Mere el til lastbilerne

Mere el til lastbilerne

Norlys og Interroll, der producerer transportmateriel, åbner i begyndelsen af januar den første offentlige ladestander til ellastbiler i Storkøbenhavn

I begyndelsen af januar indvies den første offentlige ladestander til ellastbiler i Hovedstaden.

Ladestanderen, der har to udtag, er placeret på Hammerholmen 2 i Hvidovre og er kommet i stand via et unikt samarbejde mellem Norlys og logistik- og automationsspeciallisten Interroll, der ejer grunden.

Aftalen er nemlig kommet i hus i forbindelse med, at Norlys skulle levere et setup med fire almindelige ladestandere til virksomhedens medarbejdere, kunder og andre besøgende i elbil.

Norlys og Interroll deler begge en ambition om at bidrage til en bæredygtig omstilling, og da der undervejs i processen opstod en mulighed for at gøre mere, var der ikke kort fra tanke til beslutningen om at bygge en offentligt tilgængelig ladestander til elektriske lastbiler.

- Hos Norlys har vi et mål om at få etableret et ladenetværk til ellastbiler.

- Og vi har fra starten været bevidste om, at samarbejde med forskellige sektorer og brancher er helt afgørende for, at vi kan sikre det momentum, der skal til for at give vognmændene tilstrækkeligt med ro i maven i forhold til at skifte til en ellastbil.

- Derfor er vi også glade for, at Interroll har kunnet se potentialet og været villige til sammen med os at gå i front for udviklingen, siger Ellen Trolle fra Norlys.

Ambitioner på klimaets vegne
Interroll er ikke selv ejer nogen ellastbiler – heller ikke lastbiler, der kører på fossilt brændstof.

Det er derfor heller ikke en ladestander, som selskabet selv kommer til at få nogen fornøjelse af.

- Umiddelbart kan det jo virke kontraintuitivt, at vi melder os på banen og gerne vil lægge jord til en ladeplads for ellastbiler ved indgangen til Hovedstaden.

- Men vi er som koncern meget ambitiøse i forhold til at sænke vores egen klimapåvirkning og vil også gerne bidrage til at rykke samfundet i en grønnere retning, og derfor giver samarbejdet med Norlys rigtig god mening, siger Andreas Traberg, Managing Director i Interroll.

Der er gået godt et år fra idéen blev født og til Hovedstaden nu får den første offentlige ladestander til ellastbiler.

Det er ikke mindst takket være den gode dialog, der har været mellem de to selskaber, og samtidig har Hvidovre Kommune også været en god samarbejdspartner.

- Vi har en ambition om at gøre Avedøre Holme til Danmarks grønneste erhvervsområde, hvor det er nemt for virksomheder at vælge de grønne løsninger.

- Derfor er vi glade for at kunne hjælpe samarbejdet mellem Norlys og Interroll på vej, siger Anders Wolf Andresen (SF), borgmester i Hvidovre Kommune.

-hawin

8/1 2025
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over