Østjyske borgmestre roser regeringen for E45-forslagTrængslen påvirker både ulykkestallene, miljøet, erhvervslivet og pendlernes dagligdag, mener Business Region Aarhus.

Østjyske borgmestre roser regeringen for E45-forslag

Business Region Aarhus har i to år arbejdet på at afhjælpe trængslen på den østjyske motorvej. Nu vil regeringen afsætte penge på finansloven til en udvidelse

Business Region Aarhus roser regeringen for initiativet til at få skabt farbarhed på en strækning, hvor trafikkaos og køer længe har hersket i Danmarks største vækstcenter uden for Hovedstadsområdet. Beslutningen om at udvide E45 fra Aarhus Syd til Skanderborg Syd vil gavne den danske samfundsøkonomi og gøre hverdagen lettere for et utal af østjyske borgere og virksomheder, mener borgmestrene.

- Vi har set frem til, at den brede enighed om udvidelse af E45 blev udmøntet i reelle tiltag, og kan kun rose regeringen for, at den nu indfrier sine løfter. Det er en sund investering, der vil komme hele Østjylland til gode, udtaler Jørgen Gaarde, formand for Business Region Aarhus og borgmester i Skanderborg.

Den nuværende trængsel på E45 er ikke samfundsøkonomisk holdbar, da den har store negative konsekvenser for Østjyllands, og dermed Danmarks, vækstpotentiale. Det er nemlig ikke kun de mange virksomheder, der bruger motorvejen til transport af varer, som bliver ramt af den øgede trængsel og de lange kødannelser. Det går også udover alle pendlerne og deres arbejdspladser.

Plan om udvidelse fra Randers til Vejle
Det er ikke kun på bundlinjen, at trængselsproblemerne på E45 udgør et stort samfundsmæssigt problem. Den høje trafikbelastning medvirker til en højere ulykkestæthed, og trængslen har klima- og miljømæssige konsekvenser, når tusindvis af biler holder i kø med motoren i tomgang. Derfor er regeringens beslutning om at prioritere E45 som et punkt i Finansloven både fornuftig og rettidig.

- Vi har svært ved at få armene ned over, at regeringen nu afsætter midler til udvidelse af strækningen mellem Aarhus Syd og Skanderborg Syd. Via tal fra Vejdirektoratet ved vi, at antallet af ulykker og harmonikasammenstød falder, når antallet af spor udvides fra to til tre i hver retning, siger Jørgen Gaarde, og fortsætter:

- Samtidig ved vi, at trængslen og de medfølgende gener for erhvervsliv og borgere stiger markant år for år på motorvejens øvrige strækninger. I tråd med Mobilitetskommissionens anbefalinger, bør der derfor vedtages en langsigtet plan for udvidelse af E45 fra Randers til Vejle. Denne del vil vi hurtigst muligt gå i dialog med regeringen om, med henblik på at få vedtaget en aftale.

Fakta om Business Region Aarhus
Business Region Aarhus består af Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Viborg og Aarhus Kommune.

29/8 2016
  • Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

    transport ›CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften
  • Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    Første strækning med netto nul CO2-asfalt

    transport ›Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandeve med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
  • Hold banen fri for træer

    Hold banen fri for træer

    transport ›Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer
  • NorDan skruer op for elektrificeret transport

    NorDan skruer op for elektrificeret transport

    transport ›NorDan Vinduer øger brugen af elektrificeret transport af sine vinduer og døre. I samarbejde med transport- og logistikvirksomheden Logistik Centralen forventer parterne at omkring 95 % af leverancerne bliver kørt med elektriske lastbiler fra medio 2027
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport