YX tilbyder landets første offentlige el-lader til lastbiler

YX tilbyder landets første offentlige el-lader til lastbiler

Fremover vil det være muligt for vognmænd og chauffører at oplade deres el-lastbil på YX’ truckanlæg på Storebæltsvej 7 D i Nyborg. Laderen blev indviet den 7. marts og er være den første el-ladestander til tung trafik på et anlæg i Danmark.

-Vi er meget stolte over, at vi nu kan lancere den første lader, dedikeret til tung trafik. Vi vil investere i elektrificeringen af den tunge trafik, så vognmænd og chauffører kan holde hjulene kørende og fragte varer rundt i Danmark med el-lastbiler, siger Michael B. Hansen, COO hos YX. Han fortsætter:

-Vi starter i Nyborg på grund af den centrale beliggenhed, som er med til at binde Danmark sammen med el, men vi er klar til at etablere flere el-ladestandere i takt med, at kunderne efterspørger dem.

- Vi flytter os sammen med kunderne
Introduktionen af den nye el-ladestander til lastbiler sker med input fra DFDS og vil være en vigtig del af DFDS’ ambitioner om at rulle elektriske lastbiler ud over hele Europa. Der er helt konkret tale om en 360 kW-lynlader, som vil gøre det muligt for chauffører at oplade hurtigt og effektivt.

-Vi kender den danske transportbranche, vognmændene og deres behov. I takt med at kunderne flytter sig på teknologi, gør vi det også. Det er både HVO og Adblue gode eksempler på. Elektrificeringen af lastbiler er igen et eksempel på, at vi flytter os sammen med kunderne, siger Michael B. Hansen.

Selve anlægget i Nyborg er dedikeret til lastbiler, så der ikke er personbiler på anlægget. YX’ truckanlæg har den rette beliggenhed med gode tilkørselsforhold, da tung trafik stiller særlige krav til anlæggets struktur.

Når vognmænd og chauffører kører el-lastbiler, sker opladningen også hjemme. Derfor ønsker selskabet også at hjælpe sine kunder med at etablere el-ladestandere, når behovet opstår hjemme hos vognmændene.

Den nye el-lader på anlægget i Nyborg markeres desuden med et officielt åbningsarrangement den 12. april for kunder og samarbejdspartnere.

Om YX Truck
YX Truck er en del af YX Danmark, som specialiserer sig i diesel og olie til transport med truckanlæg fordelt i hele Danmark. Foruden levering af olie til transportbranchen leverer YX Danmark også olie i tankbil til erhvervslivet, landbrug og fyringsolie til private.

-lipe

8/3 2023
  • Renault Trafic er årets varevogn

    Renault Trafic er årets varevogn

    transport ›Den helt nye Renault Trafic Van E-Tech Electric gjorde rent bord ved kåringen af International Van of the Year 2027. Den nye, elektriske model kommer efter planen til Danmark i begyndelsen af 2027
  • 35 påkørsler af Banedanmarks broer

    35 påkørsler af Banedanmarks broer

    transport ›Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer
  • Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    Volvos nye elserie kåret til Årets Lastbil

    transport ›Prisen som "International Truck of the Year 2027" tilfalder Volvos nye generation, der omfatter FH-, FM-, FMX- og FH Aero Electric-serierne
  • Akut-transport i luksusklassen

    Akut-transport i luksusklassen

    transport ›Det italienske statspoliti har i over 20 år samarbejdet med bilmærket Lamborghini om særlige transportopgaver. Den nyeste model, Temerario er lige præsenteret som indsatsvogn til bl.a. organtransport
  • Hver anden nye varebil kører på el

    Hver anden nye varebil kører på el

    transport ›Elektrificeringen satte ny rekord i august, når det gælder nye varebiler på vejene. Til gengæld faldt antallet af nye, eldrevne lastbiler
  • Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    Nye løsninger til flådeanalyse og flådestyring 

    transport ›Webfleets Fleet Insights og Asset Management 360 hjælper transportvirksomheder med at omsætte data om køretøjer og aktiver til bedre indsigt, hurtigere beslutninger og mere effektiv drift. De bliver vist på IAA Transportation 2026
  • Rift om lagerlokaler i Horsens

    Rift om lagerlokaler i Horsens

    transport ›2026 har budt på rekordmange lejeaftaler inden for lager og logistik hos Nordicals Horsens – inklusive årets største udlejning i hele landet
  • AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    AI kan effektivisere takeaway-leveringer

    transport ›En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer