Smart Retur vil erobre Danmark med plastpaller

Smart Retur vil erobre Danmark med plastpaller

Aktøren på området for returlogistik, Smart Retur har indgået et nyt partnerskab med Rema Distribution. Målet er at lukke aftaler på plastpaller med 75 procent af grossisterne i dagligvarehandlen i Danmark i løbet af i år

Den skandinaviske emballagevirksomhed Smart Retur, der specialiserer sig i optimal og miljørigtig pallelogistik, har siden opstarten i 2001 opbygget en markedslederposition i både Danmark, Norge og Sverige.

Som led i virksomhedens ekspansionsplaner går man nu målrettet efter at vinde det danske marked for returlogistik med en ny lastbærer i plast.

Første led i vækstplanerne er allerede effektueret. Smart Retur har netop underskrevet en koncernaftale med dagligvarekoncernen Rema Distribution.

Aftalen betyder, at 50.000 plastpaller i de kommende måneder bliver rullet ud til Rema 1000-butikker over hele Danmark. De skal cirkulere mellem lager og de knap 400 butikker, kæden har i landet.

- Der er ingen tvivl om, at aftalen med Rema Distribution er et vigtigt skridt i vores planer for det danske marked. De er en moderne virksomhed, der kigger ind i udvikling og bæredygtighed.

- Det er yderst spændende, når sådan en aktør ser ideer og synergier forbundet med vores kernekompetence, siger Henrik Skøtt, administrerende direktør i Smart Retur Danmark.

Betydelig CO2-effekt
Smart Retur har gennem en lang årrække god erfaring med plastpaller i Norge og Sverige, hvor Norsk Lastbærer Pool (NLP) og Svensks Retursystem (SRS) håndterer returlogistiksystemet med plastpaller.

Et tæt samarbejde med især NLP har givet Smart Retur mulighed for at samle vigtige erfaringer.

Udover længere holdbarhed, har det vist sig, at der er flere lavpraktiske fordele ved plastpaller.

Pallerne er lettere at håndtere, da de vejer 10 kilo mindre end træpaller, og plastpallerne er altid ens uden søm og skidt, hvilket gør dem optimale til automatiserede anlæg.

- Træpallen har fungeret i 35 år, men plastpallen har nogle helt åbenlyse fordele. Blandt andet har de en levetid på 18 år, mens en træpalle lever et års tid.

- Det er jo en væsentlig forskel, der virkelig kan mærkes på CO2-aftrykket. Og når vi kigger så meget på, hvordan vi emballerer varer, er det helt naturligt også at kigge på leveringen, siger Henrik Skøtt.

Pallernes lange holdbarhed og gode egenskaber til automatiserede anlæg er hovedårsagerne bag Rema Distributions valg af Smart Returs løsninger.

- Vi ser altid på, hvor vi kan tage de rigtige valg i forhold til den agenda, vi gerne vil omkring den grønne omstilling. Med plastpallerne kan vi reducere vores CO2-udledning på et overset område, og derfor er det for os et helt naturligt valg.

- Vi håber, løsningen finder opbakning i resten af branchen, da plastpaller simpelthen er en bedre løsning end træpaller for både klima og drift, siger Nicolaj Boysen, Logistikdirektør hos Rema 1000 Danmark.

Plastpaller skal cirkulere i hele Skandinavien
Smart Retur går efter at indgå aftale på plastpaller med 75 procent af de store grossister på markedet i løbet af året.

Herefter vil producenterne forventeligt følge med og skifte over til plastpallerne. Dermed vil pallerne indgå i et stort cirkulært system på linje med det, der allerede eksisterer i Norge og Sverige gennem NLP og SRS.

- Når Finland og Danmark kommer helt på linje med de cirkulære systemer i Norge og Sverige, vil cirkulationen kunne foregå over grænserne i hele Skandinavien i et tæt samarbejde med NLP og SRS.

- Når det er på plads, skal vi fortsætte ekspansionen videre ud i Europa, siger Henrik Skøtt.

-hawin

17/6 2024
  • Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    Vejhjælp overtager hollandsk dækvirksomhed

    transport ›Road Mobility Services fortsætter sin europæiske ekspansion inden for serviceydelser til erhvervskøretøjer med overtagelsen af dækservicevirksomhed i Rotterdam-området
  • Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    Verdis runder 100 elektriske renovationsbiler

    transport ›Virksomheden begyndte for godt syv år siden elektrificeringen med en ombygget dieselbil. Nu markerer Verdis milepælen med en særlig tak til lastbilsælgeren Ulrik Hansen, som nu går på pension
  • Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    Markant flere russiske fragtskibe toner rent flag

    transport ›Fra januar til september i år har 376 fragtskibe under russisk flag passeret Skagen. Danske Rederier er bekymrede for, at det faktisk kan vanskeliggøre indsatsen mod skyggeflåden, da myndighederne ikke dermed ikke kan borde skibene for at kontrollere last og sikkerhed
  • Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    Logistikkomponenter var blandt opgaverne ved DM i 3D print

    transport ›Opgaverne ved årets DM i 3D print på FoodTec i Herning lød bl.a. på at skabe en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd. Alexander. B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren efter tre intense konkurrencedage
  • Flere afgange og ny expresbusrute

    Flere afgange og ny expresbusrute

    transport ›Nu udrulles sidste fase af ændringerne i den kollektive trafik i Nordjylland
  • Dansk solenergi ruller ind i Polen

    Dansk solenergi ruller ind i Polen

    transport ›Stigende brændstofpriser og pres på indtjeningen får transportvirksomheder til at se mod solenergi. Nu vil danske Green Energy udbrede teknologien på det polske transportmarked
  • Opruster til årets julehandel

    Opruster til årets julehandel

    transport ›Bring udvider sit netværk, forbereder terminaler, chauffører og kundeservice på årets travleste periode, hvor pakkemængden kan blive op til tre gange så stor som normalt.
  • Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    Karina Lorentzen Dehnhardt afløser Signe Munk som transportminister

    transport ›SF'eren Signe Munk er sygemeldt med stress, og ønsker at udtræde af regeringen. Partifællen Karina Lorentzen Dehnhardt tager over