Pæn fremgang i presset marked

Pæn fremgang i presset marked

På trods af et presset marked i store dele af den maritime branche kom Aarhus Havn ud af 2016 med en vækst i både omsætningen og godsomsætningen samt vækst i indtjeningen. En stor del af indtjeningsvæksten stammer fra et frasalg af areal til Aarhus Kommune, og pengene herfra omsættes til ny havneinfrastruktur

Aarhus Havns realiserede et samlet overskud på 247 millioner kroner i 2016 mod 84 millioner kroner året før. Den markante fremgang skyldes primært, at Aarhus Havn i løbet af året solgte arealer på Aarhus Ø til Aarhus Kommune. Men hvis man alene kigger på overskuddet af selve havnedriften – dvs. før frasalg af arealer - viser der sig dog en solid indtjening på 59 millioner kroner, hvilket svarer til en stigning på 44 % i forhold til året før.

- Vi agerer i et presset marked i disse år. Derfor synes jeg, det er solidt resultat, vi kommer ud med. Vi har været i stand til at realisere en vækst i omsætningen samtidig med, at vi har reduceret vores omkostninger, og det giver en tilfredsstillende bundlinje, siger havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen.  

Han henviser således til en omsætningsstigning på 10 millioner kroner fra 246 millioner kroner i 2015 til 256 millioner kroner i 2016. Omsætningsstigningen stammer dels fra omsætningen af gods, udlejning af bygninger og arealer samt salg af serviceydelser.

Jakob Flyvbjerg Christensen påpeger desuden, at den ekstraordinære indtjening, der stammer fra frasalg af arealer, giver Aarhus Havn muligheder for at forbedre havneinfrastrukturen, og således skabe grundlag for fremtidig vækst.

- Vi er i gang med flere store og investeringstunge projekter som fx en ny Omniterminal og en ny rampe til særtransporter. Og frem til 2020 skal vi investere i en helt ny færgeterminal på Østhavnen. Disse og andre store fremtidige investeringer er mulige, fordi Aarhus Havn i dag har en finansiel robusthed, der blandt andet skyldes, at vi har kunnet afhænde utidssvarende havnearealer til bymæssig brug, siger havnedirektøren.

-hawin

25/4 2017
  • Hanstholm Havn overtager Hanstholm Stevedore

    Hanstholm Havn overtager Hanstholm Stevedore

    havne ›Øget kapacitet, driftsfordele og kundebetjening skal udvikles målrettet i et tættere samarbejde og styrke Hanstholm Havns position i Nordatlanten
  • Hirtshals Havn fastholder kursen med positiv vækst

    Hirtshals Havn fastholder kursen med positiv vækst

    havne ›2025 bøde på et år med et stigende antal besøgende og gennemrejsende på Hirtshals Havn. Den nye opgørelse skaber optimisme og store forventninger til den forestående havneudvidelse med Nordhavnen
  • Østhavnen melder udsolgt i terminalområdet

    Østhavnen melder udsolgt i terminalområdet

    havne ›Allerede inden færdiggørelsen af første og anden etape af terminalområdet på Østhavnen i Port of Aalborg var det hele udlejet, og derfor er man gået i gang med at udvide yderligere
  •  Bedre affaldssortering på Skagen Havn

    Bedre affaldssortering på Skagen Havn

    havne ›Et nyt, mobilt sorteringssystem målrettet anløbende skibe skal gøre det nemmere at sortere affald direkte på kajen
  • Droner effektiviserer havnedriften

    Droner effektiviserer havnedriften

    havne ›Esbjerg Havn har med integreringen af droner fået skabt helt nye udviklingsmuligheder. for udvikling. Virksomheder som Vestas og DanPilot har store forventninger til teknologien
  • Et stærkere totalberedskab er nødvendigt

    Et stærkere totalberedskab er nødvendigt

    havne ›Danske Rederier bakker op om regeringens akutpakke til at styrke totalberedskabet i Danmark og slår samtidig et slag for at tænke dansk skibsfart ind
  • Alle afdelinger i ét domicil

    Alle afdelinger i ét domicil

    havne ›I år kan Port of Aalborg fejre sit 550-års jubilæum. Jubilæumsåret er skudt i gang med en flytning, der har samlet alle havnens knap 110 medarbejdere i ét domicil med kontor- og lagerfaciliteter helt ud til fjorden.
  • Rekordmange sejlture til skidestinationen

    Rekordmange sejlture til skidestinationen

    havne ›Interessen for skirejser til Sverige fortsætter med at stige markant, og for tredje år i træk når Stena Line nye højder når det gælder danske gæster, der ønsker at opleve de svenske fjelde