Tyske Heyco-Werk SÜD vælger Scape Technologies til automatiseringsprojekt

Tyske Heyco-Werk SÜD vælger Scape Technologies til automatiseringsprojekt

Scape Technologies har modtaget en ordre fra det tyske selskab Heyco-Werk SÜD i Tittling om levering af en Scape Bin-Picker løsning. Denne ordre ligger i halen af to andre større ordrer, som Scape har modtaget i dette kvartal

Heyco-Werk SÜD i Tittling er en del af HEYCO Gruppen, der er kendt som en kompetent udviklingspartner for modul- og systembranchen og anerkendt for prototypefremstilling.

Cirka 900 kvalificerede og dedikerede medarbejdere arbejder på produktionssteder i Tyskland, Irland, Tjekkiet og i USA, hvor der fremstilles højkvalitets og tekniske komponenter direkte bilindustrien og til billevarandørindustrien.

Heyco-Werk SÜD startede med at producere værktøj i 1961 og efterfølgende er denne produktion udvidet til at omfatte plastdele og metaldele til bilindustrien og billevarandørindustrien.  

Heyco-Werk SÜD har bestilt en komplet Scape Bin-Picker løsning til to robotter, der skal anvendes til plukning af vilkårligt orienterede delkomponenter fra kasser.

Scape løsningen præcisionsafleverer derefter emnerne  til de videre bearbejdnings- og montageprocesser, hvor den centrale værdiskabelse sker.

Bin-Picking bidrager til stabil og lønsom produktion
Stigende konkurrence forudsætter i højere grad, at man konstant og hurtigt er i stand til at omstille sine produktionsprocesser og bl.a. kan håndtere de mange forskellige emner, der indgår i bearbejdnings- og montageprocessen uden at produktionen forsinkes.

Det er man bevidst om hos Heyco, og det er blandt årsagerne til, at Heyco fokuserer på fleksibel automation med bin-picking, som skal sikre en større effektivitet i en del af værdikæden og samtidig begrænse ensidige nedslidende arbejdsprocesser hos produktionsmedarbejderne.

Scape Technologies har i mere end 16 år været førende inden for bin-picking, og Søren Bøving- Andersen oplever at bin-picking vinder frem i flere brancher, hvor virksomheder i stigende grad ønsker at anvende den modulbaserede fleksible SCAPE bin-picking teknologi, der hurtigt er tjent hjem.
 
I forbindelse med HEYCO ordren udtaler CEO Søren Bøving-Andersen:

- Det er den første ordre fra Heyco Gruppen, og denne ordre lægger sig lige i halen af to andre større ordrer, som vi har modtaget og omtalt i dette kvartal. Dels ordren fra Broen A/S i Assens, hvor vi udvider samarbejdet med yderligere to Scape Bin-Picker systemer der implementeres i løbet af 2022. Og dels ordren fra BWM (Bremer Werk für Montagesysteme) i Tyskland, om levering af en Scape Bin-Picker løsning til en tysk kunde, der producerer filter- og filtreringsløsninger til forskellige sektorer og kundesegmenter verden over.
 
Ordren fra Heyco-Werk SÜD forventes ikke at påvirke Scape Technologies’ tidligere udmeldte forventninger til 2021, da hovedleverancen gennemføres i 2022.

-hawin

 

10/12 2021
  • Danfoss investerer i fremtidens intralogistik

    Danfoss investerer i fremtidens intralogistik

    truck ›Toyota Automated Logistics er valgt som hovedentreprenør for den omfattende opgradering af logistiksystemet i Danfoss’ centrale distributionscenter i Rødekro i Danmark
  • LogiMAT markerer 25 år med intralogistik

    LogiMAT markerer 25 år med intralogistik

    truck ›LogiMAT i Stuttgart har på 25 år udviklet sig fra en regional fagmesse til en af verdens førende internationale mødepladser for intralogistik. Udviklingen afspejler samtidig en branche, der har gennemgået markante teknologiske forandringer
  • Øger kapaciteten på lageret

    Øger kapaciteten på lageret

    truck ›Jungheinrich og Automha indgår strategisk partnerskab om gradvis automatisering af eksisterende lagre og maksimering af deres kapacitet via øget palletæthed
  • Global AGV 2 løfter nu to tons

    Global AGV 2 løfter nu to tons

    truck ›Den danske producent af førerløse truck har, på opfordring fra sine kunder, udviklet en ny model, der kan give flere muskler til transport i produktions- og lagerhaller
  • Logistikken går som varmt brød

    Logistikken går som varmt brød

    truck ›Et nyt anlæg på det italienske bageri Baulis fabrik i Castel d’Azzano centraliserer og automatiserer palleteringen af bagværk. Uteco Contec og Interrolls løsninger sørger for at anlægget håndterer op til 2.000 kasser i timen
  • Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    Aalborg Portland udskifter diesel med el i tung cementlogistik

    truck ›Tre nye Linde X50 el-truck skal sikre høj oppetid, et bedre arbejdsmiljø og lavere omkostninger, når Aalborg Portland hver dag håndterer tunge paller med cement. N.C. Nielsen har leveret truckene med skræddersyede Lithium-ION batterier, og elektrificeringen er nu integreret i en del af produktionen hos Aalborg Portland, hvor dieseltruck i mange år har været det oplagte valg
  • DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    DAN Palletiser fejrer 50 år med over 1000 anlæg

    truck ›COO i den danske specialist i palletering, Michael Christensen ser lyst på fremtiden efter at virksomheden for ni år siden blev en del af Nordens største automationshus, BILA
  • Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    Combilift giver fremtidens teknikere et løft

    truck ›Den globale producent af materialehåndteringsudstyr, Combilift, har lanceret et nyt initiativ, der har til formål at tilskynde unge til at vælge en karriere inden for teknologi og produktion