Fokus på ergonomi øger trivslen hos DSV

Fokus på ergonomi øger trivslen hos DSV

På lageret hos transportvirksomheden DSV har fysisk træning og ergonomisk oplæring skabt markante resultater for medarbejdernes sundhed og trivsel. Det giver nu en nominering til Arbejdsmiljøprisen 2024 i kategorien Ergonomi

DSV har med succes implementeret en omfattende ergonomisk indsats blandt medarbejdere på transportvirksomhedens lagre og kontorer i blandet andet Horsens og Hedehusene. Initiativerne fører til både øget trivsel og en stigende arbejdsglæde.

Medarbejderne efterspurgte selv ergonomisk oplæring i takt med øget fokus og synlighed inden for området. Ved proaktivt at tilbyde forskellige former for ergonomisk støtte og vejledning, opdagede virksomheden et behov, som tidligere har været skjult under overfladen.

- Det er vores oplevelse, at synlighed og lettere tilgængelighed af ergonomisk vejledning og støtte har medført øget interesse og fået mange flere til at henvende sig, siger Line Hartmann, Health & Safety Manager hos DSV.

Ergonomisk oplæringskursus skaber bedre arbejdsmiljø
Indsatsen har fokuseret på at tilbyde ergonomisk oplæring til medarbejderne, der arbejder på kontor og lager, og målet er at mindske gener eller smerter i nakke, skuldre og ryg.

På kontoret har fokus været på sunde arbejdsstillinger. Som en del af indsatsen tager Line Hartmann rundt til medarbejdere og hjælper dem med at indstille skrivebord, stol og computerskærm korrekt.

På lageret er der lagt særlig vægt på korrekt løfteteknik og brugen af tekniske hjælpemidler, især i forbindelse med arbejdet med tømning af containere. Her foregår oplæringen i hold på ti personer.

De gennemgår blandet andet retningslinjer fra Arbejdstilsynet og demonstration af øvelser, som kan benyttes ved “mikropauser” i arbejdsdagen.

Som følge af disse tiltag er der nu skabt øget opmærksomhed på vigtigheden af sunde og varierede arbejdsstillinger, og arbejdsglæden blandt medarbejderne er steget markant.

Det viser månedlige mikroundersøgelser af medarbejdernes fysiske og mentale trivsel. Derudover foretages der årligt en større trivselsundersøgelse, og hvert andet til tredje år foretages en arbejdspladsvurdering.

- Ved at måle over flere platforme rammer vi flere medarbejdere og ledere, og skaber dermed bedre muligheder for konstruktiv dialog i afdelingerne om det fælles ansvar for at skabe en god arbejdsplads, siger Line Hartmann.

Stor ros fra Arbejdsmiljørådet
Louise Høst, formand for Arbejdsmiljørådet, bemærker, at en af succesfaktorerne for indsatsen har været samarbejdet mellem forskellige lag i virksomheden:

- Samarbejdet i arbejdsmiljøorganisationen står frem som afgørende for, at der er opnået flotte resultater. Det viser, at arbejdsmiljø flyttes gennem en fælles indsats. God instruktion og fokus på ergonomi bredt i organisationen har givet pote. Det er godt gået, siger Louise Høst.

-hawin

 

Alle nominerede til Arbejdsmiljøprisen 2024

Ergonomi

  • DSV A/S
  • Royal Copenhagen, en del af Fiskars Danmark A/S
  • Lemvigh-Müller A/S

Arbejdsulykker

  • Dagrofa Logistik
  • Trelleborg Sealing Solutions Helsingør (TSSH)
  • Svendborg Brakes A/S

Kemi og/eller vådt arbejde

  • Cabinplant A/S
  • Forenede Service A/S
  • Odense Kommune, Ejendomsservice Rengøringen

Psykisk arbejdsmiljø

  • Afdeling Sygedagpenge, Jobcenter Varde
  • Herlev og Gentofte Hospital, Akutklinikken Gentofte, Afdeling 211
  • Plejecentret Solbakken, Randers Kommune

 

29/10 2024
  • Internationalt samarbejde om alternative batterier

    Internationalt samarbejde om alternative batterier

    uddannelse ›Finsk-svenske Stora Enso vil kombinere sin viden om biomaterialer med kinesiske Shanshan Technology om udvikling af ligninbaseret hård kul til batterianoder
  • Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    uddannelse ›Flere end 400 unge deltog i Logistikkens Dag hos Lemvigh-Müller i Odense, hvor de fik mulighed for prøve kræfter med lager- og logistikbranchen
  • Fra stetoskop til søfragt

    Fra stetoskop til søfragt

    uddannelse ›Tidligere sygeplejerske skiftede kurs og har netop vundet prisen for bedste fagprøve inden for spedition og shipping. Samtidig er lærepladsen i Skagen hædret som Danmarks bedste inden for specialet
  • Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    uddannelse ›Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv
  •  Gule

    Gule "bøde-lapper" skruer (delvist) ned for støjhelvedet

    uddannelse ›Moderne biler tror ofte, de er bliver udsat for noget frygteligt, når motorerne på Molslinjens færger sender rystelser gennem vogndækket. Nu får sedler i vinduerne - i hvert fald nogle af - bilejerne til at slukke for alarmen
  • Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    uddannelse ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning
  • Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    uddannelse ›DTU-projekt om måling af bølger og havforhold får 4,5 millioner kr. fra Villum Fondens uddeling af midler til forskning på tværs af faggrænser
  • Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    uddannelse ›Danmarksmesterskaberne i 3D er en af de mange begivenheder, Nordeuropas største messe for fødevareindustrien byder på i næste uge. Danfoss stiller op med flere lærlinge