Ny postlov har åbnet for brevlevering alle årets dage

Ny postlov har åbnet for brevlevering alle årets dage

For et år siden skabte en ny lov fri konkurrence på brevmarkedet, og danskerne har omfavnet muligheden for levering alle årets dage. Ifølge ekspert drives brevtrenden af unge som en reaktion på digital overmætning

Danskerne har fået nye muligheder for at sende breve efter en ny postlov, der trådte i kraft i januar 2024, har åbnet markedet for fri konkurrence mellem postaktører.

Dao har spillet en central rolle ved at indføre muligheden for at sende breve fra hjemmet eller pakkeshoppen, og modtage breve alle årets 365 dage – noget, der ikke tidligere var muligt.

Det har danskerne hurtigt omfavnet, hvilket har ført til en fordobling i daos brevmængde i 2024.

– Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, og for den moderne forbruger er en fleksibel og hurtig service helt essentielt for at kunne opretholde interessen i det fysiske brevmedie.

Generelt set falder brevmængden i landet otte til ti procent hvert år, men der er stadig behov for, at breve når frem – både officielle forsendelser og personlige hilsner, siger Lars Balsby, der er salgsdirektør hos dao.

Printmagasiner: nærvær og fordybelse
Omkring 273.700 borgere er fritaget fra Digital Post, viser Digitaliseringsstyrelsens opgørelse for tredje kvartal af 2024. Det svarer rundt regnet til fem procent af befolkningen over 15 år.

Samtidig oplyser Trafikstyrelsen, at brevmængden i Danmark nåede 170 millioner i 2022. Trend- og livsstilsekspert Mads Arlien-Søborg fortæller:

- Mange ældre benytter naturligt ikke Digital Post, men det er værd at bemærke, at den analoge trend i høj grad drives frem af yngre generationer.

- Unge søger et modspil til den digitale overmætning, hvor handlinger som at sende et håndskrevet brev eller fordybe sig i et printmagasin bliver bevidste valg. Det handler om nærvær og fordybelse i en ellers hektisk og skærmdrevet hverdag, siger Mads Arlien-Søborg.

Lars Balsby tilføjer:

- Flere danske initiativtagere arbejder på at opretholde ikke mindst de unges interesse for det fysiske skriftmedie.

- Vi støtter for eksempel nogle arrangementer hos Det Kongelige Bibliotek, hvor flere hundrede år gamle breve fra berømtheder som H.C. Andersen dramatiseres og mindes.

Brevet er ikke ved at uddø
En undersøgelse af virksomhedsforsendelser, udført af analyseorganisationen WARC og Royal Mail Marketreach i 2023, bekræfter en fortsat interesse for brevmediet.

- Over 80 procent af post i konvolutter bliver åbnet. Til sammenligning er den gennemsnitlige åbningsrate for e-mails på tværs af alle brancher kun 21 procent ifølge en rapport fra dataleverandøren Campaign Monitors.

Lars Balsby fortæller:

– Jeg bliver ofte spurgt, om brevformen er ved at uddø. Det er ikke tilfældet. Selvom digitaliseringen reducerer brevmængden, er breve stadig relevante – for eksempel til dankort, sygesikringskort og bryllupsinvitationer.

- For blinde og svagtseende kan de være uundværlige, og vi leverer op mod 600.000 blindeforsendelser om året. Vi har ingen planer om at skrue ned for ambitionerne for vores brevservice de kommende år.

-hawin

10/1 2025
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over