtaler Jacob Fischer, Head of Technology and International Operations hos GLS Denmark.

Som en del af omstillingen har GLS Denmark indgået et samarbejde med Norlys, der kan levere en komplet ladeløsning til både elektriske varebiler, firmabiler og fremtidige lastbiler.

Den skalerbare løsning omfatter alt fra projektering til installation og vedligeholdelse, hvilket sikrer en stabil og effektiv ladeinfrastruktur.

Fra 90 til 900 ladestandere inden 2035
Ambitionen for samarbejdet med Norlys er, at GLS allerede i 2025 har skaleret antallet af ladeudtag fra 90 til 250, og i 2035 skal antallet være vokset til 900 på tværs af virksomhedens danske lokationer, så pakkedistributøren kan indfri sine mål om nulemission i 2045.

Den omfattende ladeinfrastruktur sikrer, at chaufførerne møder ind til en fuldt opladet bil hver morgen.

En del af løsningen indebærer, at GLS' distributionspartnere igennem avanceret software får mulighed for at lade deres el-varebiler om natten, hvor strømmen er billigst og grønnest.

- Vi investerer i en komplet ladeløsning for at sikre, at vores elbiler kan udnytte deres fulde rækkevidde, så vi kan opretholde vores dag-til-dag leveringskvalitet på 99% i takt med, at vi omstiller flåden til el.

- Med samarbejdet med Norlys får vi sparring og rådgivning fra specialister til at sikre de bedste løsninger af det setup, fortæller Jacob Fischer.

Norlys driver i dag mere end 2.500 aktive ladeudtag hos virksomheder over hele landet.

- Skal vi i mål med den grønne omstilling, er det helt afgørende, at vi får transportsektoren med.

- GLS har en stærk position på det danske marked, og vi er glade for at være med til at muliggøre, at GLS kan levere danskernes pakker på el, lyder det fra Ellen Trolle, der er direktør for Norlys’ ladestanderforretning.

Størstedelen af GLS’ eksisterende ladestandere befinder sig i øjeblikket på GLS’ distributionscenter på Venusvej i Kolding.

Her sørger 32 ladeudtag og to hurtigladere for, at pakkedistributøren kan levere pakker med 100% el til modtagere i 12 postnumre i Sydjylland – og snart kommer endnu flere postnumre til.

-hawin

13/11 2024
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over