Nye truckbrands i sortimentetMichael Laursen, direktør i ProTruck.

Nye truckbrands i sortimentet

ProTruck ændrer sin produktportefølje, hilser tre nye brands velkommen og stopper samtidig som importør og forhandler af Hysters brede truckprogram

Siden ProTrucks etablering i 2012 har virksomheden, med direktør Michael Laursen i spidsen, været eneimportør- og forhandler af det amerikanske brand Hyster i Danmark og i en periode også i Norge. Det er slut nu, hvor Heli, Cat Lift Trucks og Kalmar er de nye brands i ProTrucks sortiment.

- Vi har været utroligt glade for vores samarbejde med Hyster og brandet har været en vigtig del af vores vækstrejse. Det er derfor med stor taknemmelighed og respekt, at vi i ProTruck siger tak for det gode samarbejde, vi har haft gennem de sidste 10 år, siger direktør Michael Laursen.

Med omstruktureringen satser ProTruck på at virksomhedens truckløsninger og services bliver attraktive for et langt bredere kundesegment end tidligere.

- Vi har arbejdet hårdt og målrettet for nye strategiske satsninger, der sætter ProTruck på landkortet som en endnu større og stærkere spiller. Vi kommer til at repræsentere nogle brands og et produktsortiment, der er helt unikt, siger Michael Laursen.

Premium og fornuftige priser
Det kinesiske brand Helis gaffeltruck bliver målrettet de mindre krævende kunder og applikationer, hvor prisen spiller en afgørende rolle.

Sortimentet strækker sig fra warehouse-produkter og mindre el-, gas- og dieseltruck. Ifølge ProTruck er Heli med 60 års erfaring, garant for pålidelige og solide maskiner til rigtig fornuftige priser.

I premium-segmentet bliver ProTruck eneimportør og forhandler af Cat Lift Trucks, som er produkter til krævende kunder og intensive opgaver fra 1,4 – 10 tons kapacitet. Brandet indgår i den multinationale Mitsubishi-Logisnext koncern og produkterne bliver produceret på fabrikker i Finland, Sverige og Spanien.

Her er der fokus på nordiske markedskrav, som bl.a. omhandler innovative teknologiske løsninger kombineret med kvalitet og sikkerhed. 

ProTrucks Kalmarunion
Derudover har ProTrucks direktør, Michael Laursen, netop underskrevet en eksklusiv importøraftale, der sikrer ProTruck eneimport og forhandling af Kalmar-produkter og services i hele Danmark.

Ifølge Michael Laursen kommer ProTruck i endnu højere grad til at kunne levere produkter i både den højere og lavere prisklasse uden at gå på kompromis med kvalitet og den teknologiske udvikling.

Produktporteføljen kommer til at strække sig fra 1 ton til de helt store heavy-duty maskiner med kapacitet op til 150 ton. Det betyder endvidere, at virksomheden får vokseværk på de to matrikler i Odder og Ringsted – både hvad angår ansatte og fysiske rammer.

- Vi starter på et helt nyt kapitel i ProTruck’s historie, som vi glæder os til at dele med vores kunder og samarbejdspartnere, siger Michael Laursen.

-hawin

 

10/10 2022
  • Danfoss investerer i fremtidens intralogistik

    Danfoss investerer i fremtidens intralogistik

    truck ›Toyota Automated Logistics er valgt som hovedentreprenør for den omfattende opgradering af logistiksystemet i Danfoss’ centrale distributionscenter i Rødekro i Danmark
  • LogiMAT markerer 25 år med intralogistik

    LogiMAT markerer 25 år med intralogistik

    truck ›LogiMAT i Stuttgart har på 25 år udviklet sig fra en regional fagmesse til en af verdens førende internationale mødepladser for intralogistik. Udviklingen afspejler samtidig en branche, der har gennemgået markante teknologiske forandringer
  • Øger kapaciteten på lageret

    Øger kapaciteten på lageret

    truck ›Jungheinrich og Automha indgår strategisk partnerskab om gradvis automatisering af eksisterende lagre og maksimering af deres kapacitet via øget palletæthed
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion