Minirobotter rykker ind i industrien

Minirobotter rykker ind i industrien

Robotintegratoren Robot Nordic oplever stor efterspørgsel på små håndteringsrobotter, som kan løse simple opgaver i industrien. Salget er vækstet med 200 % i 2021, og senest har Coloplast investeret i tre robotter til sin testproduktion

Hvad der begyndte som et kodningslegetøj for lærlinge og praktikanter, er blevet en gedigen salgssucces for robotintegratoren Robot Nordic.

Den odenseanske virksomhed oplever således stor efterspørgsel fra industrien på en særlig type robotter, som Robot Nordic importerer fra Kina, hvor robotterne - kaldet Dobot - anvendes i stor stil af blandt andre elektronikgiganten Huawei.

-Vi har haft agenturet i en tre års tid, men det er virkelig eksploderet på det seneste, og jeg bruger stort set al min arbejdstid på Dobot, lyder det fra Sune McDonald Bertelsen, Sales Manager hos Robot Nordic.

 Sune McDonald Bertelsen, Sales Manager hos Robot Nordic

-Alene i 2021 er salget vækstet med 200 procent i forhold til 2020, tilføjer han.

Coloplast har købt tre robotter
Med en pris på typisk under 20.000 kroner kan man som virksomhed købe 10-20 Dobot til prisen af en traditionel kollaborativ robot og anvende dem til helt simple håndteringsopgaver i testproduktioner - eller som undervisningsrobotter i forbindelse med oplæring af medarbejdere.

Dén businesscase er der flere og flere industrivirksomheder, der får øjnene op for, fortæller Sune McDonald Bertelsen. Senest har Coloplast investeret i tre dobots til sin testproduktion. Hos Coloplast skal robotterne bruges til at automatisere nogle helt simple, manuelle processer, som det ellers normalt ikke ville kunne betale sig at automatisere.

Et helt nyt marked
Kærlighedsaffæren med de små Dobot-robotter blev indledt, da Robot Nordic for nogle år siden stod og manglede en robot, som virksomhedens lærlinge og praktikanter kunne bruge til at øve sig på kodning. Det var her, at Robot Nordic hurtigt indså potentialet i de små robotter - ikke kun til undervisningsbrug, men også til brug direkte i industrielle miljøer.

-Vi ser et helt nyt marked for løsninger, som det ikke ville kunne betale sig at automatisere med en traditionel industrirobot. Kort sagt kan man bruge de her robotter de steder, hvor man i dag har en person til at stå og trykke på en knap eller flytte et emne fra A til B, forklarer Sune McDonald Bertelsen.

Billigere adgangsbillet
Robot Nordic forhandler pt fire forskellige modeller fra Dobot, som ligger i et prisleje fra 6.500-35.000 kroner - vil man have en robot til industriel brug, starter prisen ved de 15.000 kroner, vurderer Sune McDonald Bertelsen.

For de penge får man naturligvis ikke en fuldtonet industrirobot. Dobots har en løfteevne på mellem 750 gram og 1,5 kilo, og der er tale om robotarme med fire akser, hvor de dyrere kollaborative robotter er med seks akser.

-På trods af den lave indgangspris er robotterne faktisk ganske robuste. Vi har f.eks. en del Dobot Magician stående på en teknisk skole i Aarhus, hvor de har haft dem i ca. 4 år, og de fungerer upåklageligt, siger Sune McDonald Bertelsen.

Ud over Coloplast har også flere elektronikproducenter investeret i én eller flere Dobot-robotter, oplyser Robot Nordic.

Om Dobot
Robot Nordic forhandler primært fire modeller Dobot: Dobot Magician Lite, Dobot magician, Dobot MG400 og Dobot M1.

Prisen per robot ligger på 6.500-35.000 kroner. De mindste modeller er udelukkende til undervisningsbrug. Til undervisningsmodellerne er alt udstyr inklusiv i prisen, hvorimod man til industrimodellerne køber det, man har behov for.

Løfteevne: 250 gram til 1,5 kg.
Rækkevidde: Fra 340 mm til 440 mm.
Præcision: Fra 0,2 mm til 0,02 mm.

-lipe

22/11 2021
  • Danfoss investerer i fremtidens intralogistik

    Danfoss investerer i fremtidens intralogistik

    truck ›Toyota Automated Logistics er valgt som hovedentreprenør for den omfattende opgradering af logistiksystemet i Danfoss’ centrale distributionscenter i Rødekro i Danmark
  • LogiMAT markerer 25 år med intralogistik

    LogiMAT markerer 25 år med intralogistik

    truck ›LogiMAT i Stuttgart har på 25 år udviklet sig fra en regional fagmesse til en af verdens førende internationale mødepladser for intralogistik. Udviklingen afspejler samtidig en branche, der har gennemgået markante teknologiske forandringer
  • Øger kapaciteten på lageret

    Øger kapaciteten på lageret

    truck ›Jungheinrich og Automha indgår strategisk partnerskab om gradvis automatisering af eksisterende lagre og maksimering af deres kapacitet via øget palletæthed
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion