Rejsegilde for Grenaa havns to nye bulkhaller

Rejsegilde for Grenaa havns to nye bulkhaller

Kombinationen af de to nye bulkhaller og den nye Gottwald kran, som havnen investerede i sidste år, styrker effektiviteten og konkurrenceevnen på Grenaa Havn

Grenaa Havn A/S investerer i fortsat vækst og forstærker sin position som bulkhavn. Der blev i dag fejret rejsegilde for to nye bulkhaller på Grenaa havn. Kombinationen af de to nye bulkhaller og den nye Gottwald kran, som havnen investerede i sidste år, vil styrke effektiviteten og konkurrenceevnen på havnen yderligere.

Der er tale om to store haller som toner frem på Plutovej – i industrihavnen på Grenaa havn. Begge haller er på 2.000 kvadratmeter og har en højde på 12 meter.

Hallerne ligger tæt ved kaj og er indrettet med særligt store porte, så adgangen er optimal med både gummiged og lastbil.

- Fra dag ét vil de nye haller være et stort aktiv for vore kunder, der flytter bulkgods over kaj i Grenaa, forklarer key account manager hos Grenaa Havn A/S, KP Mehlsen.

Hallernes sider består af 4-5 meter høje betonelementer, så der bliver plads til at stakke godset højt op.

Gulvene er støbt i beton og er blevet behandlet, så de er modstandsdygtige over for de mange forskellige typer gods, som vil passere gennem hallerne – fx salt, som kan være hårdt for almindelige betongulve, forklarer KP Mehlsen yderligere.

Hallerne vil desuden være velegnede til grovvarer som korn og foderstoffer samt træpiller – kort sagt alt bulkgods, som ikke kan tåle at ligge udendørs.

Fremtidssikring og aktuelt behov

Ud over at være en reaktion på den stigende efterspørgsel på lagerplads udspringer opførelsen af hallerne af et behov, som i høj grad er opstået som følge af de øvrige tiltag, havnen har gjort for at cementere sin stærke position inden for bulkhåndtering.

- Med vores to Gottwald mobilkraner og en kapacitet på op til 24  kubikmeter har vi øget vores effektivitet, så vi kan tiltrække flere og større skibe end tidligere. Derfor må vi naturligvis også øge vores kapacitet, så vi kan imødekomme de behov, som mere godstrafik og større kunder medfører, siger KP Mehlsen.

-hawin

 

 

FAKTA OM HAVNENS NYE BULKHALLER

Areal: 2.000 kvardratmeter pr. hal

Højde: Op til 12 meter midt i hallen

Godstyper: Velegnet til grovvarer som korn, foderstoffer, træpiller og salt

Adgang: Kajnær placering og ekstra store porte sikrer nem adgang til hallerne for store lastbiler.

 

Billedtekster

Driftschef Lars Mohr Christensen, tømrermester Henrik Hedeager Jensen, key account manager KP Mehlsen og konstitueret administrerende direktør Kirsten Hvid Schmidt i den ene af de to nye store bulkhaller på Grenaa havn.

To nye store bulkhaller på hver 2.000 m2 blev i dag fejret med rejsegilde på Grenaa havn.

Flaget vejrede flot til rejsegildet for de to nye store bulkhaller på Grenaa havn.

26/5 2015
  • Eimskip bygger nyt køle- og frysehus på Aarhus Havn

    Eimskip bygger nyt køle- og frysehus på Aarhus Havn

    havne ›Det islandske rederi tog forleden første spadestik til ialt 4400 kvm køle- og fryseopbevaring på Danmarks største erhvervshavn Byggeriet åbner nye muligheder for Eimskib, der især sejler til og fra Island, Grønland og Færøerne
  • ADP bliver medejer af Hanstholm Havn

    ADP bliver medejer af Hanstholm Havn

    havne ›Thisted Kommune og Associated Danish Ports (ADP) har indgået aftale om fælles ejerskab af Hanstholm Havn. ADP får aktiemajoriteten
  • Der stod brisling på premieremenuen

    Der stod brisling på premieremenuen

    havne ›Mandag den 27. januar var dagen, hvor Pelagia Danmark modtog første landing fisk over kaj til forarbejdning. Første skib havde lasten fuld af brisling
  • Aarhus Havn etablerer nyt landstrømsanlæg til containerskibe

    Aarhus Havn etablerer nyt landstrømsanlæg til containerskibe

    havne ›I løbet af næste år vil containerskibe, der lægger til i Danmarks største erhvervshavn, kunne slukke dieselgeneratorerne og koble sig på et af Europas mest avancerede landstrømsanlæg
  • Aabenraa Havn indgår sin hidtil største, økonomiske aftale

    Aabenraa Havn indgår sin hidtil største, økonomiske aftale

    havne ›Mibau Stema, der er blandt de største leverandører af mineralske byggematerialer i Europa, udvider nu sit i forvejen betragtelige engagement på Aabenraa Havn. Virksomheden harunderskrevet lejekontrakt på et større areal på Aabenraa Havn Syd
  • Nyt fartøj til Stena RoRo

    Nyt fartøj til Stena RoRo

    havne ›Stena RoRo udvider sin flåde med købet af RoRo-fartøjet Giuseppe Lucchesi. Skibet omdøbes til Stena Shipper og kommer til at sejle under dansk flag
  • Havnearbejde bør medføre længere sejltider til Bornholm

    Havnearbejde bør medføre længere sejltider til Bornholm

    havne ›Udbygningen af Rønne Havn sender Bornholmslinjens hurtigfærger på en omvej, der betyder, at de sejler hurtigere på åben sø. Det koster i brændstof og miljøhensyn, mener rederiet, som derfor søger om at måtte øge sejltiden mellem Ystad og Rønne fra 80 til 90 minutter
  • Lars Nordahl træder ind i bestyrelsen for Danske Havne

    Lars Nordahl træder ind i bestyrelsen for Danske Havne

    havne ›Rønne Havn spiller en central rolle i den grønne omstilling i Østersøen og fungerer som en vigtig del af infrastrukturen mellem Bornholm, resten af Danmark og udlandet. Nu skal havnens CEO styrke bestyrelsen i brancheforeningen