Varmepumper skal lette klimabelastningen i den energitunge industri

Varmepumper skal lette klimabelastningen i den energitunge industri

Europæiske virksomheder, der producerer f.eks. asfalt og papir skal kunne skifte til varmepumper. Det mener EU, som bevilger 137 millioner kroner til et projekt, der skal lette overgangen fra fossil energi til grøn strøm

I projektet EEETHOS - Energy Efficiency and Electrification Technologies for Heat Flow Optimization in Process Industries – samarbejder 19 partnere fra ni europæiske lande. I fællesskab skal de udvikle og demonstrere varmepumpeteknologier, der kan reducere energiforbruget med op til 86 procent og reducere eller eliminere CO2-udledningen fra den såkaldte energitunge industri.

Det drejer sig om producenter af asfalt, stål, papir, tegl og mursten, hvor energiforbruget i dag for størstedelens vedkommende er baseret på fossile brændsler.

-EEETHOS er ikke bare et teknologiprojekt; det er en katalysator for en bredere transformation af den europæiske industri. Ved at gå forrest med gode eksempler og vise, hvad der praktisk skal til for at rykke på den grønne omstilling, baner vi vejen for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig industrisektor i Europa, siger direktør David Tveit, Teknologisk Institut.

Innovationschef på Teknologisk Institut, Benjamin Zühlsdorf supplerer:

- Ved at integrere højtemperaturvarmepumper direkte i produktionsprocesserne kan vi elektrificere processen og udnytte energien langt mere effektivt. På den måde opnår vi en god business case, som bliver endnu bedre i fremtiden pga. udviklingen i energipriser og krav til reduktion af CO-udledninger. Her giver EEETHOS os en unik mulighed for at transformere nogle af de mest energikrævende industrier til mere grønne og konkurrencedygtige sektorer

Energikrævende asfaltproduktion
I Danmark deltager asfaltproducenten PEAB. Asfaltproduktion er en energikrævende proces, hvor stenene og gruset opvarmes i en stor roterende tromle, der opvarmes med biogas eller fossilt brændstof. Det er en proces, der udleder betydelige mængder CO2. I EEETHOS skal der afprøves højtemperatur-varmepumper og en ny teknologi til opvarmning og tørring af materialerne, som kan opvarme materialerne til asfalt op til 180 °C, hvilket er den typiske temperatur til udlevering af asfalt.

- Vi ser dette som en mulighed for at mindske vores CO2 udledning og stadig levere et kvalitetsprodukt til vores kunder. Et produkt som bliver mindre klimabelastende. I PEAB har vi et ønske om at energieffektivisere vores processer, og det er en af kernerne i dette projekt. Deltagelse i EEETHOS er et vigtigt skridt mod at nå PEABs mål om at være klimaneutral i 2045, siger Nordic Plant Manager Poul Friedrich, PEAB Asfalt Danmark.

I Danmark produceres der ca. 3.6 mio. tons asfalt per år. Udledningerne fra fabrikkerne - som næsten alle kommer fra opvarmningsprocessen - svarer til gennemsnitlig ca. 24 kg CO2 pr. ton asfalt. Det svarer til 86.400 tons CO2 per år i Danmark. I EU produceres der 212,5 mio. tons asfalt om året, hvilket svarer til en udledning på 5,1 mio. tons CO2 om året.

Om projektet
EEETHOS løber over fire år, og erfaringerne og de praktiske løsninger fra EEETHOS forventes at kunne anvendes bredt i europæisk industri og dermed bidrage væsentligt til en grønnere og mere konkurrencedygtig industrisektor.

Projektet er støttet af EU's Horizon Europe program med 15 mio. euro.

-lipe

21/1 2025
  • Internationalt samarbejde om alternative batterier

    Internationalt samarbejde om alternative batterier

    uddannelse ›Finsk-svenske Stora Enso vil kombinere sin viden om biomaterialer med kinesiske Shanshan Technology om udvikling af ligninbaseret hård kul til batterianoder
  • Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    Fra truckkørsel til nye karrieremuligheder

    uddannelse ›Flere end 400 unge deltog i Logistikkens Dag hos Lemvigh-Müller i Odense, hvor de fik mulighed for prøve kræfter med lager- og logistikbranchen
  • Fra stetoskop til søfragt

    Fra stetoskop til søfragt

    uddannelse ›Tidligere sygeplejerske skiftede kurs og har netop vundet prisen for bedste fagprøve inden for spedition og shipping. Samtidig er lærepladsen i Skagen hædret som Danmarks bedste inden for specialet
  • Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    Lolland vinder SMV-pris for at tage juniormesterlære seriøst

    uddannelse ›Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv
  •  Gule

    Gule "bøde-lapper" skruer (delvist) ned for støjhelvedet

    uddannelse ›Moderne biler tror ofte, de er bliver udsat for noget frygteligt, når motorerne på Molslinjens færger sender rystelser gennem vogndækket. Nu får sedler i vinduerne - i hvert fald nogle af - bilejerne til at slukke for alarmen
  • Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    Vand- og energioptimering i fokus på Foodtech

    uddannelse ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning
  • Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    Fondsstøtte til grønnere og sikrere skibsfart

    uddannelse ›DTU-projekt om måling af bølger og havforhold får 4,5 millioner kr. fra Villum Fondens uddeling af midler til forskning på tværs af faggrænser
  • Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    Lærlinge dyster i 3D-print på FoodTech

    uddannelse ›Danmarksmesterskaberne i 3D er en af de mange begivenheder, Nordeuropas største messe for fødevareindustrien byder på i næste uge. Danfoss stiller op med flere lærlinge