330.000 nye, tiltrængte kvadratmeter til Kalundborg HavnDet nye havneområde bliver opført ved siden af Asnæsværket på den sydlige del af Kalundborg Fjord til højre i billedet.

330.000 nye, tiltrængte kvadratmeter til Kalundborg Havn

Nye virksomheder har allerede henvendt sig for at reservere arealer

Af Lisbeth Petersen

- Hvis jeg i dag fik en henvendelse fra en virksomhed, som ville opføre en fabrik på Kalundborg Havn, ville jeg være nødt til at sige, at den i så fald max. måtte være på 25.000 m2. Mere plads har vi ikke.

Sådan siger havnedirektør Bent Rasmussen, som til gengæld kan glæde sig over, at trængslen på den Vestsjællandske vandside er et resultat af en langsigtet vækststrategi, og at der om to år er næsten en halv gang så meget havneareal som i dag.

Med lånegaranti fra kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune og alle godkendelser i hus bliver der om godt et halvt år taget første spadestik til en udvidelse på et – i første omgang – 330.000 kvadratmeter stort område.

Ny Vesthavn er navnet, og den bliver opført på den sydlige del af Kalundborg Fjord, lige ved siden af Asnæsværket, som sammen med eksempelvis Statoil, Novo Nordisk og Novozymes har udgjort de gamle vækstmotorer, der har været med til at tiltrække endnu flere virksomheder gennem de senere år, hvor Kalundborg Havn har genemgået forvandlingen fra færgehavn til erhvervshavn.

- Det har været vores største succes at få ’konverteret’ størsteparten af de i alt 800.000 m2, vi råder over på det nuværende havneareal. Virksomheder som NOV Flexibles, som producerer pipelines til offshoreindustrien, lejer eksempelvis ca. 150.000 m2 havneareal, og kemigiganten BASF og Avista Oil, som renser spildolie til genanvendelse, lejer hver omkring 50.000 kvadratmeter og har bygget meget store fabrikker med op til 500 medarbejdere. Det er jo noget, som ikke blot kommer havnen men hele byen og kommunen til gode. Nu opruster vi med flere kvadratmeter, så havnen og den omkringliggende erhvervsklynge kan fortsætte med at bidrage aktivt til erhvervsudviklingen og beskæftigelsen, siger Bent Rasmussen.

Bedre forhold for containerskibe

Hvor den nuværende havn kan modtage skibe med en max. dybde på 11,4 meter, bliver Ny Vesthavn med sine15 meter Sjællands dybeste, og det giver ikke blot mulighed for nye skibstyper, men vil også gavne dem, som allerede sejler fast på havnen.

- Kalundborg Havn er Danmarks største kornhavn, og flere kornskibe sejler i øjeblikket ikke med fuld last, da de i så fald ville stikke for dybt. Nu vil de kunne laste mere på hvert skib. Og det første, vi kommer til at flytte over til det nye areal, er containerhavnen, fortæller Bent Rasmussen, som allerede har fået henvendelser fra virksomheder, som gerne vil reservere et område efter udvidelsen.

Havnens bestyrelse har gennem hele processen bakket op om udvidelsen, og ser den som en afgørende investering i fremtiden.

- Vi har i mange år kæmpet for at forbedre infrastrukturen til og fra Kalundborg, og den investering kommer kun, hvis vi vækster og øger bosætningen. På Kalundborg Havn vil vi gerne fortsætte med at bidrage til vækst og flere arbejdspladser, men det kræver forbedrede vilkår i form af mere plads, og derfor har vi valgt at udvide med Ny Vesthavn, siger bestyrelsesformand på Kalundborg Havn Jakob Beck Jensen (V).

 


Fakta om Ny Vesthavn

Ny Vesthavn kommer i første omgang til at brede sig over 330.000 kvadratmeter på

sydsiden af Kalundborg Havn vest for Asnæsværket

Der bliver opført 60.000 kvadratmeter til kajer, vej, parkering mv., og de resterende cirka 270.000 kvadratmeter kan benyttes til alle former for udlejning til havnebrugende industri

Projekt Ny Vesthavn er godkendt af diverse myndigheder og miljøinstanser

Byggeriet begynder i sommeren 2017 og forventes klar til drift i efteråret 2018.

11/11 2016
  • Hanstholm Havn overtager Hanstholm Stevedore

    Hanstholm Havn overtager Hanstholm Stevedore

    havne ›Øget kapacitet, driftsfordele og kundebetjening skal udvikles målrettet i et tættere samarbejde og styrke Hanstholm Havns position i Nordatlanten
  • Hirtshals Havn fastholder kursen med positiv vækst

    Hirtshals Havn fastholder kursen med positiv vækst

    havne ›2025 bøde på et år med et stigende antal besøgende og gennemrejsende på Hirtshals Havn. Den nye opgørelse skaber optimisme og store forventninger til den forestående havneudvidelse med Nordhavnen
  • Østhavnen melder udsolgt i terminalområdet

    Østhavnen melder udsolgt i terminalområdet

    havne ›Allerede inden færdiggørelsen af første og anden etape af terminalområdet på Østhavnen i Port of Aalborg var det hele udlejet, og derfor er man gået i gang med at udvide yderligere
  •  Bedre affaldssortering på Skagen Havn

    Bedre affaldssortering på Skagen Havn

    havne ›Et nyt, mobilt sorteringssystem målrettet anløbende skibe skal gøre det nemmere at sortere affald direkte på kajen
  • Droner effektiviserer havnedriften

    Droner effektiviserer havnedriften

    havne ›Esbjerg Havn har med integreringen af droner fået skabt helt nye udviklingsmuligheder. for udvikling. Virksomheder som Vestas og DanPilot har store forventninger til teknologien
  • Et stærkere totalberedskab er nødvendigt

    Et stærkere totalberedskab er nødvendigt

    havne ›Danske Rederier bakker op om regeringens akutpakke til at styrke totalberedskabet i Danmark og slår samtidig et slag for at tænke dansk skibsfart ind
  • Alle afdelinger i ét domicil

    Alle afdelinger i ét domicil

    havne ›I år kan Port of Aalborg fejre sit 550-års jubilæum. Jubilæumsåret er skudt i gang med en flytning, der har samlet alle havnens knap 110 medarbejdere i ét domicil med kontor- og lagerfaciliteter helt ud til fjorden.
  • Rekordmange sejlture til skidestinationen

    Rekordmange sejlture til skidestinationen

    havne ›Interessen for skirejser til Sverige fortsætter med at stige markant, og for tredje år i træk når Stena Line nye højder når det gælder danske gæster, der ønsker at opleve de svenske fjelde