Nemmere CSRD-rapportering med ny løsningSteen Hansen, Country Manager DKV Mobility Skandinavien.

Nemmere CSRD-rapportering med ny løsning

Platformen indenfor internationale mobilitetstjenester, DKV Mobility introducerer en ny løsning, der gør det muligt for virksomheder at analysere og dokumentere emissioner fra deres køretøjsflåder i overensstemmelse med EU-reguleringer

EU-reguleringer kræver allerede i dag, at store virksomheder måler og rapporterer CO2-emissioner som en del af deres årlige rapportering.

I de kommende år vil dette krav dog påvirke et stigende antal virksomheder, som også vil blive forpligtet til at rapportere om miljøpåvirkningen af deres forretningsaktiviteter, herunder en detaljeret vurdering af deres CO2e-aftryk.

Det påvirker transportindustrien både direkte og indirekte, da store fragtselskaber og virksomheder, der driver køretøjsflåder, nu skal dokumentere deres emissioner årligt i overensstemmelse med de nye Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) krav.

Mindre transportører og flådeoperatører kan også blive påvirket af kravene. Det er særligt relevant ved samarbejde med store virksomheder, som er forpligtet til at måle og rapportere CO2-emissioner fra hele deres forsyningskæde.

Derfor kan evnen til at rapportere CO2-emissioner i overensstemmelse med EU-regulering både blive en nødvendighed og en konkurrencefordel.

Det skriver DKV Mobility i en pressemeddelelse, hvori de omtaler DKV Mobility Carbon Monitor, som er en ny løsning, der tilbyder en forenklet og automatiseret rapportering af CO2-emissioner for flådekøretøjer.

Præcis og gennemsigtig rapportering af emissioner
DKV Mobility Carbon Monitor tilbyder en årlig rapport af CO2-emissioner, som, ifølge leverandøren, giver et detaljeret overblik over flådeemissioner samt en metodebeskrivelse, der beskriver underliggende data og beregningslogik.

Pressematerialet fortæller videre at både store og små transportører kan bruge CO2-emissionsrapporten til at opfylde deres rapporteringsforpligtelser og optimere deres revisionsprocesser.

Eksempelvis hedder det, at DKV Mobility-platformen sikrer, at CO2-emissioner beregnes og vises – uanset brændstof- eller elektricitetstype. Og at Emissioner fra hver tankning eller opladning beregnes automatisk.

Det gøres også på land-for-land basis, som kan være særligt relevant for virksomheder, der opererer på tværs af grænser, hvor variationen i CO2-emissioner mellem ellers ens drivmidler kan være betydelige.

DKV Mobility Carbon Monitor sikrer, at emissioner registreres gennem hele brændstoffets livscyklus, i overensstemmelse med EU-krav – fra energiproduktion til forbrug i køretøjer (well-to-wheel).

- Uanset om en virksomhed er stor, mellemstor eller lille, oplever vores kunder stigende krav til bæredygtighedsrapportering. Dette er en udfordring særligt for små og mellemstore transportører, der måske ikke har den nødvendige viden eller de administrative ressourcer til at rapportere deres flådeemissioner på en ensartet måde.

- Det kan få en direkte indvirkning på deres forretning, hvis de ikke kan levere emissionsrapporter, når de arbejder med store virksomheder, der kræver rapportering af emissioner fra hele deres forsyningskæde.

- Transportører, der kan levere automatiserede og præcise data om deres emissioner, har en konkurrencefordel på markedet – både nu og i de kommende år.

- Med DKV Mobility Carbon Monitor tilbyder vi vores kunder et praktisk værktøj til at dokumentere og rapportere deres flådeemissioner, siger Steen Hansen, Country Manager DKV Mobility Skandinavien.

Ud over den årlige CO2-emissionsrapport giver DKV Mobility Carbon Monitor flåde- og bæredygtighedsansvarlige mulighed for at få adgang til og eksportere detaljerede oplysninger om CO2emissionerne for hver tankning eller opladning.

-hawin

 

Nye krav til bæredygtighedsrapportering i EU
EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) trådte i kraft den 5. januar 2023 og erstattede det tidligere Non-Financial Reporting Directive (NFRD), hvilket udvider kravene til virksomheders bæredygtighedsrapportering. Målet med CSRD er at øge ansvarligheden hos europæiske virksomheder med hensyn til bæredygtighedsaspekter og at indføre rapporteringsstandarder på EU-niveau.

 

20/3 2025
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over