Grønnere fremtid på vej

Grønnere fremtid på vej

Transport- og logistikvirksomheden H. Daugaard har investeret massivt i el-lastbiler og de første tre er nu leveret og taget i brug

H. Daugaards investering i el-lastbiler markerer starten på en bredere elektrificering af virksomhedens flåde og understreger  ambition om at reducere CO2-udledningen og fremme mindre miljøbelastende løsninger i transportbranchen.

- Vi vil ikke blot følge udviklingen – vi vil være med til at forme den, udtaler Palle Albertsen, fleet manager hos H. Daugaard, og fortsætter:

- El-lastbilerne er et naturligt næste skridt i vores strategi for at sikre både fremtidens logistik og en mere ansvarlig transportsektor.

De tre eldrevne lastbiler er de første i en planlagt række af grønne investeringer, og H. Daugaard har allerede bestilt yderligere el-lastbiler, der leveres senere i år.

Køretøjerne har en rækkevidde på op til 600 km og vil blive integreret på ruter, hvor de kan udnyttes optimalt, så omlægningen til el sker effektivt og med høj driftssikkerhed.

Et bredt løft for miljøet og virksomheden

Blandt fordelene ved eldrevne lastbiler fremhæver H. Daugaard især den reducerede CO2-udledning, fraværet af lokal luftforurening og den støjsvage kørsel – sidstnævnte en fordel i både bymiljøer og for chaufførernes arbejdsmiljø.

- Vi har haft en meget positiv modtagelse internt. Chaufførerne har hurtigt taget teknologien til sig og fremhæver især komforten og den næsten lydløse kørsel som noget helt særligt, siger Palle Albertsen.

El-lastbilerne er allerede blevet tænkt ind i virksomhedens daglige drift. Ruteplanlægningen er tilpasset, så rækkevidden udnyttes optimalt, og opladningen indgår som en naturlig del af logistikflowet.

- En af de største udfordringer har været planlægningen af opladning og tilpasning af ruter. Det har krævet tæt dialog mellem chauffører og disponenterne.

- Vi har derfor investeret i egen opladningsinfrastruktur og opdateret vores IT-systemer, så vi kan optimere både rækkevidde og ladetider. Det er helt afgørende for at sikre, at el-lastbilerne bliver et effektivt værktøj – ikke en begrænsning, forklarer Palle Albertsen.

Teknologisk innovation og fremtidssikring

Som en del af virksomhedens fremtidssikrede strategi har H. Daugaard investeret i Mercedes-Benz lastbiler med Megawatt-ladning, som vil gøre det muligt at oplade til 400 km kørsel på under en halv time, når den nødvendige ladeinfrastruktur er på plads i løbet af de kommende et til halvandet år.

Investeringen understøtter ikke kun den nuværende elektrificering af flåden, men sikrer også, at H. Daugaard er klar til at udnytte de teknologiske fremskridt, når de bliver tilgængelige.

Langsigtet strategi og samarbejde

Elektrificeringen er en integreret del af H. Daugaards overordnede bæredygtighedsstrategi, hvor ambitionen er løbende at erstatte dele af flåden med eldrevne alternativer i takt med teknologiens udvikling.

- Vi ser en stor værdi i at indgå partnerskaber med både producenter, energiselskaber og teknologileverandører, der kan bringe både os og branchen videre. Fremtiden for transport kræver, at vi tænker i helheder og samarbejder på tværs af sektorer, siger Palle Albertsen.

-hawin

 

 

 

5/8 2025
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over