Forebyggende renovering af højlageretCarlsberg har fire gearmotorer siddende på hver kran. En til Y-akse, en til X-akse og to på pallegaflen, der henter pallerne fra hylderne. Der er 18 kraner på højlageret.

Forebyggende renovering af højlageret

18 gearmotorer fra SEW-Eurodrive, som styrer palleanlægget på Carlsbergs højlager i Fredericia, skal renoveres for at bevare driftssikkerheden på den mest miljørigtige måde. Det sker trin for trin ved at renovere en motor ad gangen

På Carlsbergs højlager i Fredericia sørger gearmotorer fra SEW-EURODRIVE for at flytte op mod 1600 paller i timen. Gearmotorerne styrer de 40 meter høje og 110 meter lange kraner, som fragter paller i alle retninger – både op, ned, til højre og til venstre.

For at bevare samme driftssikkerhed som de seneste 13 år, hvor gearmotorerne har kørt med høj pålidelighed, har Carlsberg, SEW-EURODRIVE og SSI Schaefer, som drifter og vedligeholder anlægget, i samråd besluttet at samtlige gearmotorer skal gennemgås og renoveres fra top til tå.

Der er tale om y-akse gearmotorerne, som flytter paller op og ned, som i år skal totalrenoveres én efter én. Gearmotorerne har kørt siden 2008 med kun to olieskift, så nu er det blevet tid til at give dem den helt store tur.

Miljørigtig forlængelse af anlæggets levetid

Når Carlsberg vælger at renovere de eksisterende gearmotorer frem for at skifte dem ud med nye, har det den fordel, at der ikke skal fabrikeres en masse nye dele.

Hoveddelen af reparationen består af tid på værkstedet, hvilket gør det til en miljørigtig forlængelse af anlæggets levetid.

SEW-Eurodrive står for at demontere enhederne, fragte dem til eget værksted i Vejle, renovere dem og til slut igen montere dem på kranerne.

Montering og demontering foregår i samarbejde mellem SEW-Eurodrive og SSI Schäfer.

Ekstra gearmotor på y-aksen

For at undgå nedetid har SSI Schäfer en ekstra y-akse gearmotor stående på lager, som bliver fragtet til SEW's værksted i Vejle, for at få en total renovering.

Denne enhed bliver sat på palleanlægget, som selv kører enheden ind til den palleplads i højlageret, som er nærmest gearmotorens placering på kranen. Der køres desuden en tom palle ind i området omkring gearmotoren, som sidder i seks meters højde.

Herefter bliver der oprettet en arbejdsplatform ved pallepladserne, så der kan arbejdes i området.

Den eksisterende gearmotor demonteres på kranen og placeres på den tomme palle i reolen. Herefter monteres den ny-renoverede enhed på kranen.

Alt værktøj og mandskab forlader kranen, og den ‘gamle’ gearmotor køres ud af anlæggets ny-renoverede gearmotor, så den forsvarligt kan lastes på en lastbil.

Hver anden uge

Denne proces gentages, og på den måde bliver der renoveret en gearmotor hver anden uge. Demontering og montering af gearmotorer tager ca. fem timer pr. gang.

Sikkerheden er essentiel for alle involverede parter - Carlsberg, SSI Schaefer og SEW-Eurodrive - derfor bruges der udelukkende godkendt løftegrej, bæreseler og værktøj, som er beregnet til denne type opgaver i højden.

-hawin

 

6/12 2021
  • Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    Havnerelaterede logistikløsninger vinder pris

    truck ›Combilift vinder prisen for innovation inden for materialehåndtering ved UK Ports Awards 2026 som anerkendelse for sine effektive, sikre og kundefokuserede løsninger
  • Øget kapacitet på pakkelinjen

    Øget kapacitet på pakkelinjen

    truck ›Tentoma har leveret ny automatisk pakkemaskine til amerikanske Atlas Roofing Corporation, som dermed øger kapaciteten til sine fremtidige produkter
  • Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    Zolvo og Mujin Europe indgår partnerskab

    truck ›Zolvo og Mujin Europe har indgået et partnerskab, der skal gøre Mujins intelligente platform til robotautomation mere tilgængelig for virksomheder i Danmark og resten af Norden
  • Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    Højere gennemstrømning med Hyper RoboShuttle

    truck ›Leverandøren af AMR’er, Geekplus har for nylig lanceret RoboShuttle Hyper, som er den næste generation af klatrende ”vare-til-person AMR-plukløsninger”
  • Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    Bornholmsk løfteudstyr i rustfrit stål

    truck ›Baltic Steelwork har udviklet en serie med bl.a. palleløftere. Ambitionen er at skabe en stærk position for ståludstyr med høje krav til kvalitet, holdbarhed og drift
  • AVAS bliver en del af Kloster

    AVAS bliver en del af Kloster

    truck ›Transportkoncernen Kloster har netop underskrevet en aftale om at overtage alle aktiviteter i Aalborg Vognmandsforretning, Avas. Aftalen skal sikre AVAS et varigt og solidt fundament, og virksomheden fortsætter under eget navn og med Jan Kjelgaard som direktør
  • Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    Minirat fra Linde giver ergonomisk ALPI-gevinst

    truck ›Hos logistikvirksomheden ALPI er ergonomi blevet en stadig vigtigere del af hverdagen. Når medarbejderne tilbringer mange timer hver dag i en truck med gentagne bevægelser, bliver selv små forbedringer hurtigt mærkbare. Derfor har ALPI i Padborg nu valgt fem Linde el-truck med minirat – et styrekoncept, hvor det traditionelle rat er erstattet af et minirat integreret i armlænet
  • Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    Højaktuelt konferenceprogram på Automatik-messen

    truck ›Et omfattende konferenceprogram venter de besøgende på årets Automatik-messe, hvor både konkrete virksomhedscases og indsigt i de nyeste teknologiske tendenser er på programmet