Aarhus havn vil indhente tabt terræn

Aarhus havn vil indhente tabt terræn

Første del af en 40 års plan er sendt til miljøgodkendelse. Med projektet 'Yderhavnen' vil havnen generhverve de bynære områder, havnen gennem mange år har afgivet til bymæssig bebyggelse

Aarhus Havn har planer om at udvide med nye havnearealer ude i havet mod øst. Udvidelsen, der bærer arbejdstitlen ”Yderhavnen” er en del af aftalen om de bynære havnearealer, som Aarhus Havn har måtte afgive til bymæssig bebyggelse. Udvidelsen, der nu er sendt til miljøvurdering, forventes at ske i tre etaper, og den sidste etape forventes færdig om godt 40 år. 

Både Aarhus by og Aarhus havn er i kraftig vækst. Befolkningstallet stiger, og det samme gør antallet af arbejdspladser og virksomheder. Det øger behovet for transport af gods – både import og eksport, og for Aarhus Havn er nye havnearealer en forudsætning for fortsat vækst og udvikling og et behov, hvis man skal kunne imødekomme kundernes efterspørgsel.

 - Vi er tæt på at færdiggøre havnens nuværende masterplan fra 1997. Og det er med en vis stolthed på hele virksomhedens vegne, jeg kan sige, at prognoserne og visionen har vist sig at holde. Aktuelt arbejder vi med sidste del, nemlig at flytte færgeterminalen væk fra byen og ud på Østhavnen. Yderhavnen er en forlængelse af Østhavnen, og dermed opfylder den et ønske om, at havnen skal flyttes ud i havet – og væk fra byen, siger havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen.

Han understreger, at de nuværende havnearealer stort set er udnyttet, og at Aarhus Havn har afgivet ikke mindre end 600.000 kvm. havnearealer til byen. I første omgang ønsker Aarhus Havn en udvidelse på ca. 300.000 kvm., der udgør første etape (forventes færdig 2030). De to øvrige etaper er på hhv. 650.000 kvm. (forventes færdig 2048) og 450.000 kvm. (forventes færdig 2060)

De aktuelle væksttal hos Aarhus Havns er tocifrede og prognoser siger fortsat vækst på både container- og bulkområdet. Desuden er det en gængs opfattelse, at søtransport skal bidrage til at løse trængslen på de danske veje, hvorfor man må formode, at endnu mere gods i fremtiden vil blive transporteret af blå veje i stedet for sorte.

Den miljøvurdering (VVM-undersøgelsen), som Aarhus Havn nu har anmodet om at få sat i gang, skal undersøge alle relevante miljøforhold. Undersøgelsen vil tage flere år, og der vil undervejs komme en række høringsfaser.

 - Yderhavnen er en forudsætning for byen og havnens fortsatte vækst. Den vil blive placeret i god afstand fra Aarhus by, og samtidig er der mulighed for at give plads til et rensningsanlæg på havneudvidelsen i stedet for ved Tangkrogen. Derfor er jeg overbevist om, at en sådan helhedsløsning vil blive godt modtaget af de fleste. Men selvfølgelig vil der altid være modstand at finde et eller andet sted, siger Jakob Flyvbjerg Christensen.

-lipe

4/4 2018
  • CMP får CCUS-nøglerolle i Øresundsregionen

    CMP får CCUS-nøglerolle i Øresundsregionen

    havne ›EU-bevilling til udvikling af fangst, lagring og genanvendelse af CO2 (CCUS) i Øresundsregionen. CMP når en nøglerolle i projektsamarbejdet
  • Stor vækst på Øresundslinjen i 2025

    Stor vækst på Øresundslinjen i 2025

    havne ›Mere end seks millioner rejsende og mere end en million biler valgte i 2025 Øresundslinjens færger til deres tur over sundet. 6.373.842 passagerer – heraf 3.363.377 gående sørgede for endnu et vækst-år på ruten
  • ”Vi bliver hængende på havnen”

    ”Vi bliver hængende på havnen”

    havne ›Ny opgørelse viser, at den gennemsnitlige anciennitet hos medarbejderne på Hirtshals Havn overstiger 11 år og i én afdeling ligger dent på 21 år
  • Havn har fokus på vejnettet

    Havn har fokus på vejnettet

    havne ›Investeringer i landinfrastruktur kan blive katalysatoren for næste vækstfase for Kalundborg Havn, der har udviklet sig til et logistisk knudepunkt i Danmark
  • Klargøring af Tyrfing trækker atter ud

    Klargøring af Tyrfing trækker atter ud

    havne ›Samsøs kommende elfærge, Tyrfing, bliver yderligere forsinket. Færgens klargøring til sejlads på værftet i Svendborg trækker desværre ud – planen er nu at sætte færgen i drift på Samsølinjen den 16. januar
  • Styrket vedligehold skaber flere afgange

    Styrket vedligehold skaber flere afgange

    havne ›Bornholmslinjen har i 2026 ønsket flere sammenhængende dage til vedligehold af Express 5. Det fører til færre uger med oplægningsdage og betyder dermed at hurtigfærgen sejler 80 afgange mere end sidste år
  • CMP's ceo stopper

    CMP's ceo stopper

    havne ›Efter mere end otte år på posten som ceo for Copenhagen Malmö Port (CMP) fratræder Barbara Scheel Agersnap sin stilling
  • Containerrekord i danske havne

    Containerrekord i danske havne

    havne ›Tredje kvartal i år har slået alle rekorder, når det kommer til flest lastede containere transporteret til eller fra større danske havne