- For få unge kommer i juniormesterlæreNogle af de kommuner, hvor behovet er størst, har ikke en eneste elev med, fortæller Lasse Kjær, chefkonsulent i SMVdanmark

- For få unge kommer i juniormesterlære

Opgørelse fra SMVdanmark viser, at regeringens forventning om, at 5 procent af en årgang skal i juniormesterlære, langt fra er indfriet. Organisationen efterlyser, at alle kommuner løfter ansvaret - især i de kommuner, hvor behovet er størst

Fra dette skoleår har juniormesterlære været en mulighed for alle folkeskolens 8.- og 9.-klasseselever. Men en stor del af kommunerne har endnu ikke taget ordningen til sig.

Kun hver femte kommune lever op til forventningen, mens flere kommuner har slet ingen eller meget få elever tilmeldt.

Det viser en ny opgørelse fra SMVdanmark baseret på aktindsigter hos kommuner i hele landet.

- Alt for mange unge dumper i dansk og matematik og oplever, at folkeskolen føles for teoritung og virkelighedsfjern. Flere oplever skolevægring. Mange ender uden job og uddannelse. Samtidig vælger for få en erhvervsuddannelse, konstaterer sammenslutningen af små og mellemstorevirksomheder, og fremhæver juniormesterlæren som en af løsningerne:

- Tidligere forsøg har vist lovende effekter: Eleverne bliver både mere motiverede og klarer sig bedre fagligt, fordi undervisningen pludselig giver mening. De fik mulighed for at koble teori med praksis og mærke, at deres kunnen havde værdi.

- Desværre viser vores opgørelse, at en alt for stor andel af kommuner stadig står helt uden elever i juniormesterlære. Endnu flere meget få elever med. Det er uholdbart, når vi ser, hvor stort et behov, der er for nye veje i folkeskolen, siger Lasse Kjær, chefkonsulent i SMVdanmark.

Store kontraster mellem kommuner: Fra 11 til 0 procent af en ungdomsårgang
I Rebild Kommune er hele 11 procent af eleverne i juniormesterlære. På Ærø (9,8 procent), i Hedensted (7,5 procent), Assens (7,5 procent), Lolland (7,3) og i Frederikssund (7,2 procent) ligger tilmeldingen pænt over regeringens forventning med ordningen, som ligger på 5 procent.

Det viser, at juniormesterlære kan lykkes, når den bliver prioriteret politisk og administrativt, skriver SMVDanmark i kommentaren til undersøgelsen, som fortsætter:

- I den modsatte ende finder man blandt andre Ishøj, Glostrup, Vallensbæk, Furesø, Rudersdal og Hørsholm, hvor nul elever er tilmeldt. Det betyder, at alle unge i disse kommuner lige nu går glip af muligheden for at prøve kræfter med en erhvervsrettet vej. Også Brøndby, Rødovre og Frederiksberg ligger under 1 procent.

-Det paradoksale er, at nogle af de kommuner, hvor behovet er størst, slet ikke har én eneste elev med. Det gælder for eksempel for Ishøj, hvor hver femte elev dumper dansk eller matematik. Det er simpelthen ikke godt nok, siger Lasse Kjær.

SMVdanmark understreger, at ansvaret for at få juniormesterlære til at fungere ligger hos kommunerne.

- Hvis man i Rebild kan få hver tiende elev med, og man i Albertslund kan få hver 20. med, så kan man også få det til at lykkes i Glostrup og Ishøj. Det kræver politisk vilje og et tæt samarbejde med erhvervslivet. Her mener vi, at de kommunale erhvervsplaymakere kan spille en vigtig rolle, så vi undgår at tabe de unge på gulvet. siger Lasse Kjær.

Fakta fra SMVdanmarks opgørelse:
SMVdanmark har søgt aktindsigt og fået svar fra 94 ud af de 98 kommuner.

Kun ca. hver femte kommune lever op til regeringens forventning om at 5 procent af en elevårgang skal i juniormesterlære. Det gælder kommuner som Rebild, Ærø, Hedensted, Assens, Lolland, Frederikssund, Faxe, Odsherred, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Tønder, Morsø, Sorø, Albertslund, Lemvig, Kalundborg, Vejen og Halsnæs

Knap hver tredje kommune (29 procent) har 1 procent eller færre tilmeldte

Over hver tiende kommune har 0 tilmeldte. Det gælder kommuner som
Ishøj, Vallensbæk, Glostrup, Furesø, Hørsholm, Stevns, Rudersdal, Samsø, Læsø og Fanø.

-lipe

7/10 2025
  • Internationalt samarbejde om alternative batterier

    Internationalt samarbejde om alternative batterier

    uddannelse ›Finsk-svenske Stora Enso vil kombinere sin viden om biomaterialer med kinesiske Shanshan Technology om udvikling af ligninbaseret hård kul til batterianoder
  • Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    uddannelse ›Flere end 400 unge deltog i Logistikkens Dag hos Lemvigh-Müller i Odense, hvor de fik mulighed for prøve kræfter med lager- og logistikbranchen
  • Fra stetoskop til søfragt

    Fra stetoskop til søfragt

    uddannelse ›Tidligere sygeplejerske skiftede kurs og har netop vundet prisen for bedste fagprøve inden for spedition og shipping. Samtidig er lærepladsen i Skagen hædret som Danmarks bedste inden for specialet
  • Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    uddannelse ›Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv
  •  Gule

    Gule "bøde-lapper" skruer (delvist) ned for støjhelvedet

    uddannelse ›Moderne biler tror ofte, de er bliver udsat for noget frygteligt, når motorerne på Molslinjens færger sender rystelser gennem vogndækket. Nu får sedler i vinduerne - i hvert fald nogle af - bilejerne til at slukke for alarmen
  • Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    uddannelse ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning
  • Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    uddannelse ›DTU-projekt om måling af bølger og havforhold får 4,5 millioner kr. fra Villum Fondens uddeling af midler til forskning på tværs af faggrænser
  • Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    uddannelse ›Danmarksmesterskaberne i 3D er en af de mange begivenheder, Nordeuropas største messe for fødevareindustrien byder på i næste uge. Danfoss stiller op med flere lærlinge