Hidtil mest grønne asfalt

Hidtil mest grønne asfalt

Vejanlæg i Kolding: asfaltbærelag fossilfrit produceret med stor andel af genanvendte stenmaterialer og bindemiddel, delvist baseret på bio-olie fra planter

Af Kim Sejr, journalist

En adgangsvej til Marina Syd i Kolding er blevet asfalteret med en nyudviklet belægning fra PEAB Asfalt A/S med en hidtil uset grad af bæredygtighed. '

Hvis den kan klare testenmed tung trafik er der store perspektiver når det gælder om CO2-venlig asfaltering.

-Den traditionelle asfalt består af et bærelag med nye stenmaterialer og bindemiddel baseret på fossil olie fra undergrunden. Her er CO2-aftrykket ca. 50 kg/ton.

Den moderne, som anvendes mange steder i dag består af et bærelag med en stor andel af genbrugsasfalt og bindemiddel baseret på fossil olie fra undergrunden. Her er CO2-aftrykket lavere, ca. 40 kg/ton.

Fremtidens asfalt er så den, der nu bliver afprøvet på Marina Syd, nemlig et bærelag fossilfrit produceret med stor andel af genanvendte stenmaterialer og bindemiddel delvist baseret på bio-olie fra planter. Her er CO2-aftrykket meget lavere, ca. 7 kg/ton, forklarer Lotte Regel Josephsen, der er laboratoriechef og bæredygtighedsansvarlig hos PEAB Asfalt A/S.

Flagskib for bæredygtighed
Kolding Kommune har indgået en aftale med firmaet Peab Asfalt om test af en ny og mere bæredygtig asfalt på adgangsvejen.

Den er i første omgang vil være reserveret tung trafik til marinapladsen og det nye slæbested, der blev etableret for et år siden. Senere bliver den nye vej hovedindgangen til Kolding Lystbådehavn og et kommende Marina City og vandsportscenter.

-Marina City skal være et flagskib inden for bæredygtighed. Projektet er præcertificeret med guld efter den internationale bæredygtighedsstandard DGNB. Det indebærer, at vi konstant skal forsøge at finde de mest bæredygtige måder at gøre tingene på, siger Bjarne Tang Lauridsen, projektchef Marina City, Kolding Kommune.

Asfalt med nul-udledning
Knap 90 pct. af bærelaget består således af genbrugsmaterialer i form af affræset asfalt og genbrugte jernbaneskærver samt bio-olie udvundet af rester fra plantemateriale.

De eneste ikke-genanvendte materialer er sand fra en lokal grusgrav (8 pct.) og bindemidlet bitumen (3 pct.). Desuden er asfalten produceret med ren fornybar energi i form af certificeret biogas og strøm fra sol og vind.

-Vi er meget glade for interessen fra Kolding Kommune og for muligheden for at teste det, som vi tror og håber, bliver fremtidens asfalt inden for en overskuelig årrække.

Al vores forskning og udvikling – også på nordisk plan – retter sig imod asfalt med net-zero CO2-udledning. Med denne teststrækning har vi taget et meget stort skridt i den retning, siger Lotte Regel Josephsen, laboratoriechef og ansvarlig for bæredygtighed, Peab Asfalt.

kis@odsgard.dk

6/11 2025
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over