Kompensation for AMU er et vigtigt skridt

Kompensation for AMU er et vigtigt skridt

Erhvervsskolerne er glade for, at regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget, er blevet enige om en kompensation til AMU-systemet, hvor man holder hånden under voksen- og efteruddannelsesindsatsen

Havde politikerne ikke reageret i tide, kunne vi risikere at stå uden et offentligt udbud af voksen- og efteruddannelse i Danmark som konsekvens af coronakrisen. Lige så vigtigt giver aftalen om kompensation arbejdsro, når Danmark skal opkvalificere og omskole arbejdsstyrken i en usikker økonomi. Sådan ser man på sagen hos Danske Erhvervsskoler og Gymnasier.

- Den netop indgåede aftale om kompensation til AMU sikrer, at vi også efter coronakrisen har AMU-udbud over hele landet. Vi ved, at der historisk set kommer et rykind på efteruddannelserne under og efter økonomiske kriser. Derfor er det vigtigt, at vi har et stærkt AMU-udbud efter coronakrisen, der kan efterkomme virksomheders og medarbejderes behov for voksen- og efteruddannelse, udtaler Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne.

Hvordan Danmark kommer ud af krisen, er fuldstændigt afhængigt af en kvalificeret arbejdsstyrke. Det indebærer blandt andet, at virksomhederne skal kunne tilbyde sine medarbejdere et kompetenceløft, når det er nødvendigt, og at de ledige skal kunne omskole sig til nye funktioner.

- AMU-systemet tager udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov, og derfor er det vigtigt, at regeringen integrerer voksen- og efteruddannelse i den samlede nationale uddannelses- og beskæftigelsesindsats. Endnu mere vigtigt bliver det, når vi tænker på den digitale udvikling og den grønne omstilling, som Danmark skal igennem i de kommende år. Her er der behov for nye kompetencer, udtaler Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne.

Efteruddannelse og den grønne omstilling

Det er oplagt at se sammenhæng mellem den store økonomiske genopretning og den grønne omstilling af det danske samfund. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kan en grøn omstilling potentielt skabe flere end 30.000 midlertidige job om året frem mod 2030 og knap 17.000 permanente job årligt.

Her kan AMU bidrage med at styrke arbejdsstyrkens kompetencer i forhold til den grønne omstilling, samt den hurtige teknologiske udvikling, der følger med.

- AMU er klar til at udbyde kurser inden for den grønne omstilling. Når Danmark igen kommer op og køre i fuld fart, så kan den grønne omstilling skabe nye arbejdspladser, som dermed vil kræve nye kompetencer. I det henseende er det vigtigt, at vi har et geografisk bredt og fagligt velfunderet voksen- og efteruddannelsessystem, siger Lars Goldschmidt.

Det er AMU-systemet rolle at sikre, at nye kvalifikationer kan opnås gnidningsfrit, samt at allerede opnåede kvalifikationer på arbejdsmarkedet kan meriteres ind i uddannelserne.

Med et mangfoldigt og stadig mere fleksibelt katalog af efter- og videreuddannelse til faglærte og ufaglærte, må og skal Danmark holde hånden under uddannelserne og udviklingen skal fortsættes og udvides i fremtiden.

- På kort sigt er det helt nødvendigt at gøre noget alvorligt ved efteruddannelsesindsatsen over for de målgrupper, der ellers kan blive tabt på arbejdsmarkedet. Her er det oplagt at sætte mere skub i AMU. På lang sigt er det bydende nødvendigt med nye og målrettede kompetencer, der kan sikre Danmarks fremgang og grøn omstilling i de kommende år, fastslår Ole Heinager.

-hawin

6/5 2020
  • Internationalt samarbejde om alternative batterier

    Internationalt samarbejde om alternative batterier

    uddannelse ›Finsk-svenske Stora Enso vil kombinere sin viden om biomaterialer med kinesiske Shanshan Technology om udvikling af ligninbaseret hård kul til batterianoder
  • Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    uddannelse ›Flere end 400 unge deltog i Logistikkens Dag hos Lemvigh-Müller i Odense, hvor de fik mulighed for prøve kræfter med lager- og logistikbranchen
  • Fra stetoskop til søfragt

    Fra stetoskop til søfragt

    uddannelse ›Tidligere sygeplejerske skiftede kurs og har netop vundet prisen for bedste fagprøve inden for spedition og shipping. Samtidig er lærepladsen i Skagen hædret som Danmarks bedste inden for specialet
  • Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    uddannelse ›Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv
  •  Gule

    Gule "bøde-lapper" skruer (delvist) ned for støjhelvedet

    uddannelse ›Moderne biler tror ofte, de er bliver udsat for noget frygteligt, når motorerne på Molslinjens færger sender rystelser gennem vogndækket. Nu får sedler i vinduerne - i hvert fald nogle af - bilejerne til at slukke for alarmen
  • Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    uddannelse ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning
  • Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    uddannelse ›DTU-projekt om måling af bølger og havforhold får 4,5 millioner kr. fra Villum Fondens uddeling af midler til forskning på tværs af faggrænser
  • Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    uddannelse ›Danmarksmesterskaberne i 3D er en af de mange begivenheder, Nordeuropas største messe for fødevareindustrien byder på i næste uge. Danfoss stiller op med flere lærlinge