Mere fart og større sikkerhed på ptX-udviklingen Guidelinen indeholder anvisninger til at risikovurdere teknologien, eksempler på HSE-planer og en indføring i, hvordan man kan arbejde med sikkerhedsledelse.

Mere fart og større sikkerhed på ptX-udviklingen

Power-to-X-branchen har fået en online guideline, der lægger grunden for en hurtig og sikker implementering af den grønne teknologi

Et nyt opslagsværk fra DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut og Force Technology giver overblik over relevante standarder og nødvendige godkendelser sammen med en opskrift på det nødvendige sikkerhedsarbejde.

Ifølge parterne er vejen til succes med power-to-X nemlig brolagt med tøvende myndigheder, lokal modstand og en manglende sikkerhedskultur.

Derfor udgiver de aktører en ny online guideline med titlen ”Safe and faster power-to-X”, som kan hjælpe med at rydde nogle af forhindringerne af vejen.

Som titlen siger, skal guidelinen fungere som et opslagsværk til power-to-X-industrien, myndighederne og samfundet, så omstillingen til den grønne teknologi både kan ske hurtigere og mere sikkert.

Accelererer implementeringen af power-to-X
-
Virksomhederne kan allerede på idestadiet slå op i guidelinen og se, hvilke standarder de skal følge, hvilke godkendelser der er brug for, og hvilket sikkerhedsmæssigt forarbejde et givent projekt kræver.

- Dermed kan guidelinen hjælpe til at accelerere processen med at projektere, opføre og drive power-to-X-anlæg, siger Jesper Sjørvad, der er principal consultant, landbased power-to-X i DBI.

Rian Holdstock, der er Project Manager i FORCE Technology supplerer:

- Power-to-X befinder sig i den tidlige fase, hvor der endnu ikke findes fuldt dækkende standarder, procedurer eller lovgivning.

- Det betyder, at myndighederne tøver, for er der nu dokumentation nok til en godkendelse? Investorerne tøver, for hvor god er business casen egentlig? Og borgerne tøver, for er det sikkert at have et brintanlæg i baghaven?

- Og midt i den tøven står virksomhederne, som egentlig er godt i gang med power-to-X, men ikke kan udnytte det fulde potentiale, fordi fundamentet mangler.

- Guiden er en af de første sten i det fundament, siger Rian Holdstock, der er Project Manager i FORCE Technology.

For at lette arbejdet med at gøre power-to-X så sikker som mulig, indeholder guidelinen både opskrifter på, hvordan man risikovurderer teknologien, eksempler på HSE-planer (Health, Safety and Environment) og en indføring i, hvordan man kan arbejde med sikkerhedsledelse.

Opbygger sikkerhedskultur på rekordtid
-
At følge standarder er ikke det samme som, at noget nødvendigvis er sikkert. Over halvdelen af alle ulykker i brintbranchen skyldes menneskelige fejl, og den slags kan man ikke styre med standarder.

- Vi prøver at fylde hullerne mellem standarder og godkendelser ud ved også at fokusere på sikkerhed, for en sikkerhedskultur kan ikke umiddelbart overtages fra andre industrier – den skal bygges op, siger Jesper Sjørvad.

Da power-to-X-branchen stadig træder sine barnesko, har den ikke en lang tradition med sikkerhedskultur at trække på.

Olie- og gasindustrien brugte 30 år på at bygge en sikker arbejdskultur, og offshore vind-branchen er efter 15-20 år nået langt men stadig ikke helt i mål.

Håbet er, at guidelinen kan bidrage til at skabe et fundament, så sikkerhedskulturen på tværs af power-to-X-aktørerne kan være acceptabel om blot 5-10 år.

”Safe and faster power-to-X” adskiller sig fra andre tekniske dokumenter ved også at inddrage et socialt aspekt.

Mange PtX-projekter bliver stoppet eller forsinket af modstand fra naboer og lokalmiljø, og derfor indeholder guidelinen også gode ti gode råd til, hvordan man sikrer lokal forankring, opbakning og ejerskab.

Guidelinen lanceres på en intuitiv onlineplatform med flere forskellige indgangsvinkler.

Den henvender sig bredt til power-to-X-miljøet, så både producenter af grønne brændsler, service- og supply-virksomheder, kommunale godkendelsesmyndigheder og de relevante statslige styrelser kan få glæde af den samlede viden.

Der er også mulighed for, at brugerne kan kommentere på de enkelte afsnit, så guidelinen bliver et levende dokument, hvor branchen kan kommentere og foreslå ændringer.

-hawin

10/9 2024
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over