Ordentlige maskiner tiltrækker dygtige maskinførere og giver attraktive opgaver03. Komatsu PC240LC-11 gravemaskine er uundværlig hos Thomas Nørgård ApS, og den bliver blandt andet brugt til at grave rør ned med.

Ordentlige maskiner tiltrækker dygtige maskinførere og giver attraktive opgaver

Entreprenør og kloakmester Thomas Nørgård har investeret i fire helt nye maskiner fra Komatsu og Manitou. Fællesnævneren er stabilitet og pålidelighed, og så giver de samtidig god komfort for maskinførerne

En Komatsu D65PXi-18 dozer, en Komatsu PC240LC-11 gravemaskine, en Komatsu PC16R-3HS minigraver og en Manitou MT625H teleskoplæsser.

Det er en del af den maskinpark, som entreprenør og kloakmester-virksomheden Thomas Nørgård i Viborg har udvidet med.

Virksomheden har 18 år på cv’et med indehaver Thomas Nørgård i front. I de første år havde han otte-ti ansatte, og i dag er det tal vokset til 60.

Over årene er mængden af projekter steget, og det har betydet en udvidelse af maskiner, så virksomheden kan være så attraktiv som mulig i forbindelse med projekter og medarbejdere.

Som et naturligt led i udviklingen blev Tobias Fogh ansat som administrerende direktør i december 2023.

- Vi vil gerne lave endnu mere af det, vi er gode til – nemlig kloakarbejde som spuling og tv-inspektion samt jord- og betonarbejde.

- I den forbindelse er det rigtig vigtigt, at vores maskinførere har noget ordentligt grej at køre i, siger Tobias Fogh.

Når valget er faldet på maskiner fra Komatsu og Manitou handler det om pålideligheden, stabiliteten og kvaliteten.

Tobias Fogh blev ansat som direktør i december 2023 og skal blandt andet være med til at sikre udviklingen i Thomas Nørgård ApS.

Nedetid på maskiner er også lig med spildte penge, og derfor er det vigtigt, at maskinerne fungerer optimalt, hvilket er tilfældet med de fire maskiner leveret af Scantruck.

Et lavt brændstofforbrug
Komatsu-dozeren har intelligent maskinstyring, som gør, at maskinføreren kan arbejde med større præcision, da han for eksempel ved helt nøjagtigt, hvor meget eller hvor lidt materiale, han mangler at køre på.

Dozeren bliver rigtig ofte brugt til byggemodningsopgaver, ligesom Thomas Nørgård ApS også ind imellem lejer den ud med fører til projekter.

- Vi kan helt sikkert mærke den intelligente maskinstyring på præcision og effektivitet, og så sparer det vores maskinfører for tid.

- At den så ovenikøbet både er støj- og vibrationsreducerende er et stort plus og giver vores maskinfører et meget bedre arbejdsmiljø, siger Tobias Fogh.

Kasper Vissing, produktchef Komatsu hos Scantruck, fortæller, at et andet positivt element ved Komatsu-dozeren er brændstofforbruget. En dozer bruger nemlig generelt meget brændstof.

- Vi kan virkelig mærke reduceringen på vores økonomi. Og når vi mindsker brændstofforbruget, mindsker det også CO2-aftrykket, hvilket er positivt, siger Tobias Fogh.

Virksomhedens Komatsu-gravemaskine er også uundværlig i det daglige arbejde. Den bliver blandt andet brugt til at grave rør ned med. Præcis som med dozeren har den også et særdeles fornuftigt brændstofforbrug, og så har den stor præcision i hydraulikken.

- Når vi har det bedste udstyr, får vi også de dygtigste maskinførere, og vores er virkelig både dygtige og erfarne. Det er vigtigt for os, at vores maskiner kan levere, og det oplever vi i den grad med Komatsu og Manitou, mener Tobias Fogh.

Special arm sikrer større dybde
Til maskinparken hører også minigraveren fra Komatsu. Thomas Nørgård har fået bygget en special udskyder-arm på maskinen, som gør, at maskinføreren kan komme endnu dybere.

- Hvis vi for eksempel bruger den til et rørbrud, er det vigtigt, at vi hurtigt og nemt kan komme ned til røret og få bruddet stoppet. Hvis ikke maskinen kan nå derned, skal vi grave med håndkraft, og det er ikke hensigtsmæssigt.

- Samtidig er minigraveren en lille og kompakt maskine, som vi nemt kan have med i vores lastbil, så vores fører slipper for at have trailer med.

Komatsu D65PXi-18 dozeren er med ude på rigtig mange opgaver for Thomas Nørgård ApS.

Når snakken falder på virksomhedens teleskoplæsser, er budskabet meget klart. Thomas Nørgård bruger den primær til at flytte rundt på materialer på byggepladser og på virksomhedens lager.

Ligesom den muligvis bliver brugt til snerydning, hvis den hvide nedbør falder fra himlen.  

- En teleskoplæsser er synonym med en Manitou. Ingen tvivl om, at der er stor kvalitet forbundet hermed. Den er bare rigtig godt skruet sammen og er af højere kvalitet end andre teleskoplæssere, og samtidig har den en god rækkevidde, siger Tobias Fogh. 

Service og hurtig hjælp er afgørende, hvis Thomas Nørgård mod forventning støder på udfordringer med maskinerne.

- Det er yderst sjældent, vi har problemer med vores maskiner. Hvis uheldet er ude, får vi god og hurtig hjælp fra Scantruck, som i øvrigt har et hold af hamrende dygtige maskinstyringsfolk, som vi kan spørge til råds, hvis vi har behov for det. Vi er meget tilfredse, understreger Tobias Fogh.

-hawin

Om Thomas Nørgård ApS

  • Thomas Nørgård ApS blev stiftet af Thomas Nørgård i 2006
  • De første mange år havde virksomheden 8-10 medarbejdere
  • I 2012 tog det fart, og flere ansatte kom med på holdet
  • I 2019 købte medarbejder Steffen Frank Birkemose Christensen sig ind i Thomas Nørgård ApS
  • Økonomi og bogholderi står Thomas Nørgårds hustru for
  • Den 1. december 2023 blev Tobias Fogh ansat som CEO med det overordnede ansvar for drift og udvikling
16/12 2024
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over